Salg, ja måske skal man ikke kunne sælge og købe menneskelige rester af tvivlsom etisk oprindelse. Og selvom det er en etisk gråzone med udstilling, er jeg helt klar fortaler for at offentlige samlinger og udstillinger skal bevares. Det gælder særligt de medicinske, anatomiske udstillinger som engang blev brugt til uddannelse og forskning, men som ikke længere har andet end historisk værdi, men også nyere udstillinger med mere kunstnerisk præg (eks. ham den gale tyske anatom). Derudover er der de naturhistoriske udstillinger med gravrester, evolutionshistorie… Udstillingerne kan skabe kontekst og få mennesker til at forholde sig til vigtige emner som kulturhistorie, konfrontation med døden, og skabe nysgerrighed og refleksion hos børn. Jeg forstår godt argumenterne for at destruere organsamlingen fra handicappede børn indsamlet i Tyskland i 1930’erne, og er nok også enig i at stjålne artefakter fra imperialistiske tider kan returneres til hjemlandet, men hvor går grænsen? Hvor gamle skal knoglerne være før vi skal betragte dem som samtidige og derfor har gjort sig fortjent til at blive “stedt til hvile”? Er det 1800-tallet? Er det væsentligt om det stammer fra Afrika, Østen eller England? Intentionen med indsamlingen bør vægtes tungt hvis der er tale om anonyme mennesker hvis ønsker man ikke kender til, og det er også meget væsentligt om en udstilling kan skabe samtidig værdi i form af private eller fælles refleksioner og diskussioner.