Der er dage hvor jeg har håb og dage hvor jeg ikke har håb. Det er sgu meget 50/50 med mig. Forbereder mig på det værste, håber på det bedste.
Vi savner lidt optimisme. kan ikke lige se hvor den skal komme fra.
Den skal komme fra os allesammen. Dig og mig. Det er os alle der skal insistere på at se på lyset, og at vi er med til at rykke hinanden mod et bedre sted.
Yes, alt hvad den orange mand rører ved ligner noget der kommer til at gøre ondt på både den gennemsnitlige amerikaner og europæer, men det
- Rykker også EU sammen i bussen
- Får forhåbentligt flere amerikanere til at deltage aktivt i demokratiet ved næste valg
- Minder os om at selvom vi tænker globalt, giver det mening at handle lokalt. Hvad kan ellers have fordel af at vi lægger fokus mere lokalt?
- Får os til at sætte ENDNU mere pris på at leve i den del af verden, som vi gør (jeg har haft brug for en hjerteoperation for at leve)
Det er jo fuldt forståeligt at en professor i europæisk etnologi ser vores manglende tillid til fremtiden som et symptom på den serie af internationale kriser der unægteligt har fyldt meget de sidste 5 år. I min verdensopfattelse er “perma-krisen” dog mest af alt bare et lorte-kirsebær på toppen af klima-krisen. Der har altid været pandemier og krig, vi har haft atomvåben i 80 år. Trump og Putin dør på et tidspunkt og nogle andre kommer til at tage deres plads. Den slags ændrer sig ikke, og det gør vores tilgang til miljøet desværre ikke - i hvert fald ikke hurtigt nok.
Denne lille tegneserie opsummerer meget godt hvorfor håbløsheden nogle gange sniger sig ind på mig.
Vi har malet os ind i et hjørne hvis du spørger mig. Regeringsformer med professionelle politikere har ikke i sinde at træffe svære og upopulære beslutninger som sætter deres job på spil.
Det er en af de ting jeg misunder Kina for, at de hælder mere til teknokrati. Fair nok, jeg er ikke vild med autoritære regeringer, men tænk sig hvis 80% af Europas politikere havde en teknisk uddannelse ligesom mange steder i Kina.Det er problemet med konsekvenser der rammer forsinket – vi bliver jordet af tidligere generationers dårlige beslutninger og mangel på fremsyn.
Håber virkelig 30erne bliver bedre end 20erne, for indtil videre er 20erne jævnt uimponerende.
Ja, det er sgu ikke lige de roaring twenties som vi blev stillet i udsigt til.
