Jeg synes denne problemstilling er uhyre interessant. Masser af museer verden over, har objekter der tilhører en kultur fra et andet land, eller objekter der er af betydning for det oprindelige lands nationalfølelse eller nationale historie.
Herkomsten af nogle af disse objekter er ofte tåget, omgivet af mystik eller tys-tys, og i nogle tilfælde, beviseligt kriminel.
Tilfældet i artiklen er ingen undtagelse. En dansk sømand fik for 336 år siden “stukket to marmorhoveder i favnen”. Siden da har de været i Nationalmuseets samling.
Grækenland har krævet at disse to hoveder, der stammer fra Parthenon, skal tilbage til Grækenland. Det har Danmark afvist, med denne begrundelse:
»I denne sag er det blevet vurderet, at genstandene har en særlig rolle for den danske kulturhistorie. Det er også en vigtig pointe, at der er tale om meget få genstande ud af en stor mængde fragmenter, der findes bevaret fra Parthenontemplet, hvor størstedelen af genstandene er på British Museum i London og på Akropolismuseet i Athen,« siger Rane Willerslev, direktør på Nationalmuseet.
Hvilken dansk kulturhistorie kan trumfe Grækernes krav på igen, at være i besiddelse af nogle kulturelle objekter der er ~2500 år gamle, og som har brugt omtrent 2000 af disse i Grækenland? Det bliver der ikke nævnt noget om.
Hvad jeg dog godt kan forstå, er Nationalmuseets frygt for at skæbe precedens for, at give sådanne objekter tilbage til det oprindelige land. For hvad kan det gøre ved resten af Nationalmuseets samling af ikke-danske objekter? Hvad kan det gøre ved enhver dansk museumssamling af udenlandkse objekter, hvis Nationalmuseet giver efter? Nationalmuseet har åbenbart afleveret en fjerkappe tilbage til Brasilien, som resulterede i megen kritik fra Nationalmuseet egne rækker, fordi de opgav så værdifuld en genstand. Under hvilke omstændigheder er det rimeligt, at museer skal have lov at beholde objekter der beviseligt tilhører et andet land?
Jeg har ikke svaret, og det blev lidt længere end jeg havde i tankerne, men jeg synes som sagt, at det er en spændende problemstilling.
Jeg synes denne problemstilling er uhyre interessant. Masser af museer verden over, har objekter der tilhører en kultur fra et andet land, eller objekter der er af betydning for det oprindelige lands nationalfølelse eller nationale historie.
Herkomsten af nogle af disse objekter er ofte tåget, omgivet af mystik eller tys-tys, og i nogle tilfælde, beviseligt kriminel.
Tilfældet i artiklen er ingen undtagelse. En dansk sømand fik for 336 år siden “stukket to marmorhoveder i favnen”. Siden da har de været i Nationalmuseets samling.
Grækenland har krævet at disse to hoveder, der stammer fra Parthenon, skal tilbage til Grækenland. Det har Danmark afvist, med denne begrundelse:
Hvilken dansk kulturhistorie kan trumfe Grækernes krav på igen, at være i besiddelse af nogle kulturelle objekter der er ~2500 år gamle, og som har brugt omtrent 2000 af disse i Grækenland? Det bliver der ikke nævnt noget om.
Hvad jeg dog godt kan forstå, er Nationalmuseets frygt for at skæbe precedens for, at give sådanne objekter tilbage til det oprindelige land. For hvad kan det gøre ved resten af Nationalmuseets samling af ikke-danske objekter? Hvad kan det gøre ved enhver dansk museumssamling af udenlandkse objekter, hvis Nationalmuseet giver efter? Nationalmuseet har åbenbart afleveret en fjerkappe tilbage til Brasilien, som resulterede i megen kritik fra Nationalmuseet egne rækker, fordi de opgav så værdifuld en genstand. Under hvilke omstændigheder er det rimeligt, at museer skal have lov at beholde objekter der beviseligt tilhører et andet land?
Jeg har ikke svaret, og det blev lidt længere end jeg havde i tankerne, men jeg synes som sagt, at det er en spændende problemstilling.
Artikel om emnet i: