Lidt for click-bait-y overskrift, men interessant problematik og forskning.
Artiklen beskriver den voksende interesse for MDMA-assisteret terapi i Danmark og globalt, især for behandling af PTSD og andre dybtliggende traumer. MDMA, kendt som et party-drug, anvendes her i kontrollerede terapeutiske sessioner for at hjælpe patienterne med at konfrontere og bearbejde deres traumer. Stoffet er ulovligt i Danmark, hvilket tvinger både patienter og behandlere til at operere i et undergrundsmiljø.
Forskning viser lovende resultater, især i USA og Australien, hvor stoffet er blevet lovliggjort til terapeutisk brug for PTSD-behandling. MDMA frigiver serotonin og oxytocin i hjernen, hvilket gør det lettere for patienter at nærme sig traumer uden angst og panikreaktioner. Dette kan potentielt revolutionere psykiatrien, som i øjeblikket finder almindelig samtaleterapi utilstrækkelig for de mest alvorlige PTSD-tilfælde.
Men i Danmark er Lægemiddelstyrelsen forsigtig, idet de påpeger behovet for mere forskning om stoffets virkninger og bivirkninger på lang sigt. Diskussionen om MDMA-assisteret terapi afspejler en bredere interesse i alternative behandlingsformer, hvor nogle oplever, at disse kan tilbyde en mere holistisk og spirituel tilgang sammenlignet med det etablerede sundhedssystem.
Der er nok nogle forskere, der ikke vil røre det med en ildtang, men som jeg forstår det, så er det pga lovgivning, at forskere ikke gider/kan
Hvis et stof er ulovligt, så er der sygt meget adminstration og ekstra omkostninger forbundet. Oven i det kommer, at det formentlig kan være svært at få igennem etiske komitéer. Og oven i alt det ligger der lidt et catch-22 problem: hvis stoffet er ulovligt til medicinsk forbrug, hvorfor så undersøge det? Det må alligevel ikke bruges til medicin, så der er ikke så mange, der gider funde forskningen i det
Det vender nu om dage da lovgivning rundt omkring i verden bliver løsnet, men det tager lang tid før gode, solide forskningsresultater kan genereres.
En af mine naboer gik en gang med en drøm om at dyrke medicinsk hamp (eller også var det hamp til tekstil, reb, isolering osv ), men endte med at droppe det pga for mange regler og bureaukrati. Mon ikke samme fænomen gør sig gældende hvis man professionelt undersøger ulovlige euforiserende stoffer.
Kom lige i tanke om at medicin mod ADHD i mange tilfælde faktisk er amfetamin, hvilket gjorde mig nysgerrig og fik mig til at google lidt:
Der findes en bekendtgørelsen om euforiserende stoffer: som i følge syddansk universitet inddeler euforiserende stoffer i kategorier.
• Liste A omfatter stoffer, der ikke må forefindes her i landet (cannabis, kat, heroin, opium, lsd). • Liste B, D OG E omfatter stoffer, der kun må bruges til medicinsk og videnskabelig brug (fx amfetaminer, MDMA, psilocybin). • Liste C omfatter stoffer, der kun er omfattet af loven, hvis de ikke er tilberedt som farmaceutiske præparater (fx kodein).
MDMA er altså godkendt til medicinsk og videnskabelig brug.
Yes, det tror jeg bestemt, at du har ret i. Jeg ved med sikkerhed, at ulovlige stoffer er irriterende at benytte som kemiker. De koster voldsomt meget ekstra at købe. Du kan f.eks. købe heroin fra Sigma-Aldrich - kun 224kr for 1 mg! Men så er det også 98% rent. Og så er der en masse papirarbejde når man køber det og hver gang man skal anvende det. Jeg mener endda, at der skal være mindst to til stede, så den ene kan bevidne, at den anden kun tager den mængde de skal bruge (er lidt usikker på dette).
Min pointe om catch-22 er nok ikke helt korrekt givet, at MDMA er godkendt til medicinsk brug. Jeg tror dog stadig det er besværligt at bedrive forskning med det selvom det i praksis er lovligt
Men det lyder til, at der også klart er en inerti indenfor feltet. Information ser ud til at have en spændende artikel fra 2022 som jeg endnu kun har skimmet: https://www.information.dk/moti/2022/12/ecstasy-molly-ptsd-medicin-historien-the-love-drug-maaske-kan-hele-psykiske-saar
Derudover er der ikke sket en skid nyt indenfor psykiatrien de sidste mange år. Man finder engang imellem på en ny diagnose som tilføjes, men hvad angår behandling så er man ekstremt konservativ, og der er en vis modstand mod at tænke nyt og holistisk. Det er i hvert fald hvad jeg hører fra en i min familie der har været i faget hele sit liv.
Som én, der ikke har direkte kontakt med psykiatrien, men bevæger sig i forskningens verden, så tror jeg også “bare”, det er fordi menneskets hjerne er sygt kompleks og mega svær at kurere. Jeg misunder ikke dem, der forsker i psykiatriske præparater, men jeg er taknemmelig for, at de gider!