Det kan jeg virkelig godt forstå. Kan stadig huske krisen jeg fik da jeg tidligt i voksenlivet blev oversvømmet af erkendelsen af, hvad størstedelen af resten af mit voksenliv ville gå ud på. Det er sgu deprimerende. Fik samme følelse igen da jeg opdagede hvor lidt tid man reelt har sammen med sine små børn.
Pro 4-dages arbejdsuge og altid deltidsarbejde til forældre indtil børnenes 5. Leveår.
Jeg forstår godt hvorfor folk ikke orker det. Der er skabt et system der ikke tager hensyn til individet og hvor man skal arbejde til man dør. Ingen frihed, ringe mulighed for at realisere drømme, kun arbejde…som ifølge regeringen hverken skal være lystbetonet eller i mindre mængde. Man er et tal i statens database og et tandhjul hos sin arbejdsgiver.
Tænk at folk gør oprør mod sådan et system…*surprised pikachu face*
Altså, hvis man ikke får en eller anden form for tilfredsstillelse ud af sit arbejde så tænker jeg man har valgt et forkert fag? Kan godt være jeg bare er en gammel dum millennial, men jeg synes egentlig ikke det er så presset, selv med 3 unger. Altså, jo, dagene er da fyldt op - men det var de også for mine forældre og mine bedsteforældre, det har vel altid været et livsvilkår?
Jeg får da også en form for tilfredsstillelse fra mit arbejde (er selv en dum gammel millennial), men jeg arbejder for at leve og lever absolut ikke for at arbejde. Hvis jeg ikke havde brug for pengene, så ville jeg ikke have mit arbejde.
Det var også noget andet for vores forældre og især bedsteforældre. De kunne markant nemmere skabe sig et fremtid ifht. f.eks. købe eget hus, og for vores bedsteforældre var det også muligt at leve helt almindelige fine familieliv på én 40t uge og ikke to som er nødvendigt i dag. De kunne også gå på pension 10 år før, eller efterløn for den sags skyld, så de ikke var tvunget til at træde i møllen til de stod med ét ben i graven.
Jeg forstår helt klart hvorfor mange ikke syntes det er fedt at se ind i en fremtid, hvor man måske aldrig kan få råd til at eje sit eget hjem og oven i det arbejde til man er så gammel at man næsten ingenting kan mere. Det syntes jeg selv er utroligt deprimerende og dybt urimeligt.
for vores bedsteforældre var det også muligt at leve helt almindelige fine familieliv på én 40t uge og ikke to som er nødvendigt i dag.
Synes især den her pointe er god. Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024? Vi skulle da have fået 2 forældre på 20 timer.
Hvorfor gik vi fra 1 forældre på 40 timer i 1950erne til 2 forældre på 40 timer i 2024?
Altså, det gjorde vi heller ikke, er min påstand. Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet. Det var en tid uden børnehaver og vuggestuer og en tid hvor man dyrkede meget af sin mad selv, i hvert fald ude på landet. Det krævede også meget mere at holde hus.
Dvs. vi arbejder nok mere nu - også fordi husarbejdet jo ikke er decideret forsvundet, blot blevet lidt nemmere. Men vi er også meget rigere.
Jeg tror egentlig også det er muligt at klare sig på 1 løn, hvis man accepterer hvad det betyder af nedgang i levestandard og egenproduktion af mange af dine egne fødevarer - altså de forhold som man ude på landet levede under i 1930’erne og 1940’erne.
Det er også muligt for Gen Z at købe hus i en ung alder, bare ikke i de større byer. Også det matcher vel meget fint hvordan det var for 80 år siden?
Mine bedsteforældre abejdede begge to fuld tid; det var bare kun min farfars arbejde der var lønnet.
Jojo fair nok - alternativt kunne jeg have sagt hvorfor gik vi fra 1 forældre med 40 timers arbejde uden for hjemmet og 1 forældre med ~40 timers arbejde i hjemmet til 2 forældre med 40 timer uden for hjemmet? Vi skulle da have gået til 2 forældre med 20 timer uden for hjemmet og 20 timer i hjemmet.
Jeg tror personligt vi har mistet rigtig meget af at “outsource” opdragelsen fra hjemmet til børnehaverne og vuggestuerne.
Jeg tror ikke jeg er helt enig i at man kan sammenligne 1 indkomst i dag med 1 indkomst dengang. Vi er langt mere koncentreret i storbyerne nu om dage og det gør det usammenligneligt. Ja, man kan godt bo billigt på landet, men for de fleste er der ingen arbejde der, så det er ikke en mulighed (eller man skal pendle langt, hvilket også er dyrt).
Jeg tror personligt vi har mistet rigtig meget af at “outsource” opdragelsen fra hjemmet til børnehaverne og vuggestuerne.
Jeg tænker at mange stadig bruger flere koncentreret timer på børnene, når man så endelig er hjemme end man gjorde “i gamle dage”, hvor man blev sendt ud af huset og måtte klare sig selv, fordi mor havde travlt med at holde hus og egen produktion.
Der er heller ikke blevet nævnt 80’ernes nøglebørn?
Det er fame også nederen.
Jeg kan ikke helt forstå tallene i artiklen. Der står at det er gået fra 65000 til 80000 på tre år. Altså 8333 mere om året for alle aldersgrupper. De “unge” under 40 står for en stigning 600 personer om året.
Betyder det så at gruppen over 40 (men stadigvæk under pensionsalderen) er steget med resten: 7733 personer?! På trods af at det er en større gruppe, så er det alligevel ca.10 gange så meget?
Edit: Alle tallene kan hentes fra kilden her, så kan man selv regne på det. https://fogp.dk/nyheder/flere-unge-mister-deres-arbejdsevne/
Der er fordi de snakker om stigningen i forhold til hvor mange der plejer at miste evnen til at arbejde. Og der er åbenbart så mange over 40 der mistet evnen til at arbejde at en stigning på 7733 kun svarer til en stigning på 14%. Må sige at det da ryster mig lige så meget at 7734 kun svarer til 14% end at det for unge er steget 21%. Selvom det selvfølgelig også er en del.
Ja netop. Selvfølgelig er det bekymrende at der er en stigning blandt unge… og det er ikke for at lave “what-about-isme”, men det er åbenbart fuldstændigt normalt, hvis man skulle tro artiklen, at stigningen blandt de ældre er ti gange mere i forhold til den “bekymrende” udvikling hos de unge.
Når jeg læser kilden, så står det også i resumeet af statistikken, og den ordlyd har journalisten gået med, men det altså kun en betragtning af et statistisk underpunkt. Nogen har klikket på “udvid pivot tabel” og overskriften består af det punkt fremfor at se på det hele.
Det her interessere mig lidt, fordi jeg frygter en fremtid hvor vi får “working poor” i blandt de 50-70 årige. Hvor den gruppe tidligere har været meget højt lønnede, endda urimeligt højt, , så er de nu først i rækken til at blive fyret ved næste automatisering. Og hvad skal de så?
Jo, det har vi løst i Danmark. Man skal åbenbart melde sig syg indtil pensionen tikker ind, og så i øvrigt beskylde de unge for ikke at lave nok.
- En ny tendens viser, at flere unge i Danmark ikke magter arbejdslivet, hvilket resulterer i stigende erstatningsudbetalinger fra pensionsselskaberne.
- Antallet af danskere, der modtager erstatning for tabt arbejdsevne, er steget markant, især blandt unge med psykiske lidelser.
- Udgifterne til erstatninger for tabt arbejdsevne kan potentielt udhule pensionsopsparingerne.
Men russerne går jo ikke hjem kl 16? Så bliver vi nødt til at presse mere på ik’ å’. /s
