Synes generelt at tingene bør afleveres tilbage til det land det kom fra, hvis det er tydeligt hvor det kom fra og det ikke hænger særlig meget sammen med Danmark. Fx synes jeg sagtens vi kan tillade os at beholde ting fra Sverige og Norge. Måske også ligefrem nogle ting fra England hvis de blev taget af vikingerne og den slags.
Men Grækenland, det er sgu for langt væk. Hvis Nationalmuseet vil udstille den slags så må de jo låne/leje det eller lave kopier. Det ville da give mere mening at have kopierne i København i stedet for at de er nødt til at lave kopier i Grækenland for ting som burde tilhøre dem.
Ja, det synes jeg er nogle meget sobre kriterier at bedømme det ud fra. Det er også min grundlæggende holdning til lige præcis denne sag.
Men hvis tingene i tidernes morgen er blevet handlet med, så kan grækerne vel ikke bare kræve tingene tilbage nu, hvor de synes det er blevet værdifuldt?
Og det er ikke for at sige, at vi ikke har rapset en masse ting ulovligt, men det er ikke alt, der er rapset ulovligt
Det er også fair nok, hvis det er blevet handlet med ordentligt. Det ved jeg ikke om er tilfældet her, men det er i hvert fald ikke det argument Nationalmuseet bruger for at beholde tingene.
Enig, hvis de er blevet handlet med legitimt. Det er derfor herkomst er altafgørende i disse diskussioner. Herkomst lader til at være noget men aldrig vil få egentlig klarhed om, i denne sag. Medmindre enten danske eller græske museer har yderligere detaljer om det, og frigiver dem.
Det er værd at tage med i den betragtning, at Grækenland på tidspunktet for, at den danske sømand finder dem i sin favn, hørte under det Ottomanske rige. De havde ikke meget interesse i at vedligeholde græske kulturobjekter. De brugte Parthenon som krudtlager, hvilket i forbindelse med et angreb af den Venetianske hær førte til, at krudtlageret i Parthenon eksploderede efter at være blevet truffet af en venetiansk granat. Der skete store skader på bygningen, samt skulpturer og kunstværker. Det var i 1687, netop da salget til sømanden skulle være sket.
Jeg synes denne problemstilling er uhyre interessant. Masser af museer verden over, har objekter der tilhører en kultur fra et andet land, eller objekter der er af betydning for det oprindelige lands nationalfølelse eller nationale historie.
Herkomsten af nogle af disse objekter er ofte tåget, omgivet af mystik eller tys-tys, og i nogle tilfælde, beviseligt kriminel.
Tilfældet i artiklen er ingen undtagelse. En dansk sømand fik for 336 år siden “stukket to marmorhoveder i favnen”. Siden da har de været i Nationalmuseets samling.
Grækenland har krævet at disse to hoveder, der stammer fra Parthenon, skal tilbage til Grækenland. Det har Danmark afvist, med denne begrundelse:
»I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen,« siger Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.
Hvilken dansk kulturhistorie kan trumfe Grækernes krav på igen, at være i besiddelse af nogle kulturelle objekter der er ~2500 år gamle, og som har brugt omtrent 2000 af disse i Grækenland? Det bliver der ikke nævnt noget om.
Hvad jeg dog godt kan forstå, er Nationalmuseets frygt for at skæbe precedens for, at give sådanne objekter tilbage til det oprindelige land. For hvad kan det gøre ved resten af Nationalmuseets samling af ikke-danske objekter? Hvad kan det gøre ved enhver dansk museumssamling af udenlandkse objekter, hvis Nationalmuseet giver efter? Nationalmuseet har åbenbart afleveret en fjerkappe tilbage til Brasilien, som resulterede i megen kritik fra Nationalmuseet egne rækker, fordi de opgav så værdifuld en genstand. Under hvilke omstændigheder er det rimeligt, at museer skal have lov at beholde objekter der beviseligt tilhører et andet land?
Jeg har ikke svaret, og det blev lidt længere end jeg havde i tankerne, men jeg synes som sagt, at det er en spændende problemstilling.
Artikel om emnet i:
Jeg fandt den officielle meddelelse fra Nationalmuseet. Heri står der som begrundelse:
”I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen. Derfor har vi vurderet, at genstandene har en større betydning på Nationalmuseet end hvis de blev sendt til Grækenland ”, siger Rane Willerslev, der er direktør på Nationalmuseet.
Nationalmuseet vurderer forespørgsler på genstande ud fra forskellige kriterier såsom genstandenes oprindelse, historie, erhvervelse af genstanden, betydning for landene i dag etc.
”De tre fragmenter har stor betydning for den danske kulturhistorie og forståelsen af vores samspil med verden omkring os i en periode, hvor demokratiet voksede og tog form. Det er vigtigt for danskere at kende Danmarks plads i europæisk historie. Der har altid været en interaktion imellem lande, og det har stor kulturel indflydelse på, hvem vi er i dag. Nationalmuseet har en meget lille del af det samlede antal bevarede skulpturfragmenter, der findes fra Parthenontemplet, og de har stor betydning for vores forståelse af vores egen historie i verden”, siger Christian Sune Pedersen, der er forskningschef på Nationalmuseet.
“De betyder mere for os end for grækerne”, er hvad jeg læser ud af det. Det synes jeg egentlig er rimelig arrogant.
- Det er ikke for at sige, at de ikke også har stor betydning for Grækenland. Det har de helt givet, siger Rane Willerslev, direktør for Nationalmuseet.
- Men en meget væsentlig del af den her argumentation er, at de udgør et forsvindende lille fragment af hele Parthenon-komplekset, siger han.
Ifølge Nationalmuseet er den overvejende del af de bevarede dele fra Parthenon-templet i dag nogenlunde ligeligt fordelt mellem Akropolis-museet i Athen og British Museum i London - og sidstnævnte vender vi tilbage til om lidt.
- Det vil med andre ord gøre hverken fra eller til, hvis de to hoveder og hestebenet kom tilbage til Grækenland, siger Willerslev.
- Faktisk har de større værdi og også formidlingskraft her i Danmark, hvor vi næsten ikke har noget fra Grækenland og den her periode, siger han.
“Det er så lille et stykke så det er jo ligemeget for grækerne alligevel.”
Jamen, det synes grækerne jo ikke! Sikke en omgang vås.
Lad os nu lige forestille os en lille fiktiv historie. Lad os sige at man fandt et depot med glemte nazi skatte i Argentina og blandt dem, var der et tredje, hemmeligt guldhorn som nazisterne havde fjernet efter en legitim forhandling med den daværende danske regering (husk nu det er en fiktiv situation) for at slippe for helt så grov håndtering som andre europæiske lande.
Skulle guldhornen tilbage til de to andre?
Meget af det der er blevet solgt i Grækenland, er blevet plyndret og solgt af besættelses magter eller af tyve (både græske og udlændinge).
Meget af det der er blevet solgt i Grækenland, er blevet plyndret og solgt af besættelses magter eller af tyve (både græske og udlændinge).
Præcis. Alene det at herkomsten af de to hoveder er beskrevet som “stukket i favnen”, bør så tvivl om hvordan de fandt deres vej til Danmark i sin tid.
