Nogle gange undre jeg mig over at skolerne ikke formår at sætte grænserne bedre. Andre gange så tænker jeg på, at bare lidt pædagogiske evner, kan imødekomme nogle elevers behov for at gøre det personligt, på en måde der faktisk ikke er mobbende, og hvor der er frivillig deltagelse…
Hvordan tænker du konkret man kunne imødekomme det behov?
Det kommer jo an på den enkelte skole og kultur. Det er også derfor skal nogle pædagogiske evner i sving, og at man ikke bare kan sige at sådan her virker det alle steder. Jeg ved at nogle steder bruger man dagen på konkurrencer mellem de voksne og eleverne. Andre steder har man brugt at have konkurrencer i forskellige karamel-discipliner, som udsmykning af en karamel, sjoveste trick, længste kast, mest nøjagtige kast, hurtigst spiste karamel, og div. spil med karameller som præmier. Et sted jeg var, havde de “paintball” med karamel. Så man kunne melde sig til for en sum karameller (mener det var 20 karameller per deltager), og så spillede man om puljen - og jo, man havde beskyttelsesbriller på, og så gjaldt det om at ramme hinanden med karameller.
Igen, det kommer jo an på kulturen på skolen, men enhver god pædagog ved hvor disse børn ca. er i deres udvikling, og hvad de har behov for. Uanset hvad du ellers gør, så vil der altid være nogle der går over grænsen. Disse skal man selvfølgelig håndtere med hurtige og solide rammer.
Kan huske på min skole havde vi kåringer, blandt andet “årets møgunge”.
Min far havde længe kæmpet for at få årets møgunge luget ud af kåringerne og rektoren var okay med det. Men da dagen så kom, valgte rektoren personligt selv at kåre en elev til at være årets møgunge fordi han havde sagt et eller andet, der gjorde hende sur. Tror drengen var en femteklasser eller sådan noget. Da min far fandt ud af det tog han op på skolen, ind på rektorens kontor og skældte hende huden fuld.
Efter det var der ikke flere årets møgunge på den skole. Jeg kan ikke huske hvordan jeg selv havde det med alle de ting. Jeg kan kun huske hvordan årets møgunge altid skulle stå på scenen med sin pokal om halsen og klappes af. Det må have været så ydmygende for dem. Det var altid drenge og altid fra mellemtrinnet.
Godt gjort af far.
Ja, min far har altid været typen, der sagde noget, når han bemærkede uretfærdigheder omkring sig. Han var også miljøbevidst længe før det var cool og jeg tog det altsammen forgivet i min opvækst, lol. Nu er jeg ret stolt over hvordan den mand altid har været tro mod sine principper - især efter at have oplevet voksenlivet selv i et par årtier og har set, hvor mange folk siger et og gør noget andet. Han siger det og så gør han det.
Godt nok er citatet fra 2016:
Dengang sagde en af eleverne til B.T., at listerne var en gammel tradition.
Nå ja, når nu det er tradition, så er det okay at fortsætte mobning, for sådan har det jo altid været…
Det synes jeg er helt forkert. Mobning er aldrig i orden.
Det var sarkastisk ment.
Tror det var sarkastisk ment 😊
Edit: er også rimelig ubegribeligt at nogle børn synes at tegstifter i karameller på sidste skoledag da bare er en lol’ern ide…
Hvorfor tror det?
Måden det er formuleret - jeg kan tage fejl selvfølgelig, men ville mene det sarkastisk vis jeg selv havde skrevet sådan 🤷♀️ Jeg ville dog have tilføjet et /s
Jeg bruger tit /s men kun på engelske kommentarer, det er som regel lidt sværere at opfange sarkasme når så mange taler engelsk som sit andet sprog.
Modtaget!
