Så er det endelig fredag! Dette er tråden, hvor der kan snakkes om alt og intet.
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver fredag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God weekend!
Yo kære fedditter … Jeg trækker stikket fra nyhederne for en stund. Glad for jeg allerede er på Graphene og fri for algoritmerne.
Jeg har brug for ro. For bare at være far. Og bare være mig uden verdens larm.
Ingen doomscroll, ingen breaking-nyt, ingen algoritmer der trækker i nerverne. Bare nærvær, nørderi og en skål til bierne.
Hen over sommeren vil jeg dykke ned i mine planetære projekter, lidt langsomt havearbejde, læse en god bog eller tre, lytte til podcast (kom endelig med jeres bedste escape-forslag!) – og så skal jeg forsøge mig med at brygge min første mjød. 🤘 fandt en nabogård der sælger honning pr kilo
Er der andre der også tager totalt nyheds-pause? Eller som har gode tips til hjernens sommersiesta?
Det lyder sundt :)
Håber stadig vi hører fra dig i de andre tråde :)
Det gør I - smidder også lige et aften dilemma fra familien nu her…
Jeg prøver at holde mig fra nyhederne for det meste. Har ikke formået at gå kold tyrker på det da der altid er folk der kommer og siger “har du hørt at…” Og en af mine veninder, der jævnligt skriver til mig omkring at nu er det tredje verdenskrig.
Og så er det også svært 100% at filtrere alle nyheder ud af fediverset.
Men jeg holder mig væk fra nyheder så meget jeg kan og er totalt med på at andre også kan have brug for det. Synes også at hvis man endelig skal trække stikket helt, så er det da oplagt at gøre det op til sommerferien. God vind, makker! Held og lykke med jeres grønne projekter. 🤗
Klart! Jeg beholder også lidt feddit uden at dykke ned i nyhederne. Har fået min buddy til at sende mig fun facts i stedet for krig og død. Btw bananer er bær!
God sommer 🌻
Ja! Jeg kan huske at have hørt et program for tusind år siden der forklarede forskellen på frugter, bær og nødder så dummies som jeg kunne forstå det!
Bær: mange kerner omgivet af kød
Frugt: én kerne omgivet af kød
Nød: kerne der ikke er omgivet af kød.
Jordbær = nød, banan og æble = bær, fersken og avokado = frugt.
Der er sikkert undtagelser som jeg ikke ved noget om, men jeg kan bare huske at jeg syntes det var så pisse grineren.
God sommer lige tilbage i smasken på dig!
Ps: den lille havfrue på Langelinie har en blanding mellem ben og finner fordi Carl Jacobsen og Edvard Eriksen kom op og skændes om, om hun skulle have ben eller finner. Jacobsen ville have at hun skulle have en fiskehale mens Eriksen insisterede på ben og blomster i håret. De talte ikke sammen i flere måneder indtil Jacobsen tog kontakt til Eriksen og sagde at de nok godt kunne finde et kompromis. Så nu sidder havfruen der på stenen, forevigt fanget i øjeblikket mellem havfrue og menneske mens hun stirrer ned i vandet og siger farvel til sit gamle liv.
🤗
Hahahaha 😂 tak for den havrue anekdote… Skønt.
Også glemmer jeg ikke lige foreløbig mange, en eller no kød ✊
… Og jordbær er ikke bær, men nødder. Og det er jordnødder ikke.
Love it 😂
Hvad er jordnødder så nu?? O.O
Bælgfrugter.
For helvede det er jo rigtigt :') duh.
Jeg har taget min karma for hele året i juni, har jeg besluttet. Nu kan det sandelig være nok!
Først bliver kæresten syg med hvad jeg siden har døbt hostevirussen. Vi får begge sovet uhyrligt lidt fordi han ligger og hoster hvert tyvende sekund hver nat. Den stakkel. Og mig med. Jeg er også en stakkel.
Jeg tager én arbejdsweekend for at nå en deadline og BANG, så ligger jeg også og hoster og raller hver nat i halvanden uge. Vi er et meget sølle par. Hostesaft, strepsils og en inhalator i hans tilfælde for at få buk med det lort. Lægen siger at det nok skal gå over. Vi ligger og holder hele kvarteret vågent med vores hakken og hosten i dagevis og så bliver det gradvist bedre. Han bliver rask først. Jeg hoster og raller lidt længere. Denne uge var min udfasningsuge. Virussen har gjort sit arbejde færdigt og jeg kan endelig, udmattet og slidt, kravle tilbage til den normale verden og blive et helt menneske igen.
HAHA SYKE - høfeber en masse. Kommunemanden slår græs ude foran mit vindue på jobbet. Jeg går fra at være normal til at ligne quasimodo mens det pisser ud ad alle huller i hovedet på mig. Min kollega: er du okay?
Nej. Jeg er ikke okay. Jeg er træt. Tager Alnok. Bliver mere træt, men ikke mindre quasimodo. Græssæsonen håner mine pjevsede håndkøbspiller. Lid lidt mere, kødsæk, siger den.
Så jeg lider hele ugen. Indtil i går.
Står op her til morgen og tænker at i dag bliver en god dag uden hostevirusser, høfeber og dårlige sko. Nåh ja, jeg begyndte at gå i nogle sko som jeg fik til jul og virkelig havde glædet mig til at bruge. Sålen i den ene sko var fucked og gav mig en inflammation i scenen ved hælen som jeg har døjet med det meste af juni. Den er heldigvis ved at gå væk og jeg står nu med et par spritnye sko og ved ikke om jeg skal smide dem ud og være et miljøsvin eller donere dem til genbrug og bidrage til at en anden får smadret sine fødder. Et ægte dilemma.
Anyways, jeg vågner her til morgen og tænker at det bliver en god dag. Lige indtil jeg hopper under bruseren og opdager at der ikke er mere varmt vand og der kommer ikke mere varmt vand uanset hvem jeg beder til eller skælder ud så jeg bruger min morgen på at bande og svovle og gnubbe mig selv ren i isvand mens jeg hader mit liv i et par minutter.
Det blev en god dag alligevel. Åbenbart kan hidsig skrubben gøre underværker for huden. Jeg er blød som en barnemås i ansigtet.
Men nu synes jeg altså godt at karmaen må tage sig en slapper. Jeg nåede lige at sidde her til aften og få sådan rigtig ondt af mig selv og virkelig føle at jeg er en stakkel indtil det gik op for mig hvor latterlig hele denne måned har været. Næsten morsom når man får den lidt på afstand.
Og hvor nogle folk tyr til flasken når de har ondt i livet, så tyr jeg til mælkekartonen. Et voksent menneske burde virkelig ikke pølledrikke en liter skummetmælk på en aften, men for helvede hvor jeg synes at jeg godt må gøre en undtagelse denne gang.
Juni, du har bragt en masse gode vibes på arbejdet og i det personlige liv. Jeg har virkelig haft en masse gode opgaver og hyggelige stunder med folk jeg holder af.
Men din håndtering af mit helbred er næsten utilgiveligt. Din kost. Jeg er glad for at jeg ikke skal se dig igen før om tolv måneder.
🖕👁👄👁🖕
Så mangler vi bare juli post - med masser af karma! Held og lykke med Lotto osv 😉
Håber det!! Der måtte sgu gerne trille en masse held ind ad døren i juli. Ville jeg ikke klage over!
🍀🍀🍀🍀
Tak for karmapost og for at tage hostevirussen, så vi andre ikke behøver gøre det 😗
Alt for folket. Håber at der er nogen der har haft et usædvanligt godt helbred i juni, så det ikke var helt forgæves.
Har et barn på vej. Lige om hjørnet. Men moderen er på grænsen til svangerskabsforgiftigelse og bliver konstant holdt øje med og når vi kommer tættere på den grænse (med alle de symptomer der viser det), så tænker vi at det måske er nu at den lille skal tages ud ASAP. Det er lidt underligt men jeg stoler på at hospitalet ved hvad de gør - de virker i hvert fald mere organiseret og handlekraftige end det sidste hospital med vores førstefødte. Det skal siges at sidste gang var det under starten af Corona epidemien og alle procedure var sikkert lidt skæve i forhold til normalen.
Men hun er nu igen afsted til hospitalet for et ekstra tjek da tallene var for høje igen. Med lidt held kommer hun snart hjem. Alternativet er at hun får besked om at hun ikke kommer hjem før hun har født. Baby er heldigvis så langt henne at det ikke er kritisk at det bliver nu, men længere tid er bedre.
Hey ❤️ stærkt og hårdt at være I - vores første fødte kom også til verden under svangerskabsforgiftning, mor blev “kun” først igangsat to uger før. Andet barn er for tidlig født en god måned før tid.
Begge er dødhamrende irriterende, lækre, smukke og helt fantastisk normale børn.
Mor har det ganske godt også 😅❤️
Krydser fingre for jer, lyder da lidt skræmmende men jeg er enig med dig i at jeg nok bare ville stole på at de professionelle ved hvad de laver 🤞
Den sidste uge er min telefon begyndt at pisse strøm ud, særligt når den når 20%, så jeg ikke har kunnet stole på at den ikke går død når jeg er ude. Forleden tog jeg så mit cover af, og kunne konstatere at grunden til det er en lille spicy pillow. Så nu har jeg fået et nyt batteri hjem fra Ifixit, som jeg så med success har skiftet nu. Det er nu meget fedt at kunne forlænge telefonens levetid med et par år mere for 400 kr og et par timers arbejde, fremfor at skulle punge ud for en ny telefon.
Desuden er jeg ved at have fået sat min nye NAS/Docker maskine op. Den kører Proxmox som bare metal og for nu to VM’s: En TrueNAS vm, som tager sig aflagring og shares, og så en debian vm, som jeg har installeret docker på. For nu har jeg installeret portainer og derigennem Nextcloud, samt MariaDB og NGINX. Så jeg burde snart kunne iværksætte min plan om at stoppe med at betale for Onedrive, og så i stedet have en selfhosted løsning, hvor jeg så laver backups til et europæisk datacenter - det bliver nok Hetzner.
Til sidst er jeg i gang med at lægge sidste hånd på koden til AutoMod. Tilbage i foråret udbyggede jeg den, så den er mere modulær og kan klare flere ting samtidig. Så nu er jeg i gang med at få den til at lave faste opslag inde på !sport@feddit.dk hver dag under Tour de France, som løber af stablen i starten af juli, ligesom jeg gjorde sidste år - det bliver bare lettere for mig selv at håndtere den :)
Nu skal jeg lige have opladt telefonen lidt, og så er det hjem på besøg hos de gamle til middag :)
Jeg lagde mærke til at efter jeg havde opdateret Android i sidste uge, så havde den selv slået bluetooth til. Jeg bruger aldrig bluetooth, så jeg ved at det ikke er mig selv der har glemt at slå det fra.
Jeg opdagede det fordi jeg ville se hvorfor min strøm forsvandt hurtigere end det plejer, og ville se om jeg havde glemt at slå lokation fra.
Prøv at kigge om det er det samme der plager dig.
Det var så et batteri der helt bestemt var færdigt. Skærmen var bulet op i den ene side, så det var en lille spicy pillow, og da jeg fik det pillet ud var der tydelige skader på. Jeg fandt dog både en guide på Ifixit og på youtube, og det var relativt nemt at skifte.
Ah, det var det du mente med en spicy pillow.
Og før jeg skulle ud af døren fik jeg tanken at jeg da skulle forsøge mig med Linux på min bærbare igen. Jeg jeg nåede lige at hente EndeavourOS, smide den ned på min ventoy usb, og så komme afsted. Så nu sidder jeg af alle steder i metroen og installerer et nyt OS på min computer :)
EndeavourOS
Jeg har længe overvejet det samme men jeg er og har bare altid været en Debian-person så det er lidt nyt territorie og jeg er ikke sikker på jeg er villig til at gå igennem det 😅
Jeg har også altid været til Debian, uden rigtigt at have brugt det. Nu har jeg en privat laptop med Trixie, som jeg faktisk bruger mere og mere. Men overvejer faktisk et skift over til nogle af de rullende distributioner og bliver så enig med mig selv at jeg ikke behøver så meget nyt, det skal bare virke. Men skulle jeg prøve noget, ville jeg prøve Tumbleweed igen - måske Slow Roll.
Jeg skiftede for nylig fra Debian baseret (Ubuntu) til OpenSuse tumbleweed på både min arbejdscomputer og min private. Det kører rigtig godt. Lidt anderledes, men ikke meget. Har primært brugt debian-flavours de sidste 25 år.
Jeg har hørt gode ting om OpenSuse Tumbleweed. Overvejer at prøve det.
Jeg har kørt Tumbleweed privat i over 5 år, jeg er ganske tilfreds.
Jeg er helt klart også mest vandt til Debian. Jeg har jo mest brugt Linux til servere, og der har det næsten altid været Debian baseret. Men der er jo noget fedt i at kunne sige at “jeg kører Arch for resten” ;)
Skrev i sidste fredagstråd om en grim oplevelse hvor en dreng på en elløbehjul kørte ind i min bil mens mine unger og jeg var på vej til skole og arbejde. Jeg var nervøs for om det ville få konsekvenser for mit kørekort og om jeg i øvrigt ville blive straffet.
I alle skrev at jeg nok ville gå fri. Politiet har arbejdet hurtigt. Onsdag aften fik jeg en besked om at jeg ikke ville blive tiltalt for overtrædelse af færdselsloven. Så nice. I fik heldigvis ret. Drengen straffes heller ikke, da han under ulykken pådrog sig personskade, og i øvrigt er under 15 år og derfor ikke kan straffes. Ved desværre ikke hvilke skader drengen pådrog sig. Han virkede ok da jeg sagde farvel til ham. Måske en lille hjernerystelse ( ambulancefolkene bud )
Tak for supporten i sidste fredagstråd ;) og god weekend.
Tak for update ! Godt det endte med “ro” og uden nogen kom galt afsted
Tak for opdateringen. God afrunding på en ellers uheldig oplevelse.
Dejligt at høre - det var grim læsning. Håber drengen er okay og at det bare er en lille hjernerystelse.
God weekend!
Dejligt at det endte på den måde. God weekend!
Windows’ ‘blue screen of death’ bliver sort: https://www.dr.dk/nyheder/seneste/windows-blue-screen-death-bliver-sort
‘BSOD’ passer stadig 👍
De der bots jeg snakkede om sidste gang? De er der stadig. Min server har været genstartet i går aftes, og de har med det samme fyldt de 750 ud af 1024 pladser, der er dedikeret til bots.
Det er ovenikøbet også sidst på måneden, så her er en post om den sidste månedstids hits på min honeypot (separat fra det overstående system der fanger bots). https://lemmy.ca/post/46926658
Kan man linke til en post på en anden instance sådan at den åbner igennem den instance man selv er på?
Ikke rigtig, men du kan blot søge
https://lemmy.ca/post/46926658
i søgefeltet og så kommer posten frem.