Endelig er der generel bekymring for fremtidige generationer i en verden med krig, klimaforandringer og økonomisk usikkerhed.
Så du siger, at generationer der har oplevet flere økonomiske kriser, en pandemi og huspriser der er eksploderet, har svært ved at se en fremtid med børn. Nu har jeg aldrig.
Måtte selv opgive at få hus i Københavnsområdet og valgte derfor at flytte langt væk. Det betyder længere på arbejde, hvis lønnen skal være rigtig god, men også at vi kan have et hus vi kan sidde i selvom begge måtte komme på dagpenge. Det giver en tryghed ift. at vores børn ikke har to forældre, der skal arbejde konstant for at få tingene til at løbe rundt.
Forstår godt de 20-30-årige har stress over tilværelsen som tingene ser ud.
Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter
Det er også mit indtryk. Hele mit netværk er i København og det er langt de fleste der måbede, da jeg sagde vi flyttede fra København. De typiske kommentarer var “Hvad så med job?” eller “Hvad skal I dog lave dér?”
Det er præcis et af de mest centrale problemer: hvordan får vi gjort (offentlig) transport billig og bekvem nok til at det er muligt at flytte? Hvordan undgår vi at stavnsbinde folk på ny?
Hvis du kan klare den med et pendlerkort i stedet for f.eks. bil, så kommer kørselsfradraget hurtigt til at dække mere end et pendlekort koster. Du kan komme ret langt væk fra KBH og stadig have kort(ish) transporttid til KBH med offentlig transport.
Jeg kender ikke kvaliteten af offentlig transport i jylland, men en god times tid i transport er absolut noget man sagtens kan, specielt hvis man ikke har børn. Jeg brugte offentlig transport på Sjælland til/fra job som var 85km væk, det tog 1:30 hver vej i alt, det fungerede fint i flere år.
Nej det er også meget, og også mere end man kan forvente af folk. Men en times transport hver vej mener jeg absolut man kan forvente af folk. Hvis man ikke vil det så anser jeg det som ufleksibelt og så er det i højere grad selvforskyldt hvis man ikke kan få det til at hænge sammen.
Jeg er overvejende enig, men kun fordi samfundet er lavet på den måde lige nu at alt andet er urealistisk. Men jeg synes egentlig det er dumt. Vi burde konstruere samfundet sådan at folk bor tæt på deres arbejde. Jeg ved sgu ikke lige hvordan dog.
Så du siger, at generationer der har oplevet flere økonomiske kriser, en pandemi og huspriser der er eksploderet, har svært ved at se en fremtid med børn. Nu har jeg aldrig.
Måtte selv opgive at få hus i Københavnsområdet og valgte derfor at flytte langt væk. Det betyder længere på arbejde, hvis lønnen skal være rigtig god, men også at vi kan have et hus vi kan sidde i selvom begge måtte komme på dagpenge. Det giver en tryghed ift. at vores børn ikke har to forældre, der skal arbejde konstant for at få tingene til at løbe rundt.
Forstår godt de 20-30-årige har stress over tilværelsen som tingene ser ud.
Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Det er også mit indtryk. Hele mit netværk er i København og det er langt de fleste der måbede, da jeg sagde vi flyttede fra København. De typiske kommentarer var “Hvad så med job?” eller “Hvad skal I dog lave dér?”
deleted by creator
Det er præcis et af de mest centrale problemer: hvordan får vi gjort (offentlig) transport billig og bekvem nok til at det er muligt at flytte? Hvordan undgår vi at stavnsbinde folk på ny?
Hvis du kan klare den med et pendlerkort i stedet for f.eks. bil, så kommer kørselsfradraget hurtigt til at dække mere end et pendlekort koster. Du kan komme ret langt væk fra KBH og stadig have kort(ish) transporttid til KBH med offentlig transport.
deleted by creator
Jeg kender ikke kvaliteten af offentlig transport i jylland, men en god times tid i transport er absolut noget man sagtens kan, specielt hvis man ikke har børn. Jeg brugte offentlig transport på Sjælland til/fra job som var 85km væk, det tog 1:30 hver vej i alt, det fungerede fint i flere år.
deleted by creator
Nej det er også meget, og også mere end man kan forvente af folk. Men en times transport hver vej mener jeg absolut man kan forvente af folk. Hvis man ikke vil det så anser jeg det som ufleksibelt og så er det i højere grad selvforskyldt hvis man ikke kan få det til at hænge sammen.
Jeg er overvejende enig, men kun fordi samfundet er lavet på den måde lige nu at alt andet er urealistisk. Men jeg synes egentlig det er dumt. Vi burde konstruere samfundet sådan at folk bor tæt på deres arbejde. Jeg ved sgu ikke lige hvordan dog.