Hvis vi vil gøre noget ved tøjindustriens klima- og miljøaftryk, så er forbruget den vigtigste knap vi kan skrue på, lyder det fra både eksperter og organisationer.
Den holdning skal væk før det giver mening at se på noget som helst andet. Mode skal være mere holdbart og kvalitet skal være moderne.
Kvalitet forveksles desværre ofte med pris, så forbrugerne tror at de får høj holdbarhed af at vælge dyrt tøj. Det gør de ikke. De dyreste mærker er som regel lavet af finere textil og har været dyrere at designe, men det materiale og design holder jo slet ikke bedre end et billige slidstærke arbejdsbukser/jeans.
Omvendt skal vi også se på om vi ønsker holdbart tøj som kan genbruges eller om vi ønsker tøj hvor selve materialet kan genanvendes eller nedbrydes. Polyester er jo mere holdbart end ren uld, men hvor ren uld kan nedbrydes, så forsvinder polyester aldrig.
Politiske krav kan være vanskelige fordi tøjet distribueres internationalt, og produktionen kan ske alle steder. Kæde-ansvar er vanskeligt at kontrollere.
Fordi genbrug af tekstiler er tæt på umuligt og fordi genanvendelse ikke kan aftage de enorme mængder, så er det absolut vigtigste derfor at vi får reduceret de sindssyge overforbrug som det første.
At mindske forbruget kræver et holdningsskifte hos forbrugerne. Jeg tror det er muligt, fordi forbrugernes holdning er kunstig skabt.
Men er den ikke netop skabt af marketingsafdelingerne hos tøjproducenterne? De vil selvfølgelig altid forsøge at manipulere forbrugerne til at købe mere tøj. Jeg tror ikke du kan få dem til at holde op med at gøre det. Og så længe de gør det, er et holdningsskifte hos forbrugerne usandsynligt.
Jo, men så skulle man jo regulere markedsføringen.
Det ville måske være nemmere at lave oplysningskampagner.
Der er heldigvis tiltag på vej. Alle virksomheder skal i nærmeste fremtid udarbejde miljørapporter i deres årsrapporter. Det vil vise noget om produktionens miljpåvirkning. Det vil også vise noget om hvordan de håndterer deres overproduktion. Én ting er alt det tøj som sælges, en anden ting er hvad der sker med alt det tøj som ikke bliver solgt, men som bare hænger i butikkerne alene for at være tilgængeligt i en kort periode. Det bliver spændende at se. Jeg tror ikke på at f.eks. H&M nogensinde har udsolgt. Når udsalget er slut, så fjerner de resten som ikke kan sælges med overskud, så der bliver plads til nye overskudsgivende varer, selvom forskellen måske bare er farven.
Der er garanteret en betydelig mængde som går direkte til forbrænding uden nogensinde at have været taget af bøjlen. Det er ikke en miljøtrussel at sende det til kontrolleret forbrænding, men det er miljøsvineri at der bliver produceret til at starte med.
Lige præcis H&M markedsfører sig på at være miljøvenlige, men rapporterne siger noget andet:
Det här är en ond cirkel och skulden kan inte bara sättas på förbrukarna. När inflation går upp utan real lönehöjningar har folk mindre pengar till att köpa hållbara kläder, och så köper dem billiga fast fashion som sliter ut snabbare. Producenter av hållbara kläder tappar marknadskraften och tillverkningskostnaden per klädesplagg ökar med en mindre kundbas, så de måste sälja plagget till ett högre pris, vilket gör det dyrare för en större andel av folket, som har inte längre annat val än att köpa billig fast fashion… och så vidare.
Det er jeg ikke enig i. Der er ingen sammenhæng mellem holdbarhed og pris.
Faktisk vil jeg nene at de billige syntetiske materialer er billigere og mere holdbare end dyre fine tekstiler.
Reduce og reuse kan bedre ske i de billige varer, hvor recycle kun kan findes i de dyre.
Uanset om prisen bliver højere på mere holdbart tøj, så vil holdbarheden alene vil gøre konsumentens omkostninger mindre.
Dobbelt holdbarhed er lig halv pris over den tid man bruger det.
Men jo, fast fashion er ikke designet til holdbarhed. Planned obsolescence er desværre normalt.
Det koster ellers ikke meget at gøre tøjet holdbart, f.eks. at lave dobbelt eller triple sømningar. Det behøver ikke være dyrt for producenterne at lave billigt holdbart tøj. De gør det bare ikke fordi de har lært at kunderne køber nyt alligevel.
Som konsument må du fortælle med dine penge hvad du vil have. Det behøver ikke være dyrt, men du må vurdere kvaliteten ved at se på materialet og konstruktionen.
Hållbar != inte biologiskt nedbrytbar. Ett klädesplagg av polyester som snabbt får hål i sig och tappar färgen är mindre hållbart än ett av ull som bevarar sin kvalitet under ditt livstid.
Ja, hållbara kläder är billigare för konsumenten i det långa loppet. Men det finns långtidskostnader och korttidskostnader. Till exempel går min skjorta sönder i tvätten och jag måste ersätta den genast. Det finns två skjortor, en fast-fashion skräpskjorta från H&M som kostar 150kr och en miljövänlig, lokalproducerat skjorta av hållbar material som kostar 1500kr. H&M-skräpet håller sig i mest ett år och den miljövänliga i minst 30 år, så jag får mest värde av det andra valet på lång sikt. Men efter att ha betalat mina hyra, räkningar och mat inser jag att jag har 500kr kvar att spendera denna månad, så det blir H&M. “Rösta med plånboken” fungerar inte om jag inte har råd till att rösta rätt.
Jag håller med om att det inte kostar mycket mer att producera hållbara kläder, och klädtillverkarna medvetet undviker det för att få konsumenten till att köpa deras produkter oftare. Men då måste regulationen finnas hos producenterna och inte konsumenten.
Jeg helt enig i at der skal være regulering politisk på markedet. Problemet er bare at produktionen sker udenfor Danmark og udenfor EU. EU kan regulere hvilke produkter som kommer ind i EU og det kan have en indirekte effekt på produktion, men som konsument har vi en større og mere direkte magt overfor produktionen: Stop med at købe nyt dårligt tøj.
Dette er ikke sort/hvid krig mellem konsument og virksomheder. Vi kan skabe en win/win ved at støtte dem som gør det rigtigt.
Jeg køber ikke rigtigt argumentet om at inflationen er årsag til tekstil branchens miljøsvineri. Mennesker har været klædt i tøj i tusindvis af år uanset konjunkturer. Ingen er tvunget til at deltage i brug-og-smid-bort kulturen. Bare køb mindre tøj, så sparer du penge.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Jeg oplever ofte at det er syninger (sömningar) som svigter. Det kan man altså godt selv lave pænt uden at det behøver ligne hippie tøj.
Jag nämner inflationen inte som orsak till miljösvineriet utan varför folk väljer att köpa billigare kläder trots att det är skadligt till miljön. Svineriet och outsourcing till fattiga länder är snarare en konsekvens av jakten på maximal vinst.
Du tar upp en bra poäng med Repair som jag inte tänkte på, nog för att jag känner ingen i min ålder som kan sy och laga sina kläder, och vissa tekniker som grafiskt tryck går inte att utföra hemma. Jag är personligen en som väljer att Reuse slitna kläder (av H&M-kvalitet) som trasor för rengöring. Jag tycker den dåliga kvaliteten av moderna kläder samt social nervärdering av kläder som ser slitna ut på ett icke-streetwear sätt gör folk mindre villiga att anstränga sig.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Kan der være noget om at livet er blevet mere hektisk og folk bare ikke har tid til den slags? Altså det er klart at dengang enhver familie havde en hjemmegående husmor, der havde hun jo tid til den slags. Men i dag arbejder alle ~40 timer om ugen. Jeg har personligt i hvert fald ikke tid til at gå og reparere i ting som de går i stykker, der er simpelthen for meget.
Jeg tror det med at vi er gået fra 1 forældre der arbejder 40 timer og 1 der arbejder 0 (jobmæssigt altså) til 2 forældre der arbejder 40 har gjort en masse skidt mod vores samfund. Folk har jo ikke tid til noget mere. Vi burde have gået over til 2 forældre der begge arbejder 20 timer.
Ja jeg er helt enig i at arbejdstiden er for høj, men hvis man tænker at tid=penge, og forudsat at man overhovedet kan finde tiden, så kan det godt svare sig. Det tager mig ca. 10 minutter at sy en knap i en skjorte til kr.400, og jeg tjener ikke kr.2400 i timen.
Det kan derimod ikke svare sig at bruge 30 minutter på at sy kraven i en t-shirt til kr.100, medmindre man synes det er hyggeligt at gøre mens man ser tv eller at det er en særlig god t-shirt. Mange ting kan slet ikke repareres.
Tøj er for billigt, og det tyder nok på nogle andre problemstillinger udover miljøet.
Hvis tid=penge hvorfor bruge så bruge tid på Lemmy? At bruge 10 minutter på at reparere et stuk tøj er meget mere tilfredsstillende ( og først 3 timer på at få symaskiner til at virke igen)
Reduce, Reuse, Recycle. I den rækkefølge.
At mindske forbruget kræver et holdningsskifte hos forbrugerne. Jeg tror det er muligt, fordi forbrugernes holdning er kunstig skabt.
Ideen om at tøj bliver kikset alene af at være fra sidste sæson er opstået så sent som i 1990erne:
https://en.m.wikipedia.org/wiki/Fast_fashion
Den holdning skal væk før det giver mening at se på noget som helst andet. Mode skal være mere holdbart og kvalitet skal være moderne.
Kvalitet forveksles desværre ofte med pris, så forbrugerne tror at de får høj holdbarhed af at vælge dyrt tøj. Det gør de ikke. De dyreste mærker er som regel lavet af finere textil og har været dyrere at designe, men det materiale og design holder jo slet ikke bedre end et billige slidstærke arbejdsbukser/jeans.
Omvendt skal vi også se på om vi ønsker holdbart tøj som kan genbruges eller om vi ønsker tøj hvor selve materialet kan genanvendes eller nedbrydes. Polyester er jo mere holdbart end ren uld, men hvor ren uld kan nedbrydes, så forsvinder polyester aldrig.
Politiske krav kan være vanskelige fordi tøjet distribueres internationalt, og produktionen kan ske alle steder. Kæde-ansvar er vanskeligt at kontrollere.
Fordi genbrug af tekstiler er tæt på umuligt og fordi genanvendelse ikke kan aftage de enorme mængder, så er det absolut vigtigste derfor at vi får reduceret de sindssyge overforbrug som det første.
Men er den ikke netop skabt af marketingsafdelingerne hos tøjproducenterne? De vil selvfølgelig altid forsøge at manipulere forbrugerne til at købe mere tøj. Jeg tror ikke du kan få dem til at holde op med at gøre det. Og så længe de gør det, er et holdningsskifte hos forbrugerne usandsynligt.
Jeg tror der skal regulering til.
Jo, men så skulle man jo regulere markedsføringen. Det ville måske være nemmere at lave oplysningskampagner.
Der er heldigvis tiltag på vej. Alle virksomheder skal i nærmeste fremtid udarbejde miljørapporter i deres årsrapporter. Det vil vise noget om produktionens miljpåvirkning. Det vil også vise noget om hvordan de håndterer deres overproduktion. Én ting er alt det tøj som sælges, en anden ting er hvad der sker med alt det tøj som ikke bliver solgt, men som bare hænger i butikkerne alene for at være tilgængeligt i en kort periode. Det bliver spændende at se. Jeg tror ikke på at f.eks. H&M nogensinde har udsolgt. Når udsalget er slut, så fjerner de resten som ikke kan sælges med overskud, så der bliver plads til nye overskudsgivende varer, selvom forskellen måske bare er farven.
Der er garanteret en betydelig mængde som går direkte til forbrænding uden nogensinde at have været taget af bøjlen. Det er ikke en miljøtrussel at sende det til kontrolleret forbrænding, men det er miljøsvineri at der bliver produceret til at starte med.
Lige præcis H&M markedsfører sig på at være miljøvenlige, men rapporterne siger noget andet:
https://impakter.com/hm-greenwashing-scandal-has-business-learned-the-lesson/
Det här är en ond cirkel och skulden kan inte bara sättas på förbrukarna. När inflation går upp utan real lönehöjningar har folk mindre pengar till att köpa hållbara kläder, och så köper dem billiga fast fashion som sliter ut snabbare. Producenter av hållbara kläder tappar marknadskraften och tillverkningskostnaden per klädesplagg ökar med en mindre kundbas, så de måste sälja plagget till ett högre pris, vilket gör det dyrare för en större andel av folket, som har inte längre annat val än att köpa billig fast fashion… och så vidare.
Det er jeg ikke enig i. Der er ingen sammenhæng mellem holdbarhed og pris. Faktisk vil jeg nene at de billige syntetiske materialer er billigere og mere holdbare end dyre fine tekstiler. Reduce og reuse kan bedre ske i de billige varer, hvor recycle kun kan findes i de dyre.
Uanset om prisen bliver højere på mere holdbart tøj, så vil holdbarheden alene vil gøre konsumentens omkostninger mindre. Dobbelt holdbarhed er lig halv pris over den tid man bruger det.
Men jo, fast fashion er ikke designet til holdbarhed. Planned obsolescence er desværre normalt.
Det koster ellers ikke meget at gøre tøjet holdbart, f.eks. at lave dobbelt eller triple sømningar. Det behøver ikke være dyrt for producenterne at lave billigt holdbart tøj. De gør det bare ikke fordi de har lært at kunderne køber nyt alligevel.
Som konsument må du fortælle med dine penge hvad du vil have. Det behøver ikke være dyrt, men du må vurdere kvaliteten ved at se på materialet og konstruktionen.
Hållbar != inte biologiskt nedbrytbar. Ett klädesplagg av polyester som snabbt får hål i sig och tappar färgen är mindre hållbart än ett av ull som bevarar sin kvalitet under ditt livstid.
Ja, hållbara kläder är billigare för konsumenten i det långa loppet. Men det finns långtidskostnader och korttidskostnader. Till exempel går min skjorta sönder i tvätten och jag måste ersätta den genast. Det finns två skjortor, en fast-fashion skräpskjorta från H&M som kostar 150kr och en miljövänlig, lokalproducerat skjorta av hållbar material som kostar 1500kr. H&M-skräpet håller sig i mest ett år och den miljövänliga i minst 30 år, så jag får mest värde av det andra valet på lång sikt. Men efter att ha betalat mina hyra, räkningar och mat inser jag att jag har 500kr kvar att spendera denna månad, så det blir H&M. “Rösta med plånboken” fungerar inte om jag inte har råd till att rösta rätt.
Jag håller med om att det inte kostar mycket mer att producera hållbara kläder, och klädtillverkarna medvetet undviker det för att få konsumenten till att köpa deras produkter oftare. Men då måste regulationen finnas hos producenterna och inte konsumenten.
Jeg helt enig i at der skal være regulering politisk på markedet. Problemet er bare at produktionen sker udenfor Danmark og udenfor EU. EU kan regulere hvilke produkter som kommer ind i EU og det kan have en indirekte effekt på produktion, men som konsument har vi en større og mere direkte magt overfor produktionen: Stop med at købe nyt dårligt tøj.
Dette er ikke sort/hvid krig mellem konsument og virksomheder. Vi kan skabe en win/win ved at støtte dem som gør det rigtigt.
Jeg køber ikke rigtigt argumentet om at inflationen er årsag til tekstil branchens miljøsvineri. Mennesker har været klædt i tøj i tusindvis af år uanset konjunkturer. Ingen er tvunget til at deltage i brug-og-smid-bort kulturen. Bare køb mindre tøj, så sparer du penge.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Jeg oplever ofte at det er syninger (sömningar) som svigter. Det kan man altså godt selv lave pænt uden at det behøver ligne hippie tøj.
Jag nämner inflationen inte som orsak till miljösvineriet utan varför folk väljer att köpa billigare kläder trots att det är skadligt till miljön. Svineriet och outsourcing till fattiga länder är snarare en konsekvens av jakten på maximal vinst.
Du tar upp en bra poäng med Repair som jag inte tänkte på, nog för att jag känner ingen i min ålder som kan sy och laga sina kläder, och vissa tekniker som grafiskt tryck går inte att utföra hemma. Jag är personligen en som väljer att Reuse slitna kläder (av H&M-kvalitet) som trasor för rengöring. Jag tycker den dåliga kvaliteten av moderna kläder samt social nervärdering av kläder som ser slitna ut på ett icke-streetwear sätt gör folk mindre villiga att anstränga sig.
Kan der være noget om at livet er blevet mere hektisk og folk bare ikke har tid til den slags? Altså det er klart at dengang enhver familie havde en hjemmegående husmor, der havde hun jo tid til den slags. Men i dag arbejder alle ~40 timer om ugen. Jeg har personligt i hvert fald ikke tid til at gå og reparere i ting som de går i stykker, der er simpelthen for meget.
Jeg tror det med at vi er gået fra 1 forældre der arbejder 40 timer og 1 der arbejder 0 (jobmæssigt altså) til 2 forældre der arbejder 40 har gjort en masse skidt mod vores samfund. Folk har jo ikke tid til noget mere. Vi burde have gået over til 2 forældre der begge arbejder 20 timer.
Ja jeg er helt enig i at arbejdstiden er for høj, men hvis man tænker at tid=penge, og forudsat at man overhovedet kan finde tiden, så kan det godt svare sig. Det tager mig ca. 10 minutter at sy en knap i en skjorte til kr.400, og jeg tjener ikke kr.2400 i timen.
Det kan derimod ikke svare sig at bruge 30 minutter på at sy kraven i en t-shirt til kr.100, medmindre man synes det er hyggeligt at gøre mens man ser tv eller at det er en særlig god t-shirt. Mange ting kan slet ikke repareres.
Tøj er for billigt, og det tyder nok på nogle andre problemstillinger udover miljøet.
Hvis tid=penge hvorfor bruge så bruge tid på Lemmy? At bruge 10 minutter på at reparere et stuk tøj er meget mere tilfredsstillende ( og først 3 timer på at få symaskiner til at virke igen)