Hvis vi vil gøre noget ved tøjindustriens klima- og miljøaftryk, så er forbruget den vigtigste knap vi kan skrue på, lyder det fra både eksperter og organisationer.
Det er jeg ikke enig i. Der er ingen sammenhæng mellem holdbarhed og pris.
Faktisk vil jeg nene at de billige syntetiske materialer er billigere og mere holdbare end dyre fine tekstiler.
Reduce og reuse kan bedre ske i de billige varer, hvor recycle kun kan findes i de dyre.
Uanset om prisen bliver højere på mere holdbart tøj, så vil holdbarheden alene vil gøre konsumentens omkostninger mindre.
Dobbelt holdbarhed er lig halv pris over den tid man bruger det.
Men jo, fast fashion er ikke designet til holdbarhed. Planned obsolescence er desværre normalt.
Det koster ellers ikke meget at gøre tøjet holdbart, f.eks. at lave dobbelt eller triple sømningar. Det behøver ikke være dyrt for producenterne at lave billigt holdbart tøj. De gør det bare ikke fordi de har lært at kunderne køber nyt alligevel.
Som konsument må du fortælle med dine penge hvad du vil have. Det behøver ikke være dyrt, men du må vurdere kvaliteten ved at se på materialet og konstruktionen.
Hållbar != inte biologiskt nedbrytbar. Ett klädesplagg av polyester som snabbt får hål i sig och tappar färgen är mindre hållbart än ett av ull som bevarar sin kvalitet under ditt livstid.
Ja, hållbara kläder är billigare för konsumenten i det långa loppet. Men det finns långtidskostnader och korttidskostnader. Till exempel går min skjorta sönder i tvätten och jag måste ersätta den genast. Det finns två skjortor, en fast-fashion skräpskjorta från H&M som kostar 150kr och en miljövänlig, lokalproducerat skjorta av hållbar material som kostar 1500kr. H&M-skräpet håller sig i mest ett år och den miljövänliga i minst 30 år, så jag får mest värde av det andra valet på lång sikt. Men efter att ha betalat mina hyra, räkningar och mat inser jag att jag har 500kr kvar att spendera denna månad, så det blir H&M. “Rösta med plånboken” fungerar inte om jag inte har råd till att rösta rätt.
Jag håller med om att det inte kostar mycket mer att producera hållbara kläder, och klädtillverkarna medvetet undviker det för att få konsumenten till att köpa deras produkter oftare. Men då måste regulationen finnas hos producenterna och inte konsumenten.
Jeg helt enig i at der skal være regulering politisk på markedet. Problemet er bare at produktionen sker udenfor Danmark og udenfor EU. EU kan regulere hvilke produkter som kommer ind i EU og det kan have en indirekte effekt på produktion, men som konsument har vi en større og mere direkte magt overfor produktionen: Stop med at købe nyt dårligt tøj.
Dette er ikke sort/hvid krig mellem konsument og virksomheder. Vi kan skabe en win/win ved at støtte dem som gør det rigtigt.
Jeg køber ikke rigtigt argumentet om at inflationen er årsag til tekstil branchens miljøsvineri. Mennesker har været klædt i tøj i tusindvis af år uanset konjunkturer. Ingen er tvunget til at deltage i brug-og-smid-bort kulturen. Bare køb mindre tøj, så sparer du penge.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Jeg oplever ofte at det er syninger (sömningar) som svigter. Det kan man altså godt selv lave pænt uden at det behøver ligne hippie tøj.
Jag nämner inflationen inte som orsak till miljösvineriet utan varför folk väljer att köpa billigare kläder trots att det är skadligt till miljön. Svineriet och outsourcing till fattiga länder är snarare en konsekvens av jakten på maximal vinst.
Du tar upp en bra poäng med Repair som jag inte tänkte på, nog för att jag känner ingen i min ålder som kan sy och laga sina kläder, och vissa tekniker som grafiskt tryck går inte att utföra hemma. Jag är personligen en som väljer att Reuse slitna kläder (av H&M-kvalitet) som trasor för rengöring. Jag tycker den dåliga kvaliteten av moderna kläder samt social nervärdering av kläder som ser slitna ut på ett icke-streetwear sätt gör folk mindre villiga att anstränga sig.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Kan der være noget om at livet er blevet mere hektisk og folk bare ikke har tid til den slags? Altså det er klart at dengang enhver familie havde en hjemmegående husmor, der havde hun jo tid til den slags. Men i dag arbejder alle ~40 timer om ugen. Jeg har personligt i hvert fald ikke tid til at gå og reparere i ting som de går i stykker, der er simpelthen for meget.
Jeg tror det med at vi er gået fra 1 forældre der arbejder 40 timer og 1 der arbejder 0 (jobmæssigt altså) til 2 forældre der arbejder 40 har gjort en masse skidt mod vores samfund. Folk har jo ikke tid til noget mere. Vi burde have gået over til 2 forældre der begge arbejder 20 timer.
Ja jeg er helt enig i at arbejdstiden er for høj, men hvis man tænker at tid=penge, og forudsat at man overhovedet kan finde tiden, så kan det godt svare sig. Det tager mig ca. 10 minutter at sy en knap i en skjorte til kr.400, og jeg tjener ikke kr.2400 i timen.
Det kan derimod ikke svare sig at bruge 30 minutter på at sy kraven i en t-shirt til kr.100, medmindre man synes det er hyggeligt at gøre mens man ser tv eller at det er en særlig god t-shirt. Mange ting kan slet ikke repareres.
Tøj er for billigt, og det tyder nok på nogle andre problemstillinger udover miljøet.
Hvis tid=penge hvorfor bruge så bruge tid på Lemmy? At bruge 10 minutter på at reparere et stuk tøj er meget mere tilfredsstillende ( og først 3 timer på at få symaskiner til at virke igen)
Det er jeg ikke enig i. Der er ingen sammenhæng mellem holdbarhed og pris. Faktisk vil jeg nene at de billige syntetiske materialer er billigere og mere holdbare end dyre fine tekstiler. Reduce og reuse kan bedre ske i de billige varer, hvor recycle kun kan findes i de dyre.
Uanset om prisen bliver højere på mere holdbart tøj, så vil holdbarheden alene vil gøre konsumentens omkostninger mindre. Dobbelt holdbarhed er lig halv pris over den tid man bruger det.
Men jo, fast fashion er ikke designet til holdbarhed. Planned obsolescence er desværre normalt.
Det koster ellers ikke meget at gøre tøjet holdbart, f.eks. at lave dobbelt eller triple sømningar. Det behøver ikke være dyrt for producenterne at lave billigt holdbart tøj. De gør det bare ikke fordi de har lært at kunderne køber nyt alligevel.
Som konsument må du fortælle med dine penge hvad du vil have. Det behøver ikke være dyrt, men du må vurdere kvaliteten ved at se på materialet og konstruktionen.
Hållbar != inte biologiskt nedbrytbar. Ett klädesplagg av polyester som snabbt får hål i sig och tappar färgen är mindre hållbart än ett av ull som bevarar sin kvalitet under ditt livstid.
Ja, hållbara kläder är billigare för konsumenten i det långa loppet. Men det finns långtidskostnader och korttidskostnader. Till exempel går min skjorta sönder i tvätten och jag måste ersätta den genast. Det finns två skjortor, en fast-fashion skräpskjorta från H&M som kostar 150kr och en miljövänlig, lokalproducerat skjorta av hållbar material som kostar 1500kr. H&M-skräpet håller sig i mest ett år och den miljövänliga i minst 30 år, så jag får mest värde av det andra valet på lång sikt. Men efter att ha betalat mina hyra, räkningar och mat inser jag att jag har 500kr kvar att spendera denna månad, så det blir H&M. “Rösta med plånboken” fungerar inte om jag inte har råd till att rösta rätt.
Jag håller med om att det inte kostar mycket mer att producera hållbara kläder, och klädtillverkarna medvetet undviker det för att få konsumenten till att köpa deras produkter oftare. Men då måste regulationen finnas hos producenterna och inte konsumenten.
Jeg helt enig i at der skal være regulering politisk på markedet. Problemet er bare at produktionen sker udenfor Danmark og udenfor EU. EU kan regulere hvilke produkter som kommer ind i EU og det kan have en indirekte effekt på produktion, men som konsument har vi en større og mere direkte magt overfor produktionen: Stop med at købe nyt dårligt tøj.
Dette er ikke sort/hvid krig mellem konsument og virksomheder. Vi kan skabe en win/win ved at støtte dem som gør det rigtigt.
Jeg køber ikke rigtigt argumentet om at inflationen er årsag til tekstil branchens miljøsvineri. Mennesker har været klædt i tøj i tusindvis af år uanset konjunkturer. Ingen er tvunget til at deltage i brug-og-smid-bort kulturen. Bare køb mindre tøj, så sparer du penge.
Der findes også et glemt trin udover Reduce, Reuse, Recycle som er: Repair. Det kan lade sig gøre hvis man køber tøj af rimelig kvalitet. Jeg husker lapperne på mine bukser som barn. Alle havde lapper på bukserne, både voksne og børn. Det ser man slet ikke i dag. Det er 100% et holdningsspørgsmål.
Jeg oplever ofte at det er syninger (sömningar) som svigter. Det kan man altså godt selv lave pænt uden at det behøver ligne hippie tøj.
Jag nämner inflationen inte som orsak till miljösvineriet utan varför folk väljer att köpa billigare kläder trots att det är skadligt till miljön. Svineriet och outsourcing till fattiga länder är snarare en konsekvens av jakten på maximal vinst.
Du tar upp en bra poäng med Repair som jag inte tänkte på, nog för att jag känner ingen i min ålder som kan sy och laga sina kläder, och vissa tekniker som grafiskt tryck går inte att utföra hemma. Jag är personligen en som väljer att Reuse slitna kläder (av H&M-kvalitet) som trasor för rengöring. Jag tycker den dåliga kvaliteten av moderna kläder samt social nervärdering av kläder som ser slitna ut på ett icke-streetwear sätt gör folk mindre villiga att anstränga sig.
Kan der være noget om at livet er blevet mere hektisk og folk bare ikke har tid til den slags? Altså det er klart at dengang enhver familie havde en hjemmegående husmor, der havde hun jo tid til den slags. Men i dag arbejder alle ~40 timer om ugen. Jeg har personligt i hvert fald ikke tid til at gå og reparere i ting som de går i stykker, der er simpelthen for meget.
Jeg tror det med at vi er gået fra 1 forældre der arbejder 40 timer og 1 der arbejder 0 (jobmæssigt altså) til 2 forældre der arbejder 40 har gjort en masse skidt mod vores samfund. Folk har jo ikke tid til noget mere. Vi burde have gået over til 2 forældre der begge arbejder 20 timer.
Ja jeg er helt enig i at arbejdstiden er for høj, men hvis man tænker at tid=penge, og forudsat at man overhovedet kan finde tiden, så kan det godt svare sig. Det tager mig ca. 10 minutter at sy en knap i en skjorte til kr.400, og jeg tjener ikke kr.2400 i timen.
Det kan derimod ikke svare sig at bruge 30 minutter på at sy kraven i en t-shirt til kr.100, medmindre man synes det er hyggeligt at gøre mens man ser tv eller at det er en særlig god t-shirt. Mange ting kan slet ikke repareres.
Tøj er for billigt, og det tyder nok på nogle andre problemstillinger udover miljøet.
Hvis tid=penge hvorfor bruge så bruge tid på Lemmy? At bruge 10 minutter på at reparere et stuk tøj er meget mere tilfredsstillende ( og først 3 timer på at få symaskiner til at virke igen)