En helt anden og sidste pointe er, at der jo er forskel på videnskab og politik. For det er jo i bund grund befolkningen, der bestemmer i et demokrati.

Derfor, påpeger professor Peter Munk Christiansen, er det »helt legitimt«, at politikere vælger at se bort fra forskning og viden, når de laver politik:

»Politikere træffer politiske beslutninger om alle aspekter af samfundslivet. En forsker i økologi skal jo kun bekymre sig om økologi. Man må ind imellem forvente, at politikere ser bort fra videnskabelige råd, fordi de er for dyre eller vil have uhensigtsmæssige konsekvenser«.

Statsminister Mette Frederiksen har eksempelvis valgt ikke at skrue cigaretpriserne særlig meget op, fordi hun ikke vil ramme de fattige rygere.

»Og det er jo et ærligt og legitimt synspunkt at have, selvom meget peger på, at det ville få yngre rygere til at ryge mindre,« påpeger Peter Munk Christiansen

Hvad med når en forsker som Stiig Markager i 20 år har råbt om truslen for iltsvind i det danske havmiljø? Er man ikke berettiget til at handle på det som politiker?

»Politisk er det helt legitimt, at man har prioriteret at agere på andre ting. Om det er klogt, er en anden ting. Vigtigt er det dog, at vi ikke befinder os i en verden, hvor det er Platons kloge mænd, der træffer beslutningerne.«

Erik Albæk er enig:

»Politikere skal tage mange hensyn. De skal jo ikke kun tage hensyn til viden. De skal også se på, hvilken politik der har fodslag i deres vælgerbase.«

Og Johan Farkas:

»Jeg vil sige, at det vigtigste i et demokrati er, at politikerne følger det, som borgerne synes er en god ide, og ikke det, som forskerne synes er en god ide.«