uden for pædagogiske rækkevide
Jeg vil gerne se hvilken pædagog de mener skulle have rakt ud for at nå barnet.
Når man inkluderer børn som tidligere har fået hjælp af pædagogisk personale ind i klasser hvor lærerne ikke har pædagogisk uddannelse til at håndtere specialbørn, så ja: Barnet er udenfor pædagogisk rækkevidde.
Udtrykket bruges oftest om børn, men i dette tilfælde er det jo åbenlyst skolerne som ikke har en pædagogisk rækkevidde.
Fordi ministeren har fjernet dem.
Fysisk overgreb hører ingen steder hjemme. Det er en afmagtshandling som kun eskalerer situationen. Det skaber også en konflikt med forældrene. Jeg ville nødig være lærer i den situation.
- Hvis for eksempel en elev sidder og tænder og slukker lyset og gør det umuligt at gennemføre undervisningen, må man i dag ikke gribe fysisk ind, fordi det må en lærer kun, hvis eleven er til skade for sig selv eller andre, siger han.
Her så han gerne, at læreren med god samvittighed og loven i ryggen kunne tage eleven i armen og for eksempel følge vedkommende op på skolens kontor.
På en måde synes jeg det lyder fair. Jeg kan ærlig talt ikke se hvad en lærer ellers skulle gøre i sådan en situation. Men spørgsmålet er jo stadig om det faktisk er en metode der hjælper (altså får barnet til at opføre sig bedre), og det tror jeg ikke. Det er allerede gået grueligt galt før læreren kommer i den situation - sandsynligvis også gået galt derhjemme. Forældre bør nok inddrages meget nærgående når læreren er nødt til at bruge det her “værktøj”.
Men spørgsmålet er jo stadig om det faktisk er en metode der hjælper (altså får barnet til at opføre sig bedre)
Altså, hvis det resulterer i, at læreren kan fortsætte undervisningen af resten af børnene, så vil jeg mene at det hjælper. Også selvom det måske ikke ændrer problembarnets adfærd. Her har samfundet altså også et ansvar for, at resten af børnene kan modtage sin undervisning.
Jeg er på den ene side enig med dig, og ville også føle mig magtesløs hvis et andet barn i mit barns klasse ødelagde det for de andre på den måde. Men på den anden side er fysiske indgreb ikke noget godt pædagogisk værktøj for at forbedre affæren hos det enkelte barn, og jeg kan godt blive nervøs for, at behovet for at kunne gribe fysisk ind er et symptom på den generelle forringelse af folkeskolen, med alt for mange elever per voksen og for få specialtilbud til de børn der har behov for det.
Når man i en pædagogisk sammenhæng føler behov for regelmæssigt at gribe fysisk ind for overhovedet at kunne gennemføre undervisningen, så er man efter min mening allerede nået til et punkt hvor man er ude hvor man ikke kan bunde.
Jojo helt enig - men det er en kortsigtet løsning som kun lige løser problemet i den situation. Det er nødvendigt, men det jeg mener er at det skal ledsages af en mere langsigtet løsning hvor man inddrager forældrene. Hvis man ender i den situation er den kortsigtede løsning absolut nødvendig, men man er nødt til at sikre at den situation slet ikke forekommer igen, og det er kun en langsigtet løsning der kan gøre det.
I mine 7-9. klasse var jeg så stort et problem-barn at alle mine lærer (udover tysk, en meget rar gammel tysk dame) lavede den samme deal med mig. I starten af klassen kunne jeg gå, ellers holde kæft. Det blev aldrig nævnt til skole-hjem samtaler. Der var, i en kort periode, en ekstra lærer sat af til mig og 3 andre fra andre klasser. Vi fik vores eget lokale hvor vi kunne lære de samme ting men med en lærer der var udannet til håndtere os og så var der kun 4 af os. Ved du vad? Det virkede. Der var ro i den klasse. Jeg havde aldrig været så interesseret i matematik. Den lærer blev mobbet ud af jobbet af de andre lærer og jeg blev smidt tilbage i den normale klasse. Jeg tog ikke 9. klasse eksamen. Jeg blev smidt over på 10. klasse hvor læreren så en gruppe tøser moppe mig til tårer hver dag indtil jeg slog igen og blev smidt ud.
Jeg har lyst til at sige at vores folkeskoler ikke kan tænke længere end næste sommerferie, men min lillebror blev smidt i en special klasse fra starten og, ikke at jeg har meget indsigt i hans liv, tror han klarede det ok. Han har det i hvert fald bedre i dag end jeg havde det i den alder (8 års forskel).
Jeg har 2 minder fra folkeskolen der stikker så langt ud fra alt det andet at jeg bliver nød til at tro at alt kunne havde gået bedre hvis bare systemet ikke var så presset.
Det ene er min tysk lærer der ser mig på skolegangen og siger, i en passerende kommentar, at jeg har et smukt smil.
Det andet er på en skoletur ud og camp i shelter på en eller anden ø under Fyn. Jeg kunne ikke sove og valgte at gå en tur i den varme sommer-nat. Jeg satte mig ned på en bænk ved stranden og kiggede ud over havet; solen var kun nogle grader under horisonten så der var en smuk blå skær over himlen. En lærer kom og satte sig ved siden af og sagde ikke noget, og så gik vi tilbage 10 minutter senere.
Det er de 2 gange hvor skolesystem har behandlet mig som et menneske.Jeg hader folkeskolen.
Jeg elskede at gå i skole, at lære nye ting og blive udfordret.
