Jeg forstår ikke, hvorfor en mobiliseringsstyrke bliver hypet, som en total nytænkning. Da jeg forlod forsvaret efter endt værnepligt for 40 år siden, overgik jeg til mobiliseringsstyrken, der ville blive indkaldt i tilfælde af krig. Jeg tror jeg blev “hældt ud” af den da jeg var 50. Så jeg stod i den i 30 år.
Aftjente min værnepligt i starten af halvfemserne. 10 måneder blev det til. Det var nogle gange surt, mens man stod i mudder, til hoften, for fjerde døgn i træk, men jeg har lært en del om mig selv, og bagefter har jeg kunne overføre nogle af mine tillærte “evner” til at hjælpe folk, der havde et behov. Er værnepligt for alle? Nej, men det er ikke en skidt ting, at prøve.
Fuck hvor nedern først at blive frihedsberøvet og tvunget til at lege soldat, for så bagefter også være tvunget til at blive sendt afsted op til 30 år efter endt værnepligt, hvis der udbrød krig. Shit man trækker godt nok det korte strå når bliver værnepligtig.
Fuck hvor nedern først at blive frihedsberøvet og tvunget til at lege soldat, for så bagefter også være tvunget til at blive sendt afsted op til 30 år efter endt værnepligt, hvis der udbrød krig. Shit man trækker godt nok det korte strå når bliver værnepligtig.
Jeg synes det er en ærgerlig måde at beskrive det på - i hvert fald ikke én der giver indtryk af at det er dialogen, der er formålet, men højst meningstilkendegivelsen. Ikke desto mindre prøver jeg lige at give mit perspektiv på værnepligten også.
Vi “frihedsberøves” også 10 år før vi selv får lov at vælge vej gennem uddannelses- og arbejdsliv. Militærtjeneste bør af mange grunde først være efter man er blevet myndig, men ikke desto mindre vil jeg påstå at det er givende for et samfund - og borgerne i pågældende samfund - at have en “voksen”-grunduddannelse, herunder hvad det betyder at træde til i tilfælde af krise eller krig.
Nu var jeg så også frivillig værnepligtig, men de fire måneders legen soldat gjorde mere for min føling med og forståelse for folk fra andre baggrunde end min egen end folkeskolen nogensinde gjorde.
Jeg synes faktisk ikke jeg er ikke specielt voldsparat, men dialog og diplomati fungerer kun hvis alle er enige om det. Det hjælper ikke over for verdens Putin’er. Jeg er arg modstander af krig, men jeg går alligevel og overvejer om jeg skal melde mig til Hjemmeværnet - ikke fordi jeg har lyst til at slås eller skulle i krig, men fordi jeg for længst har gjort op med mig selv at mine børns frihed og fremtid faktisk er noget jeg er villig til at kæmpe og om nødvendigt dø for. Det handler ikke om at være voldsparat eller krigsliderlig, det handler om ansvarsfølelse.
Derudover er det alt for nemt at reducere militærtjeneste til “lær at sige ‘javel’ og pløkke folk”, men det var altså også den træning jeg fik som værnepligtig der gjorde mig i stand til at træde til og holde gang i en medborgers hjerte indtil ambulancen nåede frem.
Du kan jo melde dig som militærnægter. Jeg synes det er helt rimeligt at man som dansk borger også har som opgave at sikre at Danmark består i tilfælde af krig.
Det syntes vi skal lade de voldsparate personer som rent faktisk ønsker det om…der er rigeligt med frivillige af den type, der er ikke behov for tvang for ar fylde de nødvendige pladser i værnepligten.
Man kunne godt argumentere for at samfundet ville være bedre tjent med at soldaterne havde en bred sammensætning og netop ikke bestod af en selekteret gruppe af voldsparate unge.
Jeg tænker det modsatte gør sig gældende, man ønsker jo en hær med effektive soldater. Denne type personer er mere tilbøjelig til at kunne udføre de handlinger som krig kræver uden at studse over det. De vil være mere effektive soldater med færre kvaler (og muligvis færre mén efterfølgende som koster samfundet i behandling) ved at dræbe tilfældige fremmede soldater de støder sammen med.
Denne type personer er mere tilbøjelig til at kunne udføre de handlinger som krig kræver uden at studse over det
Jeg “studsede” over det. Og reflekterede mig frem til, at hvis nogen ønskede at besætte Danmark og dermed afgørende ændre grundlaget for mit samfund, var jeg klar til at forsvare det med “våben i hånd”.
De vil være mere effektive soldater med færre kvaler (pg muligvos færre mén efterfølgende) ved at dræbe tilfældige fremmede soldater de støder sammen med.
Og jeg var klar over at jeg muligvis ville have det skidt med at dræbe andre mennesker. På den anden side er det jo en “do or die” situation man var ude i. Enten dræber jeg “ham” eller også dræber han mig.
Jeg forstår ikke, hvorfor en mobiliseringsstyrke bliver hypet, som en total nytænkning. Da jeg forlod forsvaret efter endt værnepligt for 40 år siden, overgik jeg til mobiliseringsstyrken, der ville blive indkaldt i tilfælde af krig. Jeg tror jeg blev “hældt ud” af den da jeg var 50. Så jeg stod i den i 30 år.
Aftjente min værnepligt i starten af halvfemserne. 10 måneder blev det til. Det var nogle gange surt, mens man stod i mudder, til hoften, for fjerde døgn i træk, men jeg har lært en del om mig selv, og bagefter har jeg kunne overføre nogle af mine tillærte “evner” til at hjælpe folk, der havde et behov. Er værnepligt for alle? Nej, men det er ikke en skidt ting, at prøve.
Fuck hvor nedern først at blive frihedsberøvet og tvunget til at lege soldat, for så bagefter også være tvunget til at blive sendt afsted op til 30 år efter endt værnepligt, hvis der udbrød krig. Shit man trækker godt nok det korte strå når bliver værnepligtig.
Jeg synes det er en ærgerlig måde at beskrive det på - i hvert fald ikke én der giver indtryk af at det er dialogen, der er formålet, men højst meningstilkendegivelsen. Ikke desto mindre prøver jeg lige at give mit perspektiv på værnepligten også.
Vi “frihedsberøves” også 10 år før vi selv får lov at vælge vej gennem uddannelses- og arbejdsliv. Militærtjeneste bør af mange grunde først være efter man er blevet myndig, men ikke desto mindre vil jeg påstå at det er givende for et samfund - og borgerne i pågældende samfund - at have en “voksen”-grunduddannelse, herunder hvad det betyder at træde til i tilfælde af krise eller krig. Nu var jeg så også frivillig værnepligtig, men de fire måneders legen soldat gjorde mere for min føling med og forståelse for folk fra andre baggrunde end min egen end folkeskolen nogensinde gjorde.
Jeg synes faktisk ikke jeg er ikke specielt voldsparat, men dialog og diplomati fungerer kun hvis alle er enige om det. Det hjælper ikke over for verdens Putin’er. Jeg er arg modstander af krig, men jeg går alligevel og overvejer om jeg skal melde mig til Hjemmeværnet - ikke fordi jeg har lyst til at slås eller skulle i krig, men fordi jeg for længst har gjort op med mig selv at mine børns frihed og fremtid faktisk er noget jeg er villig til at kæmpe og om nødvendigt dø for. Det handler ikke om at være voldsparat eller krigsliderlig, det handler om ansvarsfølelse.
Derudover er det alt for nemt at reducere militærtjeneste til “lær at sige ‘javel’ og pløkke folk”, men det var altså også den træning jeg fik som værnepligtig der gjorde mig i stand til at træde til og holde gang i en medborgers hjerte indtil ambulancen nåede frem.
Du kan jo melde dig som militærnægter. Jeg synes det er helt rimeligt at man som dansk borger også har som opgave at sikre at Danmark består i tilfælde af krig.
Det syntes vi skal lade de voldsparate personer som rent faktisk ønsker det om…der er rigeligt med frivillige af den type, der er ikke behov for tvang for ar fylde de nødvendige pladser i værnepligten.
Man kunne godt argumentere for at samfundet ville være bedre tjent med at soldaterne havde en bred sammensætning og netop ikke bestod af en selekteret gruppe af voldsparate unge.
Jeg tænker det modsatte gør sig gældende, man ønsker jo en hær med effektive soldater. Denne type personer er mere tilbøjelig til at kunne udføre de handlinger som krig kræver uden at studse over det. De vil være mere effektive soldater med færre kvaler (og muligvis færre mén efterfølgende som koster samfundet i behandling) ved at dræbe tilfældige fremmede soldater de støder sammen med.
Jeg “studsede” over det. Og reflekterede mig frem til, at hvis nogen ønskede at besætte Danmark og dermed afgørende ændre grundlaget for mit samfund, var jeg klar til at forsvare det med “våben i hånd”.
Og jeg var klar over at jeg muligvis ville have det skidt med at dræbe andre mennesker. På den anden side er det jo en “do or die” situation man var ude i. Enten dræber jeg “ham” eller også dræber han mig.
Citation needed 😉
Med en 11-måneders værnepligt of andre opgaver kan det sagtens være man skal have flere der ikke melder sig frivilligt.
Men som sagt, man kan jo altid lave anden samfundstjeneste hvis man er pacifist. Det tænker jeg ikke der er nogen der tager skade af.
Der har de sidste 10 år været så godt som 100% frivillige til at udfylde pladserne.
Jamen så håber jeg da godt nok du går forrest og også trækker din vægt med samfundstjenesten Carsten, det tager du jo ikke skade af.
Jeg har skam været værnepligtig 🙂
Jeg meldte mig frivilligt til min værnepligt ellers kunne jeg ikke aftjene den i livgarden. 😀