En folkeskoleelev er vist både betalt af staten og kommunen. Statens bidrag følger vist med eleven over på en privatskole, og udgør ca 50k om året. En folkeskoleelev koster vist knap 100k om året.
Her står at privatskolen koster samfundet 71% af folkeskolen pr elev.
Det synes jeg er alt for meget. Der burde ikke gives så meget støtte til privatskoler hvis du spørger mig. Det må dem der bruger dem betale selv. De penge burde bruges på folkeskolen i stedet for.
Men hvorfor bør fri- og privatskoler ikke subsidieres?
Fri- og privatskoler har en lang kulturel tradition. Når snakken falder på privatskoler, taler man ofte om skævvridning, ulighed og rige folks børn. Jeg er et glimrende eksempel på at det ikke kun er rige folks børn der går på privatskole :) Der er uden tvivl en overvægt af veluddannede og højt lønnede forældre på privatskoler, men synes de kan en del mere end det.
Ideen med fri- og privatskoler, er at tilbyde en mere mangfoldig grundskole med langt højere medbestemmelse fra forældrenes side, end det er tilfældet i folkeskolen, der er styret oppe fra. Samt at give mulighed for at alle kan starte deres egen skole. Der er meget kortere fra forældrenes ønsker til virkeligheden i klasselokalet, end i folkeskolen. FX ønsker om mobilfri skole. Tradition for pædagogisk frihed betyder, at fri- og privatskoler i vid udstrækning selv kan bestemme deres undervisningsmetoder, materialer og tilrettelæggelsen af skoledagen. Det er meget mere frit end folkeskolen - ligesom vi kan lide vores software. FX kan man starte en skole der har fokus på kreativitet, natur og den enkelte elevs personlige udvikling, frem for udenadslære og eksamenspres. Det er selvfølgelig gode rammer for innovation. Måske skulle Matthias Tesfaye se på hvordan privatskolerne rundt omkring løser opgaven, og hive noget inspiration med hjem til folkeskolen. For hvad er der egentlig sket i folkeskolen siden 70erne? En anden fordel ved de frie skoler, er at alle kan starte små skoler op rundt omkring, hvor de offentlige skoler lukker. Det kan holde lidt liv i de små lokalsamfund.
Det lyder måske ikke sådan, men jeg er faktisk ideologisk passioneret omkring folkeskolen. Jeg sætter bare børns velfærd over min egen passion.
I øvrigt, hvis man vil uligheden til livs, bør man så ikke subsidiere privatskoler og folkeskoler på samme niveau?
Hm du har egentlig nogle gode pointer. I virkeligheden tror jeg at jeg ville ønske at folkeskolen fik alle pengene, men samtidig blev sat langt mere fri. Jeg synes ikke at Christiansborg behøver at være involveret i sådan en grad i folkeskolen som de er lige nu. Så på mange punkter er vi nok enige men det er bare fremgangsmåden der er anderledes. Jeg synes grundlæggende set ikke at der skal være brugerbetaling på skoler.
Jeg synes også det er meget problematisk at privatskoler kan sige nej til elever. Hvis de får støtten, så skal de også løfte opgaven.
Godt med tal, tak for det. Så er der så egenbetaling oveni og det varierer jo lidt.
Mon ikke folkeskolens elever er mere omkostningstunge? Jeg kender flere der har fået en ansøgning afvist med at skolen ‘ikke kan tilbyde [barn] det de har behov for’ - hvilket er privatskolelingo for at eleven er for besværlig eller har de forkerte diagnoser, osv.
Mon ikke folkeskolens elever er mere omkostningstunge?
Tror lærerne i folkeskolen tjener lidt mere, og har en ret god pension på 17%. Og jo, hvis folkeskolen har en specialklasse med få elever pr personale, så koster det slf. Omvendt, er der kun 18 - 20 elever i klasserne på mine børns privatskole, hvor folkeskolerne i området har ca 10 elever mere pr klasse, hvilket gør at skolen kan drives med færre personaler pr elev ( umiddelbart i hvert fald )
Jeg kender flere der har fået en ansøgning afvist med at skolen ‘ikke kan tilbyde [barn] det de har behov for
Men det er vel også super fint. Der er mange børn med problematikker eller diagnoser der ikke får gavn ud af en folkeskole eller almindelig privatskole. Tvært i mod, vil det stresse og potentielt psykologisk skade barnet hvis det placeres i en almindelig skole med 20 - 30 elever i en klasse. Det er imo kun godt hvis vi fra starten af børnenes skoletid kan erkende eventuelle behov for et særligt tilbud. Folkeskolen har forsøgt at lade være under dække af det forhadte inklusion. Det var jo en falliterklæring på både gruppe- og individplan. Som jeg ser det, var inklusion i virkeligheden en spareøvelse. Måske er det et held at privatskolerne kan køre deres version af en skole som ikke er underlagt folkeskoleloven, så vi kan få lidt forskellige bud på hvordan opgaven kan løses.
Men det er vel også super fint. Der er mange børn med problematikker eller diagnoser der ikke får gavn ud af en folkeskole eller almindelig privatskole.
Det er bestemt ikke fint, for det er privatskolerne der sender problematiske elever tilbage til en folkeskole der ikke kan håndtere det og hvor det tager ressourcer fra andre elever. Det er en samfundsopgave at alle elever skal modtage undervisning, og der vil aldrig komme reel konkurrence mellem det bedste system - hvis man kan sige det sådan - når den ene part skal samle op efter den anden. Det er slet ikke reel konkurrence.
Hvis privatskolerne fik samme (og jo så større) støtte, ingen egenbetaling, og ikke kunne afvise elever indenfor deres skoledistrikt - så ville der være tale om reel konkurrence.
Det er nok bare ikke realistisk at enhver privatskole kan finde pædagogiske ressourcer til at håndtere børn med svære diagnoser. Her tænker jeg meget på små lilleskoler med få elever og meget få lærere og en lille økonomi. Det ville være uansvarligt for mange skoler at påtage sig så stor en opgave. Problemet er jo et eller andet sted at politikkerne bliver ved med at insistere på at elever med diagnoser skal inkluderes i normalklasserne. Når det så er sagt, tager privatskolerne også elever med diagnoser. Der er adskillige børn med diagnoser der kræver ekstra mandetimer på mine ungers skole. Problemet opstår hvis eleven har meget udadreagerende og forstyrrende adfærd, så de andre forældre begynder at klage. Det samme problem har man også i folkeskolen. Der vil bare gå meget længere tid før eleven får hjælp.
Det er nok bare ikke realistisk at enhver privatskole kan finde pædagogiske ressourcer til at håndtere børn med svære diagnoser.
Det er jo altså også problemet for de mindre folkeskoler, de har bare ikke ret til at sige nej. Men det skal siges at min kontekst er Århus, hvor privatskolerne er store og har glimrende økonomi. Det er ikke små lokale friskoler, det er store skoler hvor man betaler sig fra at dele klasseværelse med de fattige.
Jeg forestiller mig at man for de helt små skoler kunne fritage dem for et krav om inklusion mod 3n tilsvarende reduktion I deres tilskud.
Måske kunne man vende den om og sige at folkeskolen skulle være strikket sammen på en helt anden måde, så der var folkeskoler der understøttede elever med særlige tunge diagnoser - dvs. At de tager ved lærer af privatskolernes faglige vurderinger af hvad et klasselokale kan rumme, for alles bedste.
Kunne noget af problemet ligge i at folkeskolens inklusion er et forfejlet koncept? På privatskolerne er det en faglig vurdering og ikke en politiske vurdering hvem der er i klassen - der tror jeg vi finder den større grund. Friheden og tilliden til fagligheden og ikke kun ansvaret skal tilbage til lærerne på folkeskolen.
Folkeskolen kan også i grelle tilfælde fravælge elever - men processen er længere og med flere led.
En folkeskoleelev er vist både betalt af staten og kommunen. Statens bidrag følger vist med eleven over på en privatskole, og udgør ca 50k om året. En folkeskoleelev koster vist knap 100k om året.
Folkeskoleelev pris
Her står lidt om hvad en privatskole koster
https://privateskoler.dk/wp-content/uploads/2021/04/Fordomme-og-fakta_2v_web.pdf
Her står at privatskolen koster samfundet 71% af folkeskolen pr elev.
Det synes jeg er alt for meget. Der burde ikke gives så meget støtte til privatskoler hvis du spørger mig. Det må dem der bruger dem betale selv. De penge burde bruges på folkeskolen i stedet for.
Men hvorfor bør fri- og privatskoler ikke subsidieres?
Fri- og privatskoler har en lang kulturel tradition. Når snakken falder på privatskoler, taler man ofte om skævvridning, ulighed og rige folks børn. Jeg er et glimrende eksempel på at det ikke kun er rige folks børn der går på privatskole :) Der er uden tvivl en overvægt af veluddannede og højt lønnede forældre på privatskoler, men synes de kan en del mere end det.
Ideen med fri- og privatskoler, er at tilbyde en mere mangfoldig grundskole med langt højere medbestemmelse fra forældrenes side, end det er tilfældet i folkeskolen, der er styret oppe fra. Samt at give mulighed for at alle kan starte deres egen skole. Der er meget kortere fra forældrenes ønsker til virkeligheden i klasselokalet, end i folkeskolen. FX ønsker om mobilfri skole. Tradition for pædagogisk frihed betyder, at fri- og privatskoler i vid udstrækning selv kan bestemme deres undervisningsmetoder, materialer og tilrettelæggelsen af skoledagen. Det er meget mere frit end folkeskolen - ligesom vi kan lide vores software. FX kan man starte en skole der har fokus på kreativitet, natur og den enkelte elevs personlige udvikling, frem for udenadslære og eksamenspres. Det er selvfølgelig gode rammer for innovation. Måske skulle Matthias Tesfaye se på hvordan privatskolerne rundt omkring løser opgaven, og hive noget inspiration med hjem til folkeskolen. For hvad er der egentlig sket i folkeskolen siden 70erne? En anden fordel ved de frie skoler, er at alle kan starte små skoler op rundt omkring, hvor de offentlige skoler lukker. Det kan holde lidt liv i de små lokalsamfund.
Det lyder måske ikke sådan, men jeg er faktisk ideologisk passioneret omkring folkeskolen. Jeg sætter bare børns velfærd over min egen passion.
I øvrigt, hvis man vil uligheden til livs, bør man så ikke subsidiere privatskoler og folkeskoler på samme niveau?
Hm du har egentlig nogle gode pointer. I virkeligheden tror jeg at jeg ville ønske at folkeskolen fik alle pengene, men samtidig blev sat langt mere fri. Jeg synes ikke at Christiansborg behøver at være involveret i sådan en grad i folkeskolen som de er lige nu. Så på mange punkter er vi nok enige men det er bare fremgangsmåden der er anderledes. Jeg synes grundlæggende set ikke at der skal være brugerbetaling på skoler.
Jeg synes også det er meget problematisk at privatskoler kan sige nej til elever. Hvis de får støtten, så skal de også løfte opgaven.
Godt med tal, tak for det. Så er der så egenbetaling oveni og det varierer jo lidt.
Mon ikke folkeskolens elever er mere omkostningstunge? Jeg kender flere der har fået en ansøgning afvist med at skolen ‘ikke kan tilbyde [barn] det de har behov for’ - hvilket er privatskolelingo for at eleven er for besværlig eller har de forkerte diagnoser, osv.
Tror lærerne i folkeskolen tjener lidt mere, og har en ret god pension på 17%. Og jo, hvis folkeskolen har en specialklasse med få elever pr personale, så koster det slf. Omvendt, er der kun 18 - 20 elever i klasserne på mine børns privatskole, hvor folkeskolerne i området har ca 10 elever mere pr klasse, hvilket gør at skolen kan drives med færre personaler pr elev ( umiddelbart i hvert fald )
Men det er vel også super fint. Der er mange børn med problematikker eller diagnoser der ikke får gavn ud af en folkeskole eller almindelig privatskole. Tvært i mod, vil det stresse og potentielt psykologisk skade barnet hvis det placeres i en almindelig skole med 20 - 30 elever i en klasse. Det er imo kun godt hvis vi fra starten af børnenes skoletid kan erkende eventuelle behov for et særligt tilbud. Folkeskolen har forsøgt at lade være under dække af det forhadte inklusion. Det var jo en falliterklæring på både gruppe- og individplan. Som jeg ser det, var inklusion i virkeligheden en spareøvelse. Måske er det et held at privatskolerne kan køre deres version af en skole som ikke er underlagt folkeskoleloven, så vi kan få lidt forskellige bud på hvordan opgaven kan løses.
Det er bestemt ikke fint, for det er privatskolerne der sender problematiske elever tilbage til en folkeskole der ikke kan håndtere det og hvor det tager ressourcer fra andre elever. Det er en samfundsopgave at alle elever skal modtage undervisning, og der vil aldrig komme reel konkurrence mellem det bedste system - hvis man kan sige det sådan - når den ene part skal samle op efter den anden. Det er slet ikke reel konkurrence.
Hvis privatskolerne fik samme (og jo så større) støtte, ingen egenbetaling, og ikke kunne afvise elever indenfor deres skoledistrikt - så ville der være tale om reel konkurrence.
Det er nok bare ikke realistisk at enhver privatskole kan finde pædagogiske ressourcer til at håndtere børn med svære diagnoser. Her tænker jeg meget på små lilleskoler med få elever og meget få lærere og en lille økonomi. Det ville være uansvarligt for mange skoler at påtage sig så stor en opgave. Problemet er jo et eller andet sted at politikkerne bliver ved med at insistere på at elever med diagnoser skal inkluderes i normalklasserne. Når det så er sagt, tager privatskolerne også elever med diagnoser. Der er adskillige børn med diagnoser der kræver ekstra mandetimer på mine ungers skole. Problemet opstår hvis eleven har meget udadreagerende og forstyrrende adfærd, så de andre forældre begynder at klage. Det samme problem har man også i folkeskolen. Der vil bare gå meget længere tid før eleven får hjælp.
Det er jo altså også problemet for de mindre folkeskoler, de har bare ikke ret til at sige nej. Men det skal siges at min kontekst er Århus, hvor privatskolerne er store og har glimrende økonomi. Det er ikke små lokale friskoler, det er store skoler hvor man betaler sig fra at dele klasseværelse med de fattige.
Jeg forestiller mig at man for de helt små skoler kunne fritage dem for et krav om inklusion mod 3n tilsvarende reduktion I deres tilskud.
Måske kunne man vende den om og sige at folkeskolen skulle være strikket sammen på en helt anden måde, så der var folkeskoler der understøttede elever med særlige tunge diagnoser - dvs. At de tager ved lærer af privatskolernes faglige vurderinger af hvad et klasselokale kan rumme, for alles bedste. Kunne noget af problemet ligge i at folkeskolens inklusion er et forfejlet koncept? På privatskolerne er det en faglig vurdering og ikke en politiske vurdering hvem der er i klassen - der tror jeg vi finder den større grund. Friheden og tilliden til fagligheden og ikke kun ansvaret skal tilbage til lærerne på folkeskolen.
Folkeskolen kan også i grelle tilfælde fravælge elever - men processen er længere og med flere led.