Mette Frederiksen (S) luftede ideen om at afskaffe Aula i sin åbningstale tirsdag. Siden har det været på alles læber, og nu blander direktøren for firmaet bag sig også i debatten.
Aula burde bare gøre det muligt for den enkelte klasselærer at opsætte begrænsninger, så de kan styre flowet. Eksempler på begrænsninger en lærer skal kunne indføre:
Beskeder kan max være 100 ord lange
Du kan sende en besked om ugen
Din besked bliver kun vist til klasselæreren, ikke til de andre forældre
Kun klasselæreren kan skrive til alle forældre
Klasselæreren kan gøre en besked sendt af en forælder synlig for de andre forældre, hvis det giver mening, men det er ikke standard
Osv. Spørgsmålet er så om virksomheden bag Aula bliver belønnet for højaktivitet og derfor modtager flere penge, hvis de i stedet sørger for at der sker en masse på platformen? Hvad er de økonomiske incitamenter?
Man skal på den anden side også passe på med for mange begrænsninger. Vores søn er lige startet i skole, og i den forbindelse var vi til første forældremøde hvor det blev aftalt at der laves en forældregruppe hvor man kan koordinere ting uden at belemre læreren. F.eks. har hhv fædre og mødre mødtes over en øl for at lære hinanden at kende. Til forældremødet blev der som det første spurgt “Facebook eller Aula?”. Til min store overraskelse var der kun en forælder ud over mig der foretrak Aula, og det var kun fordi jeg var ret insisterende at det endte med Aula. Hvis der kommer for mange begrænsninger på hvor mange man kan skrive til, så risikerer man derfor at skubbe forældrene over på Facebook.
Den slags sker. Universitetet, ja DIKU, er begyndt at skrive til de nye studerende via Facebook-grupper. Der bliver oprettet en gruppe per årgang, hvor både rusvejledere, instruktorer, forelæsere osv. er del af og alle studerende inviteres… og hvorfor? Nogle studerende har brokket sig over at modtage for mange emails og fakultetet har derfor nedlagt forbud mod at institutterne selv kan sende mails til de studerende (doh!)
Nå, men jeg tror stadig ikke Aula har behov for at være et fuldstændigt socialt medie, som det nogle gange lyder som om det bliver brugt som. Jeg har aldrig brugt det selv.
Aula burde bare gøre det muligt for den enkelte klasselærer at opsætte begrænsninger, så de kan styre flowet. Eksempler på begrænsninger en lærer skal kunne indføre:
Osv. Spørgsmålet er så om virksomheden bag Aula bliver belønnet for højaktivitet og derfor modtager flere penge, hvis de i stedet sørger for at der sker en masse på platformen? Hvad er de økonomiske incitamenter?
Heh det er gode spørgsmål, jeg ved heller ikke hvad, hvis nogle, økonomiske incitamenter der er.
Dine forslag ville virkelig hjælpe appen utrolig meget!
Man skal på den anden side også passe på med for mange begrænsninger. Vores søn er lige startet i skole, og i den forbindelse var vi til første forældremøde hvor det blev aftalt at der laves en forældregruppe hvor man kan koordinere ting uden at belemre læreren. F.eks. har hhv fædre og mødre mødtes over en øl for at lære hinanden at kende. Til forældremødet blev der som det første spurgt “Facebook eller Aula?”. Til min store overraskelse var der kun en forælder ud over mig der foretrak Aula, og det var kun fordi jeg var ret insisterende at det endte med Aula. Hvis der kommer for mange begrænsninger på hvor mange man kan skrive til, så risikerer man derfor at skubbe forældrene over på Facebook.
Ja, det er jo heller ikke så godt.
Den slags sker. Universitetet, ja DIKU, er begyndt at skrive til de nye studerende via Facebook-grupper. Der bliver oprettet en gruppe per årgang, hvor både rusvejledere, instruktorer, forelæsere osv. er del af og alle studerende inviteres… og hvorfor? Nogle studerende har brokket sig over at modtage for mange emails og fakultetet har derfor nedlagt forbud mod at institutterne selv kan sende mails til de studerende (doh!)
Nå, men jeg tror stadig ikke Aula har behov for at være et fuldstændigt socialt medie, som det nogle gange lyder som om det bliver brugt som. Jeg har aldrig brugt det selv.