Hvad er tendensen her på feddit?
Jeg er ikke længere med i en fagforening, da jeg havde brug for hjælpen med en sag, fik jeg hverken støtte fra TR eller fagforening. Hvormod en af de gule hjalp mig hele vejen igennem. Desværre.
Jeg tvivler nogle dage stadig på om det er klogt ift jeg burde være med i en af se klassiske.
Jeg har ikke selv nogen erfaring med interaktioner med min fagforening fordi overenskomster osv. ikke rigtig bliver brugt i min branche (IT, software) desværre og jeg har bare heller ikke rigtig haft brug for dem. Men jeg er stadig medlem fordi jeg synes fagforeninger er vigtige og har meget af æren for den høje løn og relative lighed vi nyder i Danmark. En lighed som desværre er ved at komme ud af balance 😕
I forhold til tendensen her på Feddit.dk… den er rimelig rød, hvis man kigger på den seneste brugerundersøgelse 😅. Feddit.dk lader til at tiltrække en bestemt politisk skare, hvilket jeg egentlig synes er ærgerligt - jeg synes fediverset skal være for alle.
Wauw, utrolig spændende - vides det hvad begyndelsen for faldet i bruger svar skyldes? Generelt fald i brugere?
Fedt med et ret tydeligt stærkt fællesskab.
Netop derfor er jeg usikker i min blivende i en gul fagforening. Jeg er socialpædagog, og har stået i nogle ret hæftige episoder der krævede ‘voksen’ støtte - hvilket jeg ikke har følt mig hørt eller mødt nok i. Hverken før brugere eller pædagoger.
Jeg har ikke haft brug for min fagforening, men er stadig medlem af en - rød - fagforening. Alene det faktum at de gule fagforeninger ikke tillader strejke eller konflikt viser på hvis side de egentlig er; arbejdsgiverens.
Jeg tror man skal tænke på de gule fagforeninger som en slags uafhængig HR-afdeling. De kan godt hjælpe dig som medarbejder, men i sidste ende er deres loyalitet et andet sted.
Det med den “uafhængige HR-afdeling” ramte sgu rent.
Jeg er i en gul fagforening netop fordi jeg havde en virkelig dårlig oplevelse med den fagbestemte – og havde brug for nogen, uden at vide hvem jeg ellers kunne gå til.
Men du har ret: Når man vælger en gul, vælger man også væk fra det kollektive. Det nager mig. For selvom jeg er dækket individuelt, så føles det lidt som at stå uden for fællesskabet og heppe halvhjertet på dem, der faktisk tager kampen.
Jeg ved ikke, hvad det rigtige svar er endnu – men dit indspark fik mig til at tænke. Tak for det.
vides det hvad begyndelsen for faldet i bruger svar skyldes? Generelt fald i brugere?
Det er som der står skrevet der - Feddit.dk startede i 2023 og så en høj stigning i brugere da Reddit lukkede for sit tredjeparts-API, der stoppede alternative Reddit-apps. Det er helt forventeligt og naturligt at der efter en høj stigning vil være en del brugere der falder fra. Det ser man sådan set også på de helt store mainstream sociale medier.
Men vi har mange flere aktive brugere end ved sidste brugerundersøgelse, så jeg glæder mig til at se hvor mange der svarer på 2025-udgaven :)
Siden den tråd er 10 måneder gammel, er den næste så lige på trapperne?
Jo det nærmer sig :)
Jeg kan godt forstå at mange er forvirrede, og ikke ved hvor man skal være medlem, hvis man ikke i forvejen har en overenskomst. Der er også en prisforskel, og selvom det er mindre væsentligt efter skattefradraget, så er det oftest den årsag jeg hører.
De gule er lidt som at have abonnement på en vilkårlig advokat. De kan føre sagerne gennem den civile ret, og har også kun adgang til afgørelser derfra. De fører kun de sager som de ved de kan vinde med gevinst. På den måde kan du måske lige så godt hyre en advokat fra gaden den dag du har brug for det. De er egentlig en slags forretning hvor abonnementet går til ejerne. De kører dog med dundrende underskud, så man kan kun gætte på hvem der holder hånden under dem og hvorfor. (Krifa er f.eks. ejet af den kristelige arbejdsgiver forening…)
De overenskomstgivende fagforeninger har derimod adgang til arbejdsretten, fører oftere sager af principielle årsager, og derfor har adgang til alle afgørelser omhandlende deres overenskomster. De røde fagforeninger er reele non-profit foreninger, hvor beslutningerne tages demokratisk og alle pengene tilhører foreningen. Det er altså også muligt at påvirke foreningen, hvis ikke du synes de gør det godt nok.
Jeg synes det er nemt nok at tage stilling til, men for dem som ikke har en overenskomst på arbejdspladsen, så vil jeg sige at det okay at være i en gul. Det er bedre end ingenting.
Helst så jeg dog at de gik ind på dinfagforening.dk, som er en side fra Fagbevægelsens Hovedorganisation, som skulle kunne hjælpe med at finde den mest relevante forening.
Det er godt at høre. Det er særligt vigtigt fordi EU rumsterer med en mindsteløn, som vil have en negativ effekt i Danmark hvis den bliver tvunget indført.
Både Danmark og Sverige fører sag i EU i øjeblikket, og det er vigtigt at vi kan påvise at vi i forvejen har en model som fungerer. Det gør vi ved at påvise at vi har en stor del af arbejdsstyrken organiseret.
Det lyder ellers godt med en lovpligtig mindsteløn, og det kan de have brug for i Sydeuropa, men herhjemme har vi bedre vilkår som er opnået ved forhandling mellem arbejdsmarkedets parter uden indblanding fra lovgivning.
Udfordringen er ikke kun dårlige mindsteløn for arbejdstagere, men også for virksomhederne som vil opleve en vanvittig konkurrenceforvridning og at deres muligheder for selv at forhandle bliver indskrænket.
Bare fordi der kommer en mindste løn, gør det vel ikke noget ved den aftale der er nu (da den forhåbentliger højere)? Ikke lige et felt jeg er super meget inde i, og måske derfor jeg ikke lige ser problem stillingen?
Bare fordi der kommer en mindste løn, gør det vel ikke noget ved den aftale der er nu
En mindsteløn har det med at blive lønnen der gives, som en slags standard. Det er i hvert fald frygten at det er det der ville ske hvis EU kom med en mindsteløn der også ville gælde i Danmark.
Det vil være en kæp i hjulet på eksisterende virksomheder, hvis der stiftes nye virksomheder uden overenskomster, som begynder at underbyde markedet.
Lad os sige du får 200 i timen iht. overenskomst og virksomheden sælger produkter til 1000 kr.
En anden virksomhed giver 100 kr i timen iht. lov og sælger samme produkt til 500 kr.
Hvordan vil du bede din nuværende arbejdsgiver om en lønstigning på 10 kr, når han udemærket er klar over at dit alternativ er at gå 100 kr ned hos konkurrenten. Samtidig er han også presset af konkurrencen fra salget.
Det er en nedadgående spiral. Til en start vil de sikkert være nødt til at hive udenlandsk arbejdskraft ind, men på sigt vil det også trække værdien af dansk arbejdskraft ned.
Hele vores samfund er bygget på at vi betaler hinanden rimeligt, så vi har råd til at købe produkter og betale skat. Med tvunget mindsteløn ender vi med working poor og en fattig stat uden velfærd.