Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter
Det er også mit indtryk. Hele mit netværk er i København og det er langt de fleste der måbede, da jeg sagde vi flyttede fra København. De typiske kommentarer var “Hvad så med job?” eller “Hvad skal I dog lave dér?”
Det er præcis et af de mest centrale problemer: hvordan får vi gjort (offentlig) transport billig og bekvem nok til at det er muligt at flytte? Hvordan undgår vi at stavnsbinde folk på ny?
Jeg er overvejende enig, men kun fordi samfundet er lavet på den måde lige nu at alt andet er urealistisk. Men jeg synes egentlig det er dumt. Vi burde konstruere samfundet sådan at folk bor tæt på deres arbejde. Jeg ved sgu ikke lige hvordan dog.
Hjemmearbejde, hvis man kan. Fungerer perfekt i min stilling. Faktisk endnu bedre hjemme end på kontoret. Mine nærmeste kollegaer og jeg arbejder genialt over teams, hvor vi kan jonglere Excel-ark uden at skulle i et mødelokale og så er der arbejdsro i mellemtiden.
Det er naturligvis rart at se kollegaerne og jeg kører på kontoret 3 dage om ugen, hvis der ikke skal skrives rapporter.
Har 50 minutter hver vej.
(Er klar over at hjemmearbejde ikke fungerer for alle)
Jeg er ikke uenig, og der er mange ting i vores samfund, som burde revurderes. Men samtidig er der også nogle personlige valg, som der kan ændres på. Vi flyttede også længere væk fra København for at have råd og ikke mindst tid til mere. Mine forældre gjorde noget tilsvarende da jeg voksede op. Men så løber det også fint rundt. Det virker til (rent anekdotisk) at folk er mindre villig til at gå på kompromis med eks. beliggenhed eller sociale aktiviteter og er mindre villige til at flytte sig for job, uddannelse og råderum. Og det må immervæk påvirke mulighederne for børn.
Having said that, kan jeg også se en masse systemiske problemer, som unødigt stresser 20-30 årige.
Det er også mit indtryk. Hele mit netværk er i København og det er langt de fleste der måbede, da jeg sagde vi flyttede fra København. De typiske kommentarer var “Hvad så med job?” eller “Hvad skal I dog lave dér?”
deleted by creator
Det er præcis et af de mest centrale problemer: hvordan får vi gjort (offentlig) transport billig og bekvem nok til at det er muligt at flytte? Hvordan undgår vi at stavnsbinde folk på ny?
deleted by creator
deleted by creator
deleted by creator
deleted by creator
deleted by creator
Jeg er overvejende enig, men kun fordi samfundet er lavet på den måde lige nu at alt andet er urealistisk. Men jeg synes egentlig det er dumt. Vi burde konstruere samfundet sådan at folk bor tæt på deres arbejde. Jeg ved sgu ikke lige hvordan dog.
Hjemmearbejde, hvis man kan. Fungerer perfekt i min stilling. Faktisk endnu bedre hjemme end på kontoret. Mine nærmeste kollegaer og jeg arbejder genialt over teams, hvor vi kan jonglere Excel-ark uden at skulle i et mødelokale og så er der arbejdsro i mellemtiden.
Det er naturligvis rart at se kollegaerne og jeg kører på kontoret 3 dage om ugen, hvis der ikke skal skrives rapporter.
Har 50 minutter hver vej.
(Er klar over at hjemmearbejde ikke fungerer for alle)
deleted by creator
deleted by creator