Nogen anbefalinger? Eller skal jeg nøjes med at bekæmpe min backlog gennem hele sommeren?
Jeg gad virkeligt godt at der var en hardcore dansk historiepodcast, en der kan fortælle mig om ting som økonomien under Erik Plovpenning og hvad der betød for hans indenrigs & udenrigspolitik, og den slags.
Behøver ikke være kronologisk, men skal gå rigtigt dybt.
Findes det? Er der ikke en ph.d. i Historie derude der synes det kunne være et sjovt formidlingsprojekt?
Ja altså… Jeg hører mange podcasts - men jeg pendler også i gennemsnit 1-2 timer om dagen 😅
Han Duo (og alle deres spin-offs),
Troldspejlet,
Stegelcast (nørdede ting med Jacob Stegelman),
Lænestolsrollespil (diverse mere eller mindre obskure pen and paper rollespil),
Hva’ tror du selv? (religions-snak med ateisten Anders Stjernholm),
Gejst (podcast om kristendom),
Spadestik (podcast om kristendom),
Det Blå Hjørne (politisk debat program med den blå side af blokkene - der findes også en pendant det hedder Det Røde Hjørne),
Slotsholmen (aktuelle politiske emner fra DR),
Sangbogen - med Muff og Hammer (nu viser min indre pensionist sig ;) podcast om sange man kan synge i fællesskab - højskolesange, pop-musik osv).
Og en del andre! 😅
Beklager - nu fik du mig til at tømme hovedet og indse, at jeg lytter til virkelig meget podcast. But here goes.
Jeg er dybt nede i kaninhullet med Det hemmeligste af det hemmelige - så er man til konspirationer af den lidt mere sandsynlige slags, og historiske begivenheder, så kan den anbefales. Det kredser om mordet på Oluf Palme.
På videnskabsfronten er jeg glad for Videnskab fra vilde hjerner. Det er simpelthen så fedt at høre fra folk, som brænder for deres fag.
Der er lidt langt mellem afsnittene, men er man til Anders Matthesen eller stand-up generelt, så er Den Hvide Væg absolut et lyt værd.
På den mere chill front lytter jeg Let’s Do Niarn og Geo. Det er small talk lige i ørene, og når man mindst venter det, er det rigtig sjovt. I samme boldgade lytter jeg også til Bagstiv og Heinos Podcast. De tre har dog vidt forskellige stilarter, og kræver måske nok, at man er til de involverede værter. Det er ren hygge og ikke noget man skal forvente giver anledning til store tanker, men det er god baggrundsstøj, hvis ikke andet.
Jeg elsker historie, og Bag om København synes jeg er rigtig god og afvekslende. Her lytter jeg også til Hitler’s Æselører, som er temmelig nørdet nedslag i bestemte emner om anden verdenskrig.
På krimi-fronten synes jeg Djævlen i detaljen og Danske Drabssager er fantastiske.
Blandt de engelsksprogede hører jeg:
Slow Burn - Dykker ned i store amerikanske begivenheder og kommer hele vejen rundt.
You’re Wrong About - Tager fat i et emne eller en person, som i den udbredte opfattelse er misforstået.
99% invisible - Om alt de design og de produkter, der omgiver os. Det lyder ekstremt kedeligt. Det er vanvittig interessant.
Noble Blood - om nogle af historiens vildeste royale.
Ologies - lidt af lag den danske videnskabspodcast. Kloge mennesker får lov at tale om deres meget nørdede felt.
Af podcasts, som er afsluttet eller som ser ud til at være gået i stå, men stadig er værd at gå tilbage og lytte til har jeg på min liste:
Med dansk tale - podcast om dubbing gennem tiderne.
Bakspejl - virkelig god og velproduceret historiepodcast.
Robert og Thetanerne - En mands rejse op gennem graderne i Scientology og ud på den anden side.
Den Nye Stil - Historien om dansk rap.
*Sig noget sjovt *- historien om dansk stand-up
Puppy Hillstead has entered the chat - det er rollespil i chatrum, det er fjollet, det er sjovt.
Kan smide en varm anbefaling for Bagerstop, hvis man er motions cyklist så er der massere af guld at hente i denne :)
Det er nok nemmere at give en anbefaling hvis du fortæller lidt om hvilke podcasts du godt kan lide :)
Det kan der være noget om. Jeg tænkte nu mere specifikt på podcasts der kører henover sommeren (som f. eks. Hipster-Glistrup før verden gik af lave) end generelle forslag, men der er kommet mange gode.
De podcasts jeg selv lytter til er:
-
Den Hvide Væg - Anders Mathesens podcast. Handler mest om hans arbejdsmetoder.
-
Comedy-kontoret - Fjelle og Torben Sangild taler om standup. Torben Sangild forklarer hvad der er sjovt på den tørreste måde.
-
r8Dio - Undskyld vi roder - Satire
-
Portrætalbum - Anders Bøtter snakker med folk om de albums der betyder noget for dem.
-
Rockhistorier - To gamle musikjournalister spiller musik.
-
Farrock på P6 BEAT - To halvgamle røvhuller spiller farrock.
-
Indbegrebet af… - Tre musiknørder finder indbegret af en enkelt kunstner eller et enkelt band i hvert afsnit.
-
Sort Søndag - Metal 🤘
-
Længe leve albummet - Dykker ned i et enkelt album.
-
P6 BEAT elsker - 6 timers afsnit om en enkelt kunstner.
-
Supersnak - Marvel-Morten og Kim Helt diskuterer superhelte.
-
Han Duo - To nørder snakker om film og spil og sådan.
-
Sværd og Trolddom - Han Duo spiller Sværd og Trolddom.
-
Han Duo Rollespiller - Meget præcis titel.
-
GeekCast.dk - Omtrent ligesom Han Duo. Væsentligt mindre brok.
-
Moviebox - Nogle filmnøder ser film, primært fra 80erne og 90erne
-
Filmnørdens Hjørne - Filmnørderi
-
Dårligdommerne - Anmeldelser af dårlige film
-
This Is Important - Workaholics-drengenes podcast som kun omhandler de allervigtigste emner.
-
Good Morning Greendale - En afsnit-for-afsnit podcast om serien Community.
-
The Always Sunny Podcast - En afsnit-for-afsnit podcast om serien It’s Always Sunny.
-
Back to the Futurama - Om Futurama. Kun 9 dage til en ny sæson, we’re back baby!
-
Genstart - Aktuelle emner
-
24 spørgsmål til professoren - Videnskab
-
Flyvende tallerken - Om flyvende tallerkener
-
Only in America - Om amerikansk kultur (dansk, til trods for titlen)
-
Detox Din Hjerne - Madvaner og psykologi
-
Adfærd - Psykologi
-
You Are Not So Smart - Psykologi
-
De Agile Rødder - Nok kun interessant hvis man arbejder agilt.
-
Self-Hosted - For nørder der har en server eller to derhjemme.
-
Home Assistant Podcast - Om hjemmeautomatiseringsserveren Home Assistant.
-
”Aflyttet” på Radar - Privatliv, retten til at være analog osv.
-
Darknet Diaries - Hacking, social engineering osv.
-
Hacking Humans - Hacking, social engineering osv.
-
Malicious Life - Hacking, social engineering osv.
Edit: Har rykket lidt rundt, fyldt nogle beskrivelser på og markéret mine favoritter med fed.
Ah, kan se du allerede lytter til en del af dem jeg anbefalede. Jeg vil måske tilføje Fever Dreams, og Will be Wild, hvis man er interesseret i amerikanske tilstande over de sidste 7-8 år.
Har du givet Smartless og Conan needs a friend et skud? Og god tur hjem med Oliver Stanescu
-
En hældning mod engelske podcasts, da udbuddet er helt enormt når man bevæger sig udenfor de dansksprogede.
Darknet Diaries. Et podcast om cybersikkerhed. Formidlet på en måde så selv folk som mig, der ikke er specialist i cybersikkerhed forstår det. De fleste episoder opfylder både kriterier for politik og økonomi, da de oftest er motivationerne bag cyberkriminalitet.
BBCs The Documentary og Witness History. Den første fordi de laver gode dokumentarer på BBC, den anden fordi det er korte podcasts om en historisk begivenhed, hvor de interviewer en der var vidne til det.
Twenty Thousand Hertz. En podcast om lyd. Det lyder måske lidt kedeligt, men det er det altså ikke. Der er ofte noget historie indblandet.
Malicious Life. En podcast om cybersikkerhed og cyberkriminalitet. Hacks og breaches gennemgås på detaljeret vis.
Infinite Monkey Cage. Brian Ince og Brian Cox er værter i en humoristisk podcast om alt mellem videnskabens himmel og jord.
Radiolab. Lige vel amerikansk nogle gange men de tager nogle interessant emner op her og der.
Things Fell Apart. En podcastserie af Jon Ronson, der tager udgangspunkt i de menneskelige historier i kulturkrigens historie.
99% Invisible. Bare et pissegodt podcast, typisk om design og historier om design.
Genstart fra DR. Aktuelle emner men lidt mere dybde end når de bliver nævnt flygtigt i overskrifter.
Today in Focus fra The Guardian. Aktuelle nyheder med lidt mere debat og vinkling.
Kampen om historien. Emnebaseret historiepodcast, altid lytværdigt.
Long Shadow: Rise of the American Far Right. 7 episoder om den amerikanske ydre højrefløj fra 70erne og op til i dag.
Persona: The French Deception. En podcast om en fransk fusker, velproduceret og vældig interessant.
The Lazarus Heist. Indtil videre 2 sæsoner om en af de største hacks begået af en nationalstat.
The Missing Cryptoqueen. Krypto møder MLM, og bagkvinden forsvinder. Hun er aldrig blevet fundet, men er eftersigende sluppet væk med milliarder af dollars.
Vaccine: The Human Story. Et historisk tilbageblik på vacciner, og hvor vi er i dag.
Tak for de mange gode forslag, selvom jeg egentligt fiskede lidt mere efter podcasts der kun løber henover sommeren for at få nogen “friske” afsnit flettet ind i min playliste over ferieperioden.
Har fundet et par stykker som jeg har lagt i min “backlog” folder og nogle flere som nu er i min “måske senere” folder.
Min yndlings lige i øjeblikket er If Books Could Kill. Den tager fat i nogle af de mest influentielle bøger, indenfor økonomi, sociologi og bredere kultur, og så gennemgår de hvordan bøgernes centrale ide som oftest er en oversimplificeret eller direkte usand påstand.
Jeg er også glad for Skeptics’ Guide to the Universe. Den ene vært kan godt være lidt bedrevidende at høre på - men jeg kan godt lide at de dækker et bredt udvalg af videnskabelige emner, og med fokus på kritisk og analytisk tænkning.