Men hvorfor bør fri- og privatskoler ikke subsidieres?
Fri- og privatskoler har en lang kulturel tradition. Når snakken falder på privatskoler, taler man ofte om skævvridning, ulighed og rige folks børn. Jeg er et glimrende eksempel på at det ikke kun er rige folks børn der går på privatskole :) Der er uden tvivl en overvægt af veluddannede og højt lønnede forældre på privatskoler, men synes de kan en del mere end det.
Ideen med fri- og privatskoler, er at tilbyde en mere mangfoldig grundskole med langt højere medbestemmelse fra forældrenes side, end det er tilfældet i folkeskolen, der er styret oppe fra. Samt at give mulighed for at alle kan starte deres egen skole. Der er meget kortere fra forældrenes ønsker til virkeligheden i klasselokalet, end i folkeskolen. FX ønsker om mobilfri skole. Tradition for pædagogisk frihed betyder, at fri- og privatskoler i vid udstrækning selv kan bestemme deres undervisningsmetoder, materialer og tilrettelæggelsen af skoledagen. Det er meget mere frit end folkeskolen - ligesom vi kan lide vores software. FX kan man starte en skole der har fokus på kreativitet, natur og den enkelte elevs personlige udvikling, frem for udenadslære og eksamenspres. Det er selvfølgelig gode rammer for innovation. Måske skulle Matthias Tesfaye se på hvordan privatskolerne rundt omkring løser opgaven, og hive noget inspiration med hjem til folkeskolen. For hvad er der egentlig sket i folkeskolen siden 70erne? En anden fordel ved de frie skoler, er at alle kan starte små skoler op rundt omkring, hvor de offentlige skoler lukker. Det kan holde lidt liv i de små lokalsamfund.
Det lyder måske ikke sådan, men jeg er faktisk ideologisk passioneret omkring folkeskolen. Jeg sætter bare børns velfærd over min egen passion.
I øvrigt, hvis man vil uligheden til livs, bør man så ikke subsidiere privatskoler og folkeskoler på samme niveau?
Det er nok bare ikke realistisk at enhver privatskole kan finde pædagogiske ressourcer til at håndtere børn med svære diagnoser. Her tænker jeg meget på små lilleskoler med få elever og meget få lærere og en lille økonomi. Det ville være uansvarligt for mange skoler at påtage sig så stor en opgave. Problemet er jo et eller andet sted at politikkerne bliver ved med at insistere på at elever med diagnoser skal inkluderes i normalklasserne. Når det så er sagt, tager privatskolerne også elever med diagnoser. Der er adskillige børn med diagnoser der kræver ekstra mandetimer på mine ungers skole. Problemet opstår hvis eleven har meget udadreagerende og forstyrrende adfærd, så de andre forældre begynder at klage. Det samme problem har man også i folkeskolen. Der vil bare gå meget længere tid før eleven får hjælp.