En helt anden og sidste pointe er, at der jo er forskel på videnskab og politik. For det er jo i bund grund befolkningen, der bestemmer i et demokrati.
Derfor, påpeger professor Peter Munk Christiansen, er det »helt legitimt«, at politikere vælger at se bort fra forskning og viden, når de laver politik:
»Politikere træffer politiske beslutninger om alle aspekter af samfundslivet. En forsker i økologi skal jo kun bekymre sig om økologi. Man må ind imellem forvente, at politikere ser bort fra videnskabelige råd, fordi de er for dyre eller vil have uhensigtsmæssige konsekvenser«.
Statsminister Mette Frederiksen har eksempelvis valgt ikke at skrue cigaretpriserne særlig meget op, fordi hun ikke vil ramme de fattige rygere.
»Og det er jo et ærligt og legitimt synspunkt at have, selvom meget peger på, at det ville få yngre rygere til at ryge mindre,« påpeger Peter Munk Christiansen
Hvad med når en forsker som Stiig Markager i 20 år har råbt om truslen for iltsvind i det danske havmiljø? Er man ikke berettiget til at handle på det som politiker?
»Politisk er det helt legitimt, at man har prioriteret at agere på andre ting. Om det er klogt, er en anden ting. Vigtigt er det dog, at vi ikke befinder os i en verden, hvor det er Platons kloge mænd, der træffer beslutningerne.«
Erik Albæk er enig:
»Politikere skal tage mange hensyn. De skal jo ikke kun tage hensyn til viden. De skal også se på, hvilken politik der har fodslag i deres vælgerbase.«
Og Johan Farkas:
»Jeg vil sige, at det vigtigste i et demokrati er, at politikerne følger det, som borgerne synes er en god ide, og ikke det, som forskerne synes er en god ide.«
Hmm… måske kan man vende den lidt om? Måske er det ikke direkte at politikere lytter mindre, men der er flere krav fra forskerer og eksperter end der var i fortiden? Så rent proportionelt virker det som om de lytter mindre.
Vi lever i et samfund der er blevet totalt omvæltet af teknologi inden for det seneste halve århundrede, plus-minus. Samtidig er klima-forandringer blevet et større og større politisk emne.
Så det er vel ikke overraskende at politiske råd/krav fra den videnskabelige verden eller andre eksperter er langt mere normale nu end i gamle dage. Altså jeg forestiller mig ikke at videnskaben havde lige så meget at skulle have sagt om politik i 1950’erne som den har i dag.
Den rigtige reaktion ville selvfølgelig være at lytte mere pga. den højere mængde råd/krav, men politikere har jo kun så meget opmærksomhed at give (desværre).
Jeg er ikke uenig, men det vel først og fremmest embedsværket vi skal have til at lytte. Og man kan godt være flabet og spørge om vi har den administration på Christiansborg, som vi har brug for i en kompleks verden.
Langt størstedelen er cand.oecon, cand.scient eller cand.jur uddannet fra KU eller AU af de samme undervisere. Det vil sige vi har et embedsværk, som er uddannet til at anskue den politiske virkelighed på én bestemt måde. Den ensretning gør, at embedsmændene ikke er gode til at tværfaglige råd til sig og sjældent har den fornødende indsigt i eks. klimaspørgsmål. I stedet for lytte til forskerne, går de med det sikre som regnearkene og deres modeller fortæller dem i forhold til befolkningens tilfredshed.
Ja, det er egentlig en fin pointe, at der bliver produceret mere forskning nutildags end før i tiden.
Måske man kan vende din sidste pointe om og sige, at det i endnu højere grad er vigtigt, at forskere får formidlet deres forskning i øjenhøjde og, at de er med til at uddanne både befolkningen og beslutningstagere
Forskere har aldrig produceret så meget i øjenhøjde, som de gør i dag. Det er simpelthen et krav fra både publikationer, funde og institutioner, så det bliver gjort. På samme måde er det mere open access forskning end nogensinde før.
Men selv når det er i øjenhøjde, er det sjældent sexet nok til at den brede befolkning prioriterer det over alt muligt andet. Selv hvis man formidler godt og bredt skal det konkurrere med alt mulig anden “underholdning” og nyhedsflow. Min egne oplevelser er, at det kan være svært at trænge igennem med mindre man vil gå for meget på kompromis og lave clickbait formidlingsforskning, som ikke rummer de nuancer, der er SÅ vigtige i vores eksisterende debatklima.
Jeg skal ikke kunne sige noget om humaniora, men det er ikke typisk med generelle krav om formidling af forskning i øjenhøjde indenfor kemi og nærliggende felter. Europas funding er i højere grad begyndt at fokusere på open access af både data og publikationer, men der er langt fra en videnskabelig artikel er open-access og til at den er spiselig for “civile”.
Jeg er enig i, at der er hård konkurrence om folks opmærksomhed - i dag i endnu højere grad end ellers - men det er jo ikke fordi det ikke kan lade sig gøre. Forskere er generelt bare dårlige til at underholde, men det er jo sket før. Bill nye og Neil degrasse Tyson er to store udenlandske, alment kendte formidlere. I Danmark har vi Den Dyriske Time, Lone Frank og Bente Klarlund, der alle formidler forskning til den brede befolkning
Men det kan godt være, at det er selve vores opmærksomhedsøkonomi, der er kernen af problemet? Selvom jeg nu, at forskning sagtens kan formidles på meget kort tid
Det er lidt interessant med forskellen mellem STEM og humaniora - måske er det fordi humaniora er/føler sig presset på midler og exposure? Det sidste tidsskrift jeg skrev til ville have videnskabeligt og populært abstract samt en blogpost efter publikation. Andre ville have populære abstracts, tweets og/eller små videoer hvor man præsenterer sine pointer. Det sidste er dog “frivilligt”. Jeg synes ikke nødvendigvis det er en dårlig udvikling, men det gør det bare (endnu) mere tidskrævende at publicere.
Jeg er helt enig i, at forskning sagtens kan formidles kort, godt og være underholdende, men jeg tror konkurrencen er for stor, hvis man ikke vil gå for meget på kompromis med indholdet. Men det er også et spørgsmål om, hvor bredt det skal være (jeg ved ikke hvor langt eks. Lone Frank og Bente Klarlund når ud, selvom de er virkelig dygtige).
Oh wow, interessant! Jeg var slet ikke klar over, at der var sådan nogle krav! Jeg priser mig lykkelig for, at jeg slipper for det. Jeg har nok i at skulle lave graphical abstracts så udgiveren får lidt gratis blikfang
deleted by creator
