Det er ærgerligt at de unge ikke selv kan administrere det. Men det kan man nok ikke bebrejde dem for, når nu deres telefoner er designet til at gøre dem afhængige. Det ville være nice hvis man kunne lovgive på en måde der gjorde så telefoner (eller nærmere de apps der er på dem) ikke kunne designes på den måde. Men jeg er ikke sikker på hvordan eller om det overhoved er muligt at lave en lov på den måde.
Mobilspil og apps forsøger at imitere hvad fx spillemaskiner gør for at skabe afhængige brugere. fx belønninger og gaver. En større belønning hvis man har været væk et stykke tid. Man kan måske ikke direkte købe det våben man skal bruge. Men man kan for in game diamanter købe en gave, som måske indeholder noget rigtig godt, og måske ikke indeholder noget godt. Spil hvor man skal grinde meget har samme element, fx WOW, hvor man nogen gange finder et sindsygt godt itim, men de fleste gange finder man bare en skod bue og en mimor healing pot. Det er et element af uforudsigelighed. Hjernen husker rigtig godt de gange man fik et godt itim. De 200 gange man fik crap flyder bare lidt i baggrunden. John B. Watson, manden der grundlagde den psykologiske retning behaviorisme, opdagede også, at han bedre kunne manipulere dyrs adfærd, ved at belønne den ønskede adfærd en gang i mellem, frem for hver gang. Han lavede sågar et regelsæt for hvor hyppigt man skal belønne fx en rotte, for hurtigt muligt at få den til at adoptere en ny adfærd. Den videnskab er der blevet bygget meget videre på siden.
Jeg kunne sagtens forestille mig at EU på et tidspunkt laver nogle regler for hvilke psykologiske mekanismer og metoder spil og apps må benytte.
Eller at det skal være mere gennemsigtigt om et spil primært er lavet for at give brugeren en god oplevelse, eller om det er lavet for primært at fastholde bruger så længe som muligt med henblik på at indsamle data og vise reklamer.
Synes som udgangspunkt det er fint, det er der også mange folkeskoler der gør.
Det er netop blevet vedtaget på min datters skole. Det er jeg ret glad for.
Men altså, man når knapt at åbne Lemmy om aftenen og vupti, så er klokken over sengetid.
Spøg til side, så anerkender jeg opmærksomhedsproblemet i undervisningen. Tiltaget lyder håndgribeligt og medfører forhåbentlig en positiv effekt på elevernes nærvær i skolen.
Jeg synes det som minimum skal designes sådan at hvis læreren finder det nødvendigt, så kan eleverne godt få lov at få deres telefoner tilbage i den time, og så aflevere dem når timen er slut. Der er altså brugbare ting man kan bruge en telefon til.
For mig handler det meget om spørgsmålet mellem forbrug vs skabelse. Apps du kan bruge til at skabe noget nyt med, skal børn bare have lov til at køre på med, når det er relevant i timerne. Problemet er at man ofte ender med en masse apps, hvor man primært consumerer andres content, men ikke selv arbejder kreativt skabende. Disse apps findes også, og kan give god mening at bruge i timerne, da eleverne ofte nemmere kan blive motiveret af populærkultur (se fx Minecraft).
Forhåbentlig kan man dog i de fleste tilfælde opnå det samme via en laptop, selv om nogle ting bare er nemmere på en mindre device med indbyggede sensorer og et godt kamera.
Du lyder ret distanceret når du kalder gymnasieelever for børn, sidste år gik jeg på gymnasiet 😅
Det burde ikke være nødvendigt, for fanden da. Tag din uddannelse seriøst eller tag hjem. Hvorfor skal det være skolens ansvar nu at sørge for at eleverne følger med i undervisningen?
Fordi det er børn, og de ikke kan forventes at tage de beslutninger der er bedst for dem på egen hånd? Fordi der, hvis telefoner er tilladt, er et stort socialt pres på at være online og svare hurtigt, etc.?
Fordi smartphones er lavet til at være afhængighedsskabende.
Forestil dig at alle elever gik rundt med en lille pose kokain i lommen. Og de er så afhængige at de simpelthen ikke kan lade være med at sidde og sniffe det midt i timen. Det svarer til at man tager posen fra dem og giver den tilbage når timen er over. Jeg ved godt at det er et karikeret eksempel, men jeg synes det passer nogenlunde.
