Jeg leder selv efter en løsning med mulighed for at ‘caste’. Hvis du bruger en android-telefon, kunne det vare Grayjay som app og opsætte deres (FUTO’s) f-cast-reciever på en mediepc der er kablet til fjernsynet. Jeg har det på min egen liste over todo’s, men mine aftener forsvinder lidt for hurtigt for tiden :)

LibreElec med Kodi er let at bruge når man først lige har fundet ud af interfacet, evt. sat et tema op man synes giver mening (og som resten af familien kan finde rundt i). Der er et plugin til DRTV der fungerer upåklageligt og opdateres jævnligt. Man kan sætte Netflix op, men det har jeg aldrig selv forsøgt. Der findes flere plugins hvor man kan søge i archive.org’s arkiver og “låne” materiale efter behov. Jeg tror du er nødt til at teste Kodi for at vurdere om det virker til det du vil. Hvis du allerede hare jellyfin sat op, burde der være lav friktion.

Flere nævner en minipc med linux og det er der vi er endt. Vi har et trådløst tastatur med touchpad og medieknapper.

Hvor er det dejligt at Eric er her også :)

Ja, det kan jeg forestille mig. Tanken kan næsten ikke være tænkt fuldt til ende. Vil det så i samme hypotetiske scenarie blive ulovligt at bruge eksempelvis en open source klient til en decentraliseret platform, eller bare gode gamle GPG? Ud over at det ikke ville virke i praksis og er forfærdeligt rent filosofisk for ret til privatliv, så kan jeg slet ikke forestille mig alt det bureaukrati man kunne stille op for at håndtere dispensation til individer der har behov for lovligt at benytte en klient hvor man er garanteret end-to-end kryptering og ikke tør stole på en (amerikansk) techvirksomhed (journalister, politikere, politiske flygtninge der kommunikerer med familie i hjemlandet…).

Hvordan har de egentlig tænkt sig at screene end-to-end krypteret indhold? Ja, man kan screene/hacke endpoints, men er der ikke nogen aktører der forholder sig til at det ikke er en mulighed at screene krypteret indhold uden at have nøglerne? Derudover er det dog vældig fint at der er en samlet filosofisk modstand mod systematisk overvågning af private beskeder.

Det lyder ret meget som en beskrivelse af Fedora? Der kommer et nyt release cirka årligt, hvor major-versionen på de tilhørende pakker bliver låst og så “rullende” opdateringer på minor-versionen indtil man upgraderer. Man er altid på en af de nyeste systemkerner, også selvom man er på næstnyeste release. Jeg har ikke gidet eksperimentere med DE/WM siden jeg skiftede for 5-6 år siden. Bruger bare GNOME med nogle få extensions.

Jeg har linket en artikel i en anden kommentar: Skærmbrug og børn og unges mentale sundhed. Det er en statusartikel er giver et overblik over nuværende viden, og den indeholder 30 referencer til anden primær litteratur. God læsning :)

Der er for nylig lavet en statusartikel om unges skærmbrug og mentalt helbred udgivet i Ugeskrift for læger. Det antydes her [tabel 4] at man bør være særligt opmærksom på skærmbrug og sociale medier (de hurtige belønninger du nævner) hos gruppen af unge netop med ADHD (og angst, depression, generel mistrivsel…).

Så ud over at det er gruppe der kan have svært ved at trives i måden vi har struktureret vores skolesystem på, er det en gruppe der er særligt sårbar under opvæksten overfor den her nye “klasse” af stimuli. Og også at den klasse af stimuli er potent nok til at være medskabende til mistrivsel hos ikke-disponerede.

Der er noget med at når man først har lært at læse, så er det de samme områder i hjernen der aktiveres når man hører lydbøger/fortællinger som når man læser. Min egen oplevelse er at det er fantastisk at kunne lukke øjnene og forsvinde endnu mere ind i universet uden at gå i stå med refleksioner som det kan ske når man læser. Det kan føles som at deltage i skabelsen af et univers.

Jeg har spillet Sekiro. Det handler om en ninjakriger med mekanisk protesearm, mystiske minder hvor man ved bøn kan rejse tilbage i tiden og en sygdom der skaber zombie-lignende væsner. Det er udfordrende med en masse nærkamp for én der aldrig har haft en playstation før. Nu har mine børn fået en (eller /vi/ har, må jeg indrømme :D).

Den er jeg også lige gået i gang med at skimme. Jeg har haft den stående på hylden i flere år, men har kunnet læse på overskrifterne at jeg nok ikke ville blive overrasket over noget som helst. Jeg vil foreslå dig The Coming Plague af Laurie Garrett. Infektionsmedicinsk verdenshistorie op til starten af 90’erne. Den omtalte “plague” er enten HIV/AIDS-epidemien man først begyndte at erkende omfanget af og skimte løsninger på omkring bogens udgivelse (1993), alternativt er det den næste store epidemi. Spoiler: der kom naturligvis endnu en epidemi. Den handler om nogle spændende (sikkert overdrevne) personligheder og samspillet mellem samfundets progression og hvordan disse samfundsændringer er nødvendige begivenheder for infektionssygdommenes udvikling. Og så handler den også lidt om uduelige politikere. De har åbenbart altid eksisteret.

Det er spændende om det er den manglende IT-forståelse der er årsag til den dårlige kritiske sans ift. falske produkter og influencere. Det ikke at kunne foretage en systematisk akademisk litteratursøgning er jo ikke det samme som at være dårlig til at lave en grafisk præsentation med et arbitrært program (læs: Microsoft Powerpoint). Det er igen ikke det samme at vide hvor funktionerne man vil bruge er placeret i programmets GUI som at have forståelse for programmering, filsystem, systemkerne, netværk, kryptering og autentificering, low lewel interaktion mellem software og hardware og endelig logiske kredsløb. Og det er heller ikke det samme som at mangle et bullshit-meter. Man kunne jo også støde ind i en gadesælger eller blive ringet op af en telefonsvindler. Og hvor er det vildt at nogle elever bruger 3 timer af skoletiden på en skærm uden relation til indholdet i undervisningen.