Artiklen handler om, at Socialdemokratiets hovedbestyrelse med Mette Frederiksen i spidsen planlægger at ophæve et 55 år gammelt forbud mod dobbeltmandater, som blev indført i 1969. Forbuddet blev oprindeligt indført for at forhindre, at folketingsmedlemmer også kunne være borgmestre, hvilket især var rettet mod den daværende socialdemokrat Erhard Jakobsen. Nu foreslår hovedbestyrelsen, at folketingsmedlemmer igen skal kunne stille op til kommunalvalg, dog uden at kunne besidde både en borgmesterpost og et folketingsmandat samtidig.
Formålet med at ophæve forbuddet er at modvirke den nedgang i vælgerstøtten, som Socialdemokratiet har oplevet, især i større byer som København, hvor partiet har mistet vælgere til andre partier som Enhedslisten. Forslaget møder dog modstand i dele af partiets bagland, hvor nogle lokalforeninger mener, at forbuddet bør bevares for at sikre politikernes fokus på deres vælgere og partimedlemmer.
Mogens Lykketoft, der var med til at indføre forbuddet i 1969, støtter forslaget om at lempe på forbuddet, men er enig i, at det stadig bør være forbudt at kombinere borgmester- og folketingsposter.
Fra DRs artikel om samme emne:
Hidtil har S-toppen været ivrige modstandere af dobbeltmandater, som i dag er tilladt hos partierne i blå blok. For eksempel sagde Socialdemokratiets anden næstformand, Mogens Jensen, i 2015:
- Det er jo også et demokratisk problem, synes jeg, at du får samlet magten på meget, meget få mennesker, og samtidig er det jo altså en kæmpe arbejdsbyrde, som jeg ikke kan se, at nogen kan løfte.
Mogens Jensen ønsker ikke at stille op til interview, men nøjes med at skrive i en sms, at han støtter ledelsen i den nye holdning om at tillade dobbeltmandater.
Jamen det er jo gode argumenter for at beholde den regel, som kom fra en S-næstformand i 2015. Men i S er det måske vigtigere at være loyal over for toppen end at stå ved sine principper, så når ledelsen siger sådan så har man bare at være enig.
Det er lige præcis et kæmpe demokratisk problem at samle magten. Når man så ydermere tænker på hvor mange politikere - lokalt og nationalt - som går ned med stress, har endnu mere svært ved at forstå rationalet. Marie Stærke, S borgmester i Køge, i P1 i morges fik præsenteret det som om en redning for de stakkels lokalpolitikere, som ikke forstår hvor hårdt det er at være politiker. Lad de professionelle fra Christiansborg om det hele i stedet. Suk.
en redning for de stakkels lokalpolitikere, som ikke forstår hvor hårdt det er at være politiker. Lad de professionelle fra Christiansborg om det hele i stedet.
Det er så elitært. Jeg kan ikke lide den måde hvorpå politikere bliver mere og mere “professionelle”. Folketinget burde have plads til almindelige mennesker, mennesker der har haft andre jobs og ikke nødvendigvis været i politik i årevis. Det er vel sådan noget folk klager over når de snakker om “levebrødspolitikere”.
Det kræver vel at folk udefra har lysten til at stille op. Det er min erfaring at det ikke rigtig er tilfældet.
Det er rigtigt. Man ser også langt mindre politisk engagement blandt befolkningen end tidligere (lavere medlemstal i partierne fx).
Men hvad er årsag og hvad er symptom? Er almindelige mennesker blevet skubbet ud af politik fordi debatten er blevet for hård eller miljøet er for elitært? Eller er det blevet elitært og hårdt fordi folk er blevet trætte af politik og ikke gider det mere?
Jeg tror også det er muligheden for at stille op der har ændret sig. Som jeg skrev et andet sted i tråden, verden er blevet mindre og vi hører kun om de nationale politikere og ikke så meget om de lokale. Det er nok blevet sværere at identificere sig med en politiker, fordi de ligesom er blevet “kendisser”. Man kan heller ikke forestille sig at være Taylor Swift men hvis man ser et lille band i den lokale bar spille, så kunne man måske godt blive inspireret til at starte et band selv. Håber metaforet giver mening :)
Hehehe spørg ikke hvad jeg kan gøre for mine vælgere, spørg hvad mine vælgere kan gøre for mig!
Det lyder simpelthen som en usædvanlig dårlig ide, som ikke gavner vælgerne.
Det virker nu også underligt at vælgertal skal være motivationen til en lovændring. Det er sådan noget vi er vandt til at kritiserer ulande for!
Edit: der er ikke tale om en lov men en intern regel hos S
lovændring
Bare lige for at gøre det klart, så er der ingen lov mod dobbeltmandater. Det er et internt forbud i Socialdemokratiet som Mette vil fjerne.
Sorry - det er for tidligt og jeg læser kun titler indtil kaffen slår til. Min fejl!
For at være fair så synes jeg sagtens man kunne læse titlen sådan at det er en lov - det kunne Politiken måske godt have gjort lidt mere klart.
Men måske det rent faktisk burde være en lov…
Ifølge Marie Stærke, næstformand i S, er det også fordi det er svært at blive kendt i dag, så lokalpolitikerne har ikke en chance for at blive valgt (mod andre lokalpolitikere?!?), fordi ingen kender dem. Tidligere (hvornår?) kunne man skrive læserbreve om sine hjertesager i avisen, blive kendt og folkelig på den måde og så blive valgt. Men det kan man ikke i dag, så vi har brug for kendte politikere på lokalplan. Som i et uland…
Fair skal være fair, så tror jeg hun har ret i at lokalpolitikere er mindre kendte nu om dage end de har været. Jeg tror at folk hørte meget mere om lokalpolitik og lokale nyheder end de gør nu om dage. Det har ligesom taget bagsædet og nu er det national politik og nationale eller ligefrem internationale nyheder der sidder foran.
Verden er blevet mindre. Medierne vil hellere køre en kæmpe historie om landsdækkende lovændringer eller nye love i EU. Folk læser medier der dækker hele landet og tit hele verden. Hvorfor skulle jeg følge med i en lokalavis? Så jeg kan høre om hvordan de er i gang med at renovere den lokale svømmehal? Det er jo ligegyldigt i forhold til de større nyheder.
Jeg synes dog ikke løsningen må være mere magtcentralisering. Det gør det da kun værre.
Jeg gætter på at det er resultatet af kommunesammenlægningerne. Der var måske et større spring fra kommunalpolitik til amterne, end der er nu fra kommunerne til regionerne, men til gengæld er det sværere at få foden i døren i kommunerne. Det medfører sandsynligvis større krav til både professionalisme og tidsforbrug, og det skræmmer wannabe-politikere og løsgænger-idealister væk. Og ikke mindst er der markant større konkurrence om posterne i de etablerede partier.
Måske spiller fremdriftsreformen også ind, at de unge bliver presset gennem uddannelsessystemet. Lige så vel som der er færre frivillige i f.eks sportsklubber, som spejderledere og den slags, så er der heller ikke tid til at være fodsoldat i de politiske partier. Men det skulle jo efter sigende være [mere effektivt].
Det er gode pointer, jeg havde slet ikke tænkt på hvordan de reformer har påvirket det politiske landskab på den måde 🤔
Jeg tror sagtens du kan have ret i, at lokalpolitikere ikke er ligeså kendte i dag. Men spørgsmålet er, i lige så høj grad, om kendisfaktor betyder noget. Jeg er måske ikke repræsentativ, men jeg stemmer ikke (nødvendigvis) kun på folk jeg har hørt. Tværtimod synes jeg ofte, at jo mere jeg ved om en politiker, desto mindre har jeg lyst til at stemme på dem.
Jeg er måske ikke repræsentativ
Det tror jeg bestemt ikke er repræsentativt nej 😅. De kendte politikere er stemmeslugere så vidt jeg forstår.
Det er som om hun ikke kender til socialle medier!
Yup, velkommen til uredigerede læserbreve anno 2024, værsgo at blive berømt!
Man kan nu stadig godt få bragt læserbreve, også i lokalavisen. Jeg kender flere der på en normal uge får bragt 1-2 indlæg. Og da det ikke er alle det lykkedes at få bragt, skriver de nok 3-4 stykker om ugen.
Jo jo, men kan man starte en politisk karriere på i dag?
Jeg ved godt at det er en radikal idé (og dem kan man åbenbart ikke lide mere) … men hvad med at gå tilbage til at have principper og en politisk overbevisning? Måske endda føre socialdemokratisk politik og så se om vælgerne bider på? Alle politikere ser ud til at vil have skattelettelser på bekostning af velfærd, udover at det bliver ensformigt, så er det jo også svært at konkurrere på. Det ville være forfriskende med et parti der tilbød noget andet, måske endda, og hold nu fast, det omvendte.
Jeg drømmer lidt om at vi gør tilbage til 1600-tals versionen af parlamentarisme i England hvor partier var anset som udemokratiske og i strid med den guddommelige orden. Enhver mand skulle selvstændigt tage stilling til de forskellige sager.
Nu stiller du for store krav til dem
Ja, jeg ved det godt. Principper og overbevisninger er ikke noget man har, hvis man kun ønsker magt.
Måske man skulle indføre tidsbegrænsninger på, hvor lang tid man kan sidde i folketinget. Fx max 10år og så kan man ikke stille op igen.
Advarsel, nedenstående er en lang rant. Nu er du advaret!
Vi hører igen og igen om politikerlede, bl.a. fra politikerne selv. Men hver gang der kommer et løsningsforslag på bordet, der koster politikerne lidt personligt, så bliver der ikke talt mere om det. Skal vi give MF’ere og ministre samme pensionsvilkår som folket? Uha nej. Skal indtægterne svarer til folkets? Nej nej nej, vi har jo med højt uddannede personer at gøre, de kan da ikke gå til 500k pr år. Mindst 750k, fri transport og bolig, og så en ekstra sjat på 70-100k til div omkostninger.
Hvis forholdene havde været til folkeafstemning, så havde det nok ikke ført til denne lede. Men når det er personerne selv, der skal afgøre deres egne ansættelsesforhold… Men nej, “vi forstår virkelig ikke hvorfor at I ikke stoler på os… Lad os spare lidt på uddannelserne, så vi får råd til at betale
statsunderstøttelse til Novomedicintilskud til slankemedicin og så tager vi en udvalgsudflugt til Hawaii”
