Jeg kan godt synes, at snakken om det er lidt skørt vinklet. Alt det der “enlig mor henter børn til fodbold og kører hjem og laver spaghetti og kødsovs”. Og det er ikke kun Mette F, der snakker som om, at hvis man er en børnefamilie, så har man automatisk et nødvendigt behov for oksefars.
Jeg laver al mad hjemme hos os, og der er både lasagne og burgere og bolognese, og det kan man altså virkelig sagtens lave af grisefars eller kyllingefars, alt efter hvad man lige finder på tilbud, og hvis man er lidt moderne, kan man altså lave bønnebøffer og linselasagne og hvad ved jeg, uden at børnene overhovedet lægger mærke til, at de spiser noget andet end ko.
Jeg er specielt det sidste års tid begyndt at skære meget ind til benet med den slags (og ret skal være ret - jeg går også efter tilbud og køber stort ind, når noget er billigt), så jeg ikke bare på automatik køber oksefars, fordi det er det jeg plejer, og selvom alting er blevet helt vildt meget dyrere så er vores udgifter til mad faktisk faldet. For et par år siden var det ikke unormalt, at en måned endte med, at der lige skulle overføres et par tusinde ekstra til madkontoen. Nu sparer vi typisk lidt op på den i stedet. På trods af større børn. På trods af prisstigninger.
Det er bare for at sige… jeg er med på, at alting er dyrere, og at det for mange er svært, og at de allerede har sparet hvor der kan spares, og nu kan der ikke spares mere, men hvis man synes, at alting er for dyrt, og man alligevel står og kigger efter ko i køledisken, så har jeg altså et rigtig godt sparetip :)
Vi har ikke knækket koden til at få billig mad endnu. Vi prøver ellers at handle til en uge af gangen osv. For et par år siden kunne vi klare os med 6k / måned. Nu er 8/k mere realistisk. Hvad ligger i på? Vi er 4 mennesker btw.
Jeg laver al mad hjemme hos os, og der er både lasagne og burgere og bolognese,
Er begyndt at eksperimentere med at bruge primært bønner og linser, og så meget lidt men rigtig godt kød samtidig. Ideen er at det primært er planter der mætter, men kødet giver alligevel en del smag til retten.
Jeg sidder med samme følelse. Jeg er ved at krumme mine tæer i stykker, over hele kødsovs-vinklen. Så må vi da lære at lave noget andet mad. Som du selv skriver, så fungere grisefars altså også ofte rigtig fint i rigtig mange retter. Hvis man føler sig rigtig vovet, kan man jo ligefrem prøve en legume i ny og næ.
Hvor stammer den her ide om, at hvis man er dansk statsborger, så har man partout ret til skamferet bolognese med ketchup, på daglig basis? Det er så pinligt at høre på, når der er så mange andre alternativer let tilgængeligt i supermarkederne.
Argh, undskyld hvis det blev til en små hidsig kommentar – det står mig bare langt ud af halsen. Vi er åbenbart ikke pølsedanskere længere men… kødsovsdanskere?
hvis man er lidt moderne, kan man altså lave bønnebøffer og linselasagne og hvad ved jeg, uden at børnene overhovedet lægger mærke til, at de spiser noget andet end ko.
Hah, du har anderledes børn end jeg har ;) Jeg erstatter aldrig oksekød med kylling eller gris, for det smager ikke ens. Ingen af mine børn vil have kyllingelasagne, og jeg vil også selv hellere lave noget andet med kylling end lasagne. Kun lasagne er lasagne.
Jeg køber meget mindre oksekød, meget mere svin og kylling, men det betyder også at jeg helt andre retter. Og det er fint for mig (og ungerne).
Jeg laver al mad hjemme hos os, og der er både lasagne og burgere og bolognese, og det kan man altså virkelig sagtens lave af grisefars eller kyllingefars, alt efter hvad man lige finder på tilbud, og hvis man er lidt moderne, kan man altså lave bønnebøffer og linselasagne og hvad ved jeg, uden at børnene overhovedet lægger mærke til, at de spiser noget andet end ko.
Ja og det behøver heller ikke være fuldstændig enten eller. Man kan jo evt. også bare udskifte fx halvdelen af okeskødet med linser eller bønner eller noget i den stil. Min erfaring er at oksekødssmagen stadig kommer igennem og det ændrer ikke særlig meget på retten i sidste ende.
Meget af det handler også om sådan… følelsen i munden. At man tygger i noget. Og det er der meget, der kan bidrage med. Brun champignon, soltørrede tomater, linser osv. Og ja, man kommer allerede langt ved at bruge mindre kød og mere grønt.
Men jeg ved også godt, at det er et spørgsmål om overskud, ikke kun økonomisk. Jeg kom ikke selv fra et barndomshjem, hvor man var særlig eventyrlysten i madlavningen, og det kan der være mange grunde til, at man ikke er. Måske er der behov for, at man laver nogle initiativer, der kan lære folk, hvordan man faktisk laver god, billig mad - så de finder ud af, at det ikke er farligt eller svært, og at vegetarmad sagtens kan de samme ting, som de godt kan lide ved kød.
Jeg brugte i øvrigt halloumi for første gang for nyligt, og det var bare MEGAgodt! Jeg havde det virkelig som om… hvorfor har ingen fortalt mig, at jeg kan putte stegt ost i en gryderet??
Jeg kan godt synes, at snakken om det er lidt skørt vinklet. Alt det der “enlig mor henter børn til fodbold og kører hjem og laver spaghetti og kødsovs”. Og det er ikke kun Mette F, der snakker som om, at hvis man er en børnefamilie, så har man automatisk et nødvendigt behov for oksefars.
Jeg laver al mad hjemme hos os, og der er både lasagne og burgere og bolognese, og det kan man altså virkelig sagtens lave af grisefars eller kyllingefars, alt efter hvad man lige finder på tilbud, og hvis man er lidt moderne, kan man altså lave bønnebøffer og linselasagne og hvad ved jeg, uden at børnene overhovedet lægger mærke til, at de spiser noget andet end ko.
Jeg er specielt det sidste års tid begyndt at skære meget ind til benet med den slags (og ret skal være ret - jeg går også efter tilbud og køber stort ind, når noget er billigt), så jeg ikke bare på automatik køber oksefars, fordi det er det jeg plejer, og selvom alting er blevet helt vildt meget dyrere så er vores udgifter til mad faktisk faldet. For et par år siden var det ikke unormalt, at en måned endte med, at der lige skulle overføres et par tusinde ekstra til madkontoen. Nu sparer vi typisk lidt op på den i stedet. På trods af større børn. På trods af prisstigninger.
Det er bare for at sige… jeg er med på, at alting er dyrere, og at det for mange er svært, og at de allerede har sparet hvor der kan spares, og nu kan der ikke spares mere, men hvis man synes, at alting er for dyrt, og man alligevel står og kigger efter ko i køledisken, så har jeg altså et rigtig godt sparetip :)
Vi har ikke knækket koden til at få billig mad endnu. Vi prøver ellers at handle til en uge af gangen osv. For et par år siden kunne vi klare os med 6k / måned. Nu er 8/k mere realistisk. Hvad ligger i på? Vi er 4 mennesker btw.
Er begyndt at eksperimentere med at bruge primært bønner og linser, og så meget lidt men rigtig godt kød samtidig. Ideen er at det primært er planter der mætter, men kødet giver alligevel en del smag til retten.
Jeg sidder med samme følelse. Jeg er ved at krumme mine tæer i stykker, over hele kødsovs-vinklen. Så må vi da lære at lave noget andet mad. Som du selv skriver, så fungere grisefars altså også ofte rigtig fint i rigtig mange retter. Hvis man føler sig rigtig vovet, kan man jo ligefrem prøve en legume i ny og næ.
Hvor stammer den her ide om, at hvis man er dansk statsborger, så har man partout ret til skamferet bolognese med ketchup, på daglig basis? Det er så pinligt at høre på, når der er så mange andre alternativer let tilgængeligt i supermarkederne.
Argh, undskyld hvis det blev til en små hidsig kommentar – det står mig bare langt ud af halsen. Vi er åbenbart ikke pølsedanskere længere men… kødsovsdanskere?
Måske skulle vi lære folk at lave ordentligt mad i stedet.
Hah, du har anderledes børn end jeg har ;) Jeg erstatter aldrig oksekød med kylling eller gris, for det smager ikke ens. Ingen af mine børn vil have kyllingelasagne, og jeg vil også selv hellere lave noget andet med kylling end lasagne. Kun lasagne er lasagne.
Jeg køber meget mindre oksekød, meget mere svin og kylling, men det betyder også at jeg helt andre retter. Og det er fint for mig (og ungerne).
Ja og det behøver heller ikke være fuldstændig enten eller. Man kan jo evt. også bare udskifte fx halvdelen af okeskødet med linser eller bønner eller noget i den stil. Min erfaring er at oksekødssmagen stadig kommer igennem og det ændrer ikke særlig meget på retten i sidste ende.
Meget af det handler også om sådan… følelsen i munden. At man tygger i noget. Og det er der meget, der kan bidrage med. Brun champignon, soltørrede tomater, linser osv. Og ja, man kommer allerede langt ved at bruge mindre kød og mere grønt.
Men jeg ved også godt, at det er et spørgsmål om overskud, ikke kun økonomisk. Jeg kom ikke selv fra et barndomshjem, hvor man var særlig eventyrlysten i madlavningen, og det kan der være mange grunde til, at man ikke er. Måske er der behov for, at man laver nogle initiativer, der kan lære folk, hvordan man faktisk laver god, billig mad - så de finder ud af, at det ikke er farligt eller svært, og at vegetarmad sagtens kan de samme ting, som de godt kan lide ved kød.
Jeg brugte i øvrigt halloumi for første gang for nyligt, og det var bare MEGAgodt! Jeg havde det virkelig som om… hvorfor har ingen fortalt mig, at jeg kan putte stegt ost i en gryderet??