Jeg har taget min karma for hele året i juni, har jeg besluttet. Nu kan det sandelig være nok!

Først bliver kæresten syg med hvad jeg siden har døbt hostevirussen. Vi får begge sovet uhyrligt lidt fordi han ligger og hoster hvert tyvende sekund hver nat. Den stakkel. Og mig med. Jeg er også en stakkel.

Jeg tager én arbejdsweekend for at nå en deadline og BANG, så ligger jeg også og hoster og raller hver nat i halvanden uge. Vi er et meget sølle par. Hostesaft, strepsils og en inhalator i hans tilfælde for at få buk med det lort. Lægen siger at det nok skal gå over. Vi ligger og holder hele kvarteret vågent med vores hakken og hosten i dagevis og så bliver det gradvist bedre. Han bliver rask først. Jeg hoster og raller lidt længere. Denne uge var min udfasningsuge. Virussen har gjort sit arbejde færdigt og jeg kan endelig, udmattet og slidt, kravle tilbage til den normale verden og blive et helt menneske igen.

HAHA SYKE - høfeber en masse. Kommunemanden slår græs ude foran mit vindue på jobbet. Jeg går fra at være normal til at ligne quasimodo mens det pisser ud ad alle huller i hovedet på mig. Min kollega: er du okay?

Nej. Jeg er ikke okay. Jeg er træt. Tager Alnok. Bliver mere træt, men ikke mindre quasimodo. Græssæsonen håner mine pjevsede håndkøbspiller. Lid lidt mere, kødsæk, siger den.

Så jeg lider hele ugen. Indtil i går.

Står op her til morgen og tænker at i dag bliver en god dag uden hostevirusser, høfeber og dårlige sko. Nåh ja, jeg begyndte at gå i nogle sko som jeg fik til jul og virkelig havde glædet mig til at bruge. Sålen i den ene sko var fucked og gav mig en inflammation i scenen ved hælen som jeg har døjet med det meste af juni. Den er heldigvis ved at gå væk og jeg står nu med et par spritnye sko og ved ikke om jeg skal smide dem ud og være et miljøsvin eller donere dem til genbrug og bidrage til at en anden får smadret sine fødder. Et ægte dilemma.

Anyways, jeg vågner her til morgen og tænker at det bliver en god dag. Lige indtil jeg hopper under bruseren og opdager at der ikke er mere varmt vand og der kommer ikke mere varmt vand uanset hvem jeg beder til eller skælder ud så jeg bruger min morgen på at bande og svovle og gnubbe mig selv ren i isvand mens jeg hader mit liv i et par minutter.

Det blev en god dag alligevel. Åbenbart kan hidsig skrubben gøre underværker for huden. Jeg er blød som en barnemås i ansigtet.

Men nu synes jeg altså godt at karmaen må tage sig en slapper. Jeg nåede lige at sidde her til aften og få sådan rigtig ondt af mig selv og virkelig føle at jeg er en stakkel indtil det gik op for mig hvor latterlig hele denne måned har været. Næsten morsom når man får den lidt på afstand.

Og hvor nogle folk tyr til flasken når de har ondt i livet, så tyr jeg til mælkekartonen. Et voksent menneske burde virkelig ikke pølledrikke en liter skummetmælk på en aften, men for helvede hvor jeg synes at jeg godt må gøre en undtagelse denne gang.

Juni, du har bragt en masse gode vibes på arbejdet og i det personlige liv. Jeg har virkelig haft en masse gode opgaver og hyggelige stunder med folk jeg holder af.

Men din håndtering af mit helbred er næsten utilgiveligt. Din kost. Jeg er glad for at jeg ikke skal se dig igen før om tolv måneder.

🖕👁👄👁🖕