Jeg har (faktisk efter opfordring af en bruger her på feddit) taget “springet” og er begyndt at betale for nyheder. Har købt et abonnement til zetland for at deversifere mit nyhedsindtag. DR til overblik - læser på DR.dk og lytter til Tiden og Genstart og så zetland til mere indgående ting.
Har kun haft det i et par uger, men indtil videre synes jeg egentlig det fungerer ret godt. Deres hjemmeside er godt nok helt elendig og deres app er… middel.
Betaler I for nogen nyheds produkter eller kører i mest freemium?
NY Times, Information, Ingeniøren (via fagforening dog) og det lokale Dagbladet.
Jeg får ikke læst nok i dem alle, Ingeniøren og det lokale dagblad er nok dem jeg læser flittigst.
Ja jeg betaler gladeligt for zetland og kan varmt anbefale det!
Jeg har et online abonnement til JP. Det er ikke dyrt og leverer fin journalistik.
Jeg betaler for information og The Guardian, og læser DR. Jeg får læst mindre af mine betalte aviser end jeg burde, men noget af motivationen for at holde dem er mæcen-agtig; jeg vil gerne have, at vi har gode aviser til rådighed, også selvom jeg ikke får maximeret min (direkte) gavn af udgiften.
Jeg har abonnement på Berlingske, og er egentlig fint glad for det. Deres paywalled artikler har en tendens til at være af lidt højere kvalitet. Jeg er også nok Boomer i en ung krop til at holde papiravisen hver lørdag. Det er altså noget helt særligt ved at sætte sig med morgenkaffen og læse avisen.
Ja, jeg betaler for Politiken, men kun digitalt. Men den giver også adgang til Kulturmonitor, som er fagligt relevant. Jeg kunne godt tænke mig også at have en papiravis til weekenden, og overvejer Weekendavisen pga. kulturstoffet, men pt. er der dårlig tid til at læse den. Jeg har tidligere betalt for The Guardian, men efter jeg flyttede fra England er det mindre relevant for mig at følge med i UK politik og lignende.
Vi betaler til DR og noget af TV2 via medieskatten og offentlig støtte gennem public service-tilskud.
Jeg betaler for et abonnement hos sn.dk så får jeg de lokale nyheder og finder ud af hvad der foregår i min by, det er det eneste sted man kan få den slags nyheder.
DR dækker egentligt mit behov rimelig godt. Nogle gange går jeg også lige på TV2.
Ellers så læser jeg hvad folk deler på Lemmy, hvis det er interessant.
Overvejer altid en lille smule at abonnere på V2, men er lidt nærig 😅
Overvejer altid en lille smule at abonnere på V2, men er lidt nærig 😅
Ja, okay 200 DKK/md er alligevel også en slags penge: https://ing.dk/plus-abonnement
Du får godt nok både adgang til Version2 og Ingeniøren.
Ja, okay 200 DKK/md er alligevel også en slags penge
Huskede det som mere (nærmere 300) men kan se at det ikke var så galt. Måske jeg skulle prøve det, for jeg savner nogle danske teknologinyheder. Tak for at bringe det op.
Jeg har overvejet det flere gange, også overvejet Zetland før. Synes bare stadig det ligger lidt i den dyre ende i forhold til hvad jeg får ud af det, da jeg egentlig synes DR giver mig “nok”. Det er jo der public service er nice, synes jeg :)
Jeg gider egentlig heller ikke bruge mere tid på nyheder end jeg allerede gør så jeg vil helst ikke lave den der skyldfølelsesting hvor jeg tænker “nå, nu har jeg jo betalt for det, så må jeg også bruge det”, lidt ligesom når man melder sig til et fitnesscenter. Så vil jeg faktisk hellere bruge min tid på andre ting. Min kone snakkede også den anden dag om hvordan hun egentlig ikke rigtig følger med i nyheder, især internationale nyheder (hun havde fx først lige den dag hørt om protesterne i Serbien), og ærlig talt tror jeg egentlig det er ret sundt. Det er kun blevet endnu mere stressende at følge med i nyhederne på det seneste.
[…] og ærlig talt tror jeg egentlig det er ret sundt. Det er kun blevet endnu mere stressende at følge med i nyhederne på det seneste.
Sandt. Hvis det endelig skal være, så foretrækker jeg at dykke ned i én nyhed, hvor der ligger et grundigt journalistisk arbejde bag. Det er alt for let at blive bombarderet med tabloide nyheder, der mest af alt bare gør én utryg og stresset.
Dér oplevede jeg faktisk Zetland fra sin bedste side, dengang jeg abonnerede. Man vælger en (lyd)artikel, og så fortæller en journalist om sit arbejde og om historien i detaljen. Det havde ligesom mere tyngde (og var til tider befriende at fordybe sig i), end de mange “TRUMP ER DÅM IGEN!”-nyheder.
Er der andre Zetland-abonnenter herinde, der kan be- eller afkræfte? Hvordan er det at abonnere på Zetland i dag?
Hvad synes du selv om Zetlands indhold, @FormallyKnown@feddit.dk?
Hvordan er det at abonnere på Zetland i dag?
For mig er det et mere personligt forhold til journalisterne og firmaet. De virker som rigtige mennesker som følger deres passion og vil gøre en god forskel. Jeg lægger måske for meget i det, men at læse dr.dk nyheder er noget som “enhver” kunne have skrevet. Zetland har fornyeligt åbnet i Finland, men heldigvis får vi stadig kun danske artikler i Danmark :D
Selve artiklerne er mere forskellige end jeg normalt ville klikke mig ind på. Nu lytter jeg blot til artiklerne og lader deres app bestemme den næste artikel jeg hører. Jeg bliver aldrig skuffet af en artikel selv om emnet på overfladen virker uinteressant. Og man drukner ikke i de samme artikler, f.eks. hvad har Trump nu gjort i dag (der er en ugentlig artikel om det). Og artiklerne er ikke sensations artikler - vi har jo allerede købt abonnementet, så ingen grund til at lokke os til.
Jeg købte abonnement til https://ground.news/ til nytår, det har jeg været ok glad for, til at skabe lidt overblik i nyhedsstrømmen. Ved endnu ikke om jeg fornyer det, da deres gratis version også er god.
Jeg har lige været inde og kigge på det, og umiddelbart virker det super fint til at give et overblik. Deres EU udgave giver mig også nogle flere nuancer/regionalt spredte nyheder end jeg er vant til. Jeg prøver lige deres 7 dages prøveperiode. Tak for tippet.
Og så er det et kanadisk firma :-)
Det var jeg ikke engang klar over.
Ah ja det er den der begge sider af nyheden side. Ret god ide. Er den meget amerikansk eller dækker den bredt?
Det er lige præcis den.
Man skal lige fintune den lidt, men har nogle udemærkede faneblade med top nyheder på internationalt plan, og så diverse regioner. De har også en EU version, som er ganske fin synes jeg. Den dækker forholdsvist bredt. Man kan også lave sine egne feeds af nyheder baseret på temaer, men det har jeg ikke fået gjort så meget ved endnu.
Ah. Det ringer en klokke… Har du delt ground.news herinde før? Kan du sætte lidt flere ord på hvad, du har været glad for ved ground.news? Kunne godt overveje at prøve en måneds abonnement, hvis det giver så godt et afrundet overblik, som det slår sig op på.
Ja, det er bestemt ikke utænkeligt jeg har delt det herinde før. Det jeg godt kan lide ved det er, at de leverer en hurtig opsummering, typisk tre hovedpunkter ved en nyhedshistorie, og så har den alle kilder der har dækket historien, som de er opmærksomme på, tilgængelig, via et klik. Der er også en oversætter, så man har mulighed for at læse dækningen på flere forskellige sprog, naturligvis med de begrænsninger maskinoversat tekst sommetider har. Ydermere placerer de alle nyhedsorganisationer på en politisk skala, så man har en idé om hvordan historien muligvis er vinklet. Udover den politiske skala, så kan man, med et betalingsabonnement, få en oversigt over hvordan nyhedskilderne er finansieret. Om det er privatejet, statsejet, investeringsfinansieret, osv. Jeg synes det giver en nogle gode værktøjer til at forstå hvordan historier bliver dækket forskelligt.
Så er der deres blinde vinkel værktøj, der er ret godt til at eksponere en for artikler skrevet fra en anden vinkel, end ens læsehistorik viser man normalt hælder til. Jeg tror det er sundt at se hvordan en historie bliver udlagt i aviser og nyhedsskrifter man ikke normalt kigger i.
deleted by creator
Jeg har (faktisk efter opfordring af en bruger her på feddit) taget “springet” og er begyndt at betale for nyheder. […] og så zetland til mere indgående ting.
Fedt. Zetland er god. Lidt fancy pancy med app’en ja, men udmærket journalistik. Zetland var også mit første betalte nyhedsabonnement ❤️
Betaler I for nogen nyheds produkter
Ja. Én avis (JP digital 99 DKK/md.) og én blog (Anders Puck Nielsen’s ~40 DKK/md)
Anders Puck Nielsen er kanon
Lidt fancy pancy med app’en
Jeg bruger app’en blot ved at smide høretelefonerne i øerne og starte seneste Helikopter og så kører den derudaf med efterfølgende andre artikler. Det virker ret godt og med de forskellige emner de dækker, så jeg tilgiver dem at de ikke ligger i min normale podcast app.
Jeg bruger app’en blot ved at smide høretelefonerne i øerne og starte seneste Helikopter […]
Sjovt, det var også sådan, jeg brugte den. God lydhelikopter 😀❤