Landets kommunalpolitikere vil have, at flere børn med eksempelvis diagnoser skal være i folkeskolen frem for i et specialtilbud. Men forældre er kritiske, viser ny undersøgelse.
Inklusionsbegrebet stammer fra et EU direktiv /*, så det er ikke et spørgsmål om vi skal, men kun om hvordan.
Mig bekendt er der ingen EU lande som har succes med det endnu. Det virker oplagt at give lærerne efteruddannelse i specialpædagogik. Det behøver man ikke rejse til USA for at se.
Jeg er egentlig mere chokeret over at lærerne ikke allerede har det som en del af deres uddannelse.
Skældud hører ingen steder hjemme, hverken i special- eller normalområdet. Det fungerer simpelthen ikke at skælde ud. Vi har da heldigvis afskaffet fysisk afstraffelse i skolen og selvfølgelig skal verbale overgreb mod børn også afskaffes.
Det ved alle pædagoger, så det undrer mig hvis lærerne i Danmark stadig er så gammeldags, eller at de bliver placeret i afmagtssituationer hvor de betragter som en løsning.
Visionen om inklusion er okay. Den hidtidige praksis med at sætte børn med diagnoser i specialklasser var jo også helt forkert, da det skaber stigmatisering og bare gemmer problemet væk. I takt med at flere børn får diagnoser, så ville der nærmest kun være specialklasser i skolerne, hvis man skulle følge den tilgang.
Selvfølgelig skal lærerne være uddannet i at håndtere børn med specielle behov, for der bliver flere af dem uanset hvordan de placeres.
Jeg ved godt at flere forældre er sure over at netop deres børns undervisning bliver ødelagt af et mindre antal specialbørn i klassen, men det hjælper næppe at adskille dem og skærme sine egne børn fra det. Det er jo egentligt bare repræsentativt for det samfund som også eksisterer udenfor skolen. Selvfølgelig skal børnene lære at kunne være sammen selvom de har forskellige behov. Det er måske i virkeligheden bare forældrene som aldrig selv fik det lært da de selv var børn.
Den hidtidige praksis med at sætte børn med diagnoser i specialklasser var jo også helt forkert, da det skaber stigmatisering og bare gemmer problemet væk.
Det skaber stigmatisering, at børn med diagnoser føler sig forkerte og bagud, fordi de er pålagt at opholde sig i en stor klasse uden ligesindede (for at spare penge), der mindsker deres selvværd, fremfor at få den støtte, de har brug for.
Selvfølgelig skal lærerne være uddannet i at håndtere børn med specielle behov,
I dag har kravene til lærere vokset sig store, og det kan være svært af finde tid til reel undervisning, fordi der er så høje forventninger fra forældre og andet ansvar, der påfalder læreren. Derfor, mener jeg ikke, det er en selvfølge, at en lærer skal uddannes i at håndtere børn med specielle behov oven i at de også skal undervise.
Det er nemt at sige, men at stå den faktiske situation som lærer i en klasse med flere børn med særlige behov og forsøge at få undervisningen til at hænge sammen, kræver utroligt meget af et menneske.
Ja der burde følge nogle penge med i sådan et projekt. Det er bestemt ikke tiltænkt som en spareøvelse, selvom den nuværende implementering ser sådan ud.
Jeg ved ikke om man bliver mere ligesindet pga. specielle behov. Man skal også huske at specialbørn ikke kun genererer de normale børn. De generer også hinanden. Hvis man putter dem alle i en krudttønde af en specialklasse, så kan man da være helt sikker på at de intet får lært og dermed øger forskellen til de normale børn. Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Det er jo også “bare” folkeskolen, ikke et universitet. Pensum over alle ti år er ikke større end at børn sagtens kan lære det faglige på meget kortere tid. Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn.
På det punkt synes jeg faktisk at mine børns skole er god nok til at finde på noget som passer til børnenes individuelle behov. Det er ikke meget som foregår på hele klassen. De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
Det er mere den distraktion som sker som er problematisk. Når nu børnene er vurderet til at være indenfor pædagogisk rækkevidde, så bør lærerne også kunne række ud pædagogisk.
Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Ja, det erindrer jeg også. Godt at samfundet har flyttet sig siden.
Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. […] Det er mere den distraktion som sker, som er problematisk.
“Problembørn” (læs: autistiske, udsatte, højt begavede, o.lign.), der ikke får støtte, har desværre tendens til at besværliggøre undervisningen og derved sænke indlæringen for de “normale børn” (læs: velfungerende, neurotypiske, fra kernefamiler, o.lign.)
De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
I takt med at flere børn får diagnoser, så ville der nærmest kun være specialklasser i skolerne, hvis man skulle følge den tilgang.
Hvis man når til sådan et punkt, er der så ikke noget lidt underligt med de diagnoser vi stiller? Lad os bare sige, hvis nu 50% af alle børn får en eller anden form for diagnose, er der så ikke et problem med hvad vi betragter som normalt? Altså det kan da ikke passe at alle børn er unormale, så er det jo normalt at være unormal!
Medmindre selvfølgelig der er noget med samfundet som forårsager at børn pludselig er mere unormale end før… host sociale medier host iPad-opdragelse host klimaangst host osv. Men er det tilfældet?
Forresten, siden hvornår laver EU lovgivning omkring uddannelse? Det har jeg ikke hørt om før 🤔.
Det er et godt spørgsmål om der egentlig er flere special børn eller om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere. Lidt af hvert tror jeg.
Når jeg tænker på min egen normale skoleklasse da jeg var dreng, så var der nok 4-5 stykker som burde have haft en diagnose og som sikkert ville have fået det i nutiden.
Omvendt er der også nogle i mine børns klasse, hvor jeg undrer mig over om det virkelig var nødvendigt at diagnosticere dem som særligt sensitive eller om det er forældrene som dyrker en neurose.
Tilgengæld er der blevet færre med de tunge diagnoser. Børn med f.eks. Downs bliver jo fravalgt under graviditeten. Da jeg var dreng, så var det jo dem som udgjorde specialklassen, ikke så meget de hyperaktive med ADHD/ADD eller de stille med mild autisme. På den måde er grænsen blevet flyttet lidt, så flere kan få hjælp. Og det er vel en god ting.
Hold mig ikke op på det, men jeg mindes at ~5% mennesker på globalt plan er på spektret - altså har enten en grad af autisme eller AD(H)D. Af de 5% udgør størstedelen et skyggetal, som ikke er diagnostiseret.
EDIT:
Har undersøgt mit postulat hos Claude3, der skriver følgende:
Ifølge en meta-analyse publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics i 2022, er den globale prævalens af autismespektrumforstyrrelser (ASD) estimeret til at være omkring 1-2% [1].
En rapport fra World Health Organization (WHO) i 2022 anslår, at cirka 1 ud af 100 børn på verdensplan har autisme [2].
Når det gælder AD(H)D, estimerer en meta-analyse fra 2021, publiceret i American Journal of Psychiatry, at den globale livstidsprævalens er omkring 2,58% [3].
En rapport fra WHO i 2022 anslår, at AD(H)D påvirker omkring 2,2% af den globale befolkning [4].
Baseret på disse kilder ser det ud til, at den samlede prævalens af ASD og AD(H)D på globalt plan er tættere på 3-4,5% end de nævnte 5%. Dog er det vigtigt at bemærke, at der kan være et betydeligt antal udiagnosticerede tilfælde, som du nævner, hvilket kan øge det reelle tal.
Det vil nok tage en flere år før man har en statistisk som egentlig kan vise om det er i stigning eller ej.
Men er det her ikke også medvirkende til at folkeskolens omdømme bliver værre og værre, altså at folkeskolen konstant (virker det som om i det seneste årti) er udsat for alle mulige “eksperimenter” som man så skal afprøve for at se om forslag A virker og om forslag B virker osv. osv… mens at privatskoler kan køre som en “normal” skole altid har kørt og ikke behøver at lave alle de her eksperimenter.
Hvis du spørger mig burde folkeskolen være stabil og man burde være helt tryg ved at den måde den fungerer på er god. Personligt er jeg slet ikke tryg ved det som tingene er i dag, da det virker som om EU og folketinget konstant vil afprøve nye reformer på folkeskolen. Jeg har hørt historier fra min gamle folkeskole. Den er meget værre i dag.
Det offentlige er nok lidt nødt til at være forgangsmand på nogle ting.
De er også nødt til at være helt åbne omkring det og det giver negativ omtale uanset hvad der sker. Folk kan bare ikke lide forandringer, overhovedet.
Derudover er de modsat privatskoler også nødt til at acceptere alle elever.
Det er dog en misforståelse hvis man tror at private skoler ikke har specialbørn. Det er lige så ofte specialbørn som flytter til privatskole fordi de ikke trives i folkeskolen, eller forældrerne vil have det, eller en privat skole har er særligt tilbud til f.eks. ordblinde eller andet.
Jeg er mere bekymret for om privatskolerne spiller med åbne kort eller om profithensynet gør at de nedtoner evt. problemer, eller ikke overholder læringsmål osv.
Forældrene har en klar forventning om at deres barn får pæne karakterer med derfra, og en privatskole som ikke giver pæne karakterer får ikke mange kunder. Nå, det er måske en fordom…
Den konstante kritik af folkeskolen er på sin vis med til at sikre at alting foregår efter reglerne og at alles rettigheder bliver overholdt, hvor de private skoler er lidt mere et lotteri på både godt og ondt.
Men, uanset, så synes jeg også at det er misforstået at skærme sine børn i så ung en alder. Det begynder allerede ved valg af børnehave, at nogle forældre fravælger institutioner med høj procent af udenlandske børn osv. Jeg forstår det ikke.
Mine børn kan heldigvis godt følge med fagligt i folkeskolen, og niveauet er væsentligt højere end da jeg var barn, så jeg er overhovedet ikke bekymret for fagligheden. De lærer tilgengæld en helt masse socialt ved at omgås andre børn med flere forskelligheder, og det håber jeg vil gavne dem mere end et pænt eksamensbevis fra 9.klasse.
Inklusionsbegrebet stammer fra et
EUdirektiv /*, så det er ikke et spørgsmål om vi skal, men kun om hvordan.Mig bekendt er der ingen EU lande som har succes med det endnu. Det virker oplagt at give lærerne efteruddannelse i specialpædagogik. Det behøver man ikke rejse til USA for at se. Jeg er egentlig mere chokeret over at lærerne ikke allerede har det som en del af deres uddannelse.
Skældud hører ingen steder hjemme, hverken i special- eller normalområdet. Det fungerer simpelthen ikke at skælde ud. Vi har da heldigvis afskaffet fysisk afstraffelse i skolen og selvfølgelig skal verbale overgreb mod børn også afskaffes. Det ved alle pædagoger, så det undrer mig hvis lærerne i Danmark stadig er så gammeldags, eller at de bliver placeret i afmagtssituationer hvor de betragter som en løsning.
Visionen om inklusion er okay. Den hidtidige praksis med at sætte børn med diagnoser i specialklasser var jo også helt forkert, da det skaber stigmatisering og bare gemmer problemet væk. I takt med at flere børn får diagnoser, så ville der nærmest kun være specialklasser i skolerne, hvis man skulle følge den tilgang.
Selvfølgelig skal lærerne være uddannet i at håndtere børn med specielle behov, for der bliver flere af dem uanset hvordan de placeres.
Jeg ved godt at flere forældre er sure over at netop deres børns undervisning bliver ødelagt af et mindre antal specialbørn i klassen, men det hjælper næppe at adskille dem og skærme sine egne børn fra det. Det er jo egentligt bare repræsentativt for det samfund som også eksisterer udenfor skolen. Selvfølgelig skal børnene lære at kunne være sammen selvom de har forskellige behov. Det er måske i virkeligheden bare forældrene som aldrig selv fik det lært da de selv var børn.
/* https://www.dr.dk/nyheder/indland/baggrund-saadan-blev-inklusion-et-krav-i-danske-skoler
Ok det var faktisk ikke kun EU. Det begyndte langt tidligere.
Det skaber stigmatisering, at børn med diagnoser føler sig forkerte og bagud, fordi de er pålagt at opholde sig i en stor klasse uden ligesindede (for at spare penge), der mindsker deres selvværd, fremfor at få den støtte, de har brug for.
I dag har kravene til lærere vokset sig store, og det kan være svært af finde tid til reel undervisning, fordi der er så høje forventninger fra forældre og andet ansvar, der påfalder læreren. Derfor, mener jeg ikke, det er en selvfølge, at en lærer skal uddannes i at håndtere børn med specielle behov oven i at de også skal undervise.
Det er nemt at sige, men at stå den faktiske situation som lærer i en klasse med flere børn med særlige behov og forsøge at få undervisningen til at hænge sammen, kræver utroligt meget af et menneske.
Ja der burde følge nogle penge med i sådan et projekt. Det er bestemt ikke tiltænkt som en spareøvelse, selvom den nuværende implementering ser sådan ud.
Jeg ved ikke om man bliver mere ligesindet pga. specielle behov. Man skal også huske at specialbørn ikke kun genererer de normale børn. De generer også hinanden. Hvis man putter dem alle i en krudttønde af en specialklasse, så kan man da være helt sikker på at de intet får lært og dermed øger forskellen til de normale børn. Jeg mindes at specialklassen i min barndoms skole bare blev pacificeret ved at læse tegneserier dagen lang. Så var de da af vejen. Det er ikke en løsning som jeg kan stå inde for.
Det er jo også “bare” folkeskolen, ikke et universitet. Pensum over alle ti år er ikke større end at børn sagtens kan lære det faglige på meget kortere tid. Jeg tror ikke på at inklusionen af de lidt langsommere lærende børn er fagligt skadelig for de normale børn. På det punkt synes jeg faktisk at mine børns skole er god nok til at finde på noget som passer til børnenes individuelle behov. Det er ikke meget som foregår på hele klassen. De får forskellige opgaver tilpasset til den enkelte med mulighed for at trappe op og ned efter behov.
Det er mere den distraktion som sker som er problematisk. Når nu børnene er vurderet til at være indenfor pædagogisk rækkevidde, så bør lærerne også kunne række ud pædagogisk.
Ja, det erindrer jeg også. Godt at samfundet har flyttet sig siden.
“Problembørn” (læs: autistiske, udsatte, højt begavede, o.lign.), der ikke får støtte, har desværre tendens til at besværliggøre undervisningen og derved sænke indlæringen for de “normale børn” (læs: velfungerende, neurotypiske, fra kernefamiler, o.lign.)
Det er godt at høre :)
Jo, det er et godt perspektiv at have i mente.
Hvis man når til sådan et punkt, er der så ikke noget lidt underligt med de diagnoser vi stiller? Lad os bare sige, hvis nu 50% af alle børn får en eller anden form for diagnose, er der så ikke et problem med hvad vi betragter som normalt? Altså det kan da ikke passe at alle børn er unormale, så er det jo normalt at være unormal!
Medmindre selvfølgelig der er noget med samfundet som forårsager at børn pludselig er mere unormale end før… host sociale medier host iPad-opdragelse host klimaangst host osv. Men er det tilfældet?
Forresten, siden hvornår laver EU lovgivning omkring uddannelse? Det har jeg ikke hørt om før 🤔.
Jeg tog fejl. Det begyndte langt tidligere med en frivillig aftale i 1994. https://da.m.wikipedia.org/wiki/Salamancaerklæringen#
EU har først fået det med i 2017 gennem et skriv om sociale rettigheder.
https://education.ec.europa.eu/da/focus-topics/improving-quality/inclusive-education
Det er et godt spørgsmål om der egentlig er flere special børn eller om lægerne bare er blevet bedre til at diagnosticere. Lidt af hvert tror jeg.
Når jeg tænker på min egen normale skoleklasse da jeg var dreng, så var der nok 4-5 stykker som burde have haft en diagnose og som sikkert ville have fået det i nutiden. Omvendt er der også nogle i mine børns klasse, hvor jeg undrer mig over om det virkelig var nødvendigt at diagnosticere dem som særligt sensitive eller om det er forældrene som dyrker en neurose.
Tilgengæld er der blevet færre med de tunge diagnoser. Børn med f.eks. Downs bliver jo fravalgt under graviditeten. Da jeg var dreng, så var det jo dem som udgjorde specialklassen, ikke så meget de hyperaktive med ADHD/ADD eller de stille med mild autisme. På den måde er grænsen blevet flyttet lidt, så flere kan få hjælp. Og det er vel en god ting.
Hold mig ikke op på det, men jeg mindes at ~5% mennesker på globalt plan er på spektret - altså har enten en grad af autisme eller AD(H)D. Af de 5% udgør størstedelen et skyggetal, som ikke er diagnostiseret.
EDIT:
Har undersøgt mit postulat hos Claude3, der skriver følgende:
Ifølge en meta-analyse publiceret i tidsskriftet JAMA Pediatrics i 2022, er den globale prævalens af autismespektrumforstyrrelser (ASD) estimeret til at være omkring 1-2% [1].
En rapport fra World Health Organization (WHO) i 2022 anslår, at cirka 1 ud af 100 børn på verdensplan har autisme [2].
Når det gælder AD(H)D, estimerer en meta-analyse fra 2021, publiceret i American Journal of Psychiatry, at den globale livstidsprævalens er omkring 2,58% [3].
En rapport fra WHO i 2022 anslår, at AD(H)D påvirker omkring 2,2% af den globale befolkning [4].
Baseret på disse kilder ser det ud til, at den samlede prævalens af ASD og AD(H)D på globalt plan er tættere på 3-4,5% end de nævnte 5%. Dog er det vigtigt at bemærke, at der kan være et betydeligt antal udiagnosticerede tilfælde, som du nævner, hvilket kan øge det reelle tal.
Kilder:
F.eks. for ADHD varierer tallene, og det er svært at estimere, da det forventes, at mange voksne ikke er udredt: https://worldpopulationreview.com/country-rankings/adhd-rates-by-country
Ja der er uden tvivl et stort mørketal. På den måde er det kun godt at så mange bliver diagnosticeret, så vi forhåbentlig kan blive klogere på det.
Det vil nok tage en flere år før man har en statistisk som egentlig kan vise om det er i stigning eller ej.
Men er det her ikke også medvirkende til at folkeskolens omdømme bliver værre og værre, altså at folkeskolen konstant (virker det som om i det seneste årti) er udsat for alle mulige “eksperimenter” som man så skal afprøve for at se om forslag A virker og om forslag B virker osv. osv… mens at privatskoler kan køre som en “normal” skole altid har kørt og ikke behøver at lave alle de her eksperimenter.
Hvis du spørger mig burde folkeskolen være stabil og man burde være helt tryg ved at den måde den fungerer på er god. Personligt er jeg slet ikke tryg ved det som tingene er i dag, da det virker som om EU og folketinget konstant vil afprøve nye reformer på folkeskolen. Jeg har hørt historier fra min gamle folkeskole. Den er meget værre i dag.
Det offentlige er nok lidt nødt til at være forgangsmand på nogle ting. De er også nødt til at være helt åbne omkring det og det giver negativ omtale uanset hvad der sker. Folk kan bare ikke lide forandringer, overhovedet. Derudover er de modsat privatskoler også nødt til at acceptere alle elever.
Det er dog en misforståelse hvis man tror at private skoler ikke har specialbørn. Det er lige så ofte specialbørn som flytter til privatskole fordi de ikke trives i folkeskolen, eller forældrerne vil have det, eller en privat skole har er særligt tilbud til f.eks. ordblinde eller andet.
Jeg er mere bekymret for om privatskolerne spiller med åbne kort eller om profithensynet gør at de nedtoner evt. problemer, eller ikke overholder læringsmål osv. Forældrene har en klar forventning om at deres barn får pæne karakterer med derfra, og en privatskole som ikke giver pæne karakterer får ikke mange kunder. Nå, det er måske en fordom…
Den konstante kritik af folkeskolen er på sin vis med til at sikre at alting foregår efter reglerne og at alles rettigheder bliver overholdt, hvor de private skoler er lidt mere et lotteri på både godt og ondt.
Men, uanset, så synes jeg også at det er misforstået at skærme sine børn i så ung en alder. Det begynder allerede ved valg af børnehave, at nogle forældre fravælger institutioner med høj procent af udenlandske børn osv. Jeg forstår det ikke.
Mine børn kan heldigvis godt følge med fagligt i folkeskolen, og niveauet er væsentligt højere end da jeg var barn, så jeg er overhovedet ikke bekymret for fagligheden. De lærer tilgengæld en helt masse socialt ved at omgås andre børn med flere forskelligheder, og det håber jeg vil gavne dem mere end et pænt eksamensbevis fra 9.klasse.
“Reformer” = Effektivisering og besparelser i dette tilfælde. 😞
Har dog ikke hørt så meget om tiltag fra EU ifm. folkeskoler… det må jeg læse op på.
Hørt! Men hvordan?