Nogen anbefalinger? Eller skal jeg nøjes med at bekæmpe min backlog gennem hele sommeren?

  • mifan
    link
    dansk
    4
    edit-2
    1 year ago

    Beklager - nu fik du mig til at tømme hovedet og indse, at jeg lytter til virkelig meget podcast. But here goes.

    Jeg er dybt nede i kaninhullet med Det hemmeligste af det hemmelige - så er man til konspirationer af den lidt mere sandsynlige slags, og historiske begivenheder, så kan den anbefales. Det kredser om mordet på Oluf Palme.

    På videnskabsfronten er jeg glad for Videnskab fra vilde hjerner. Det er simpelthen så fedt at høre fra folk, som brænder for deres fag.

    Der er lidt langt mellem afsnittene, men er man til Anders Matthesen eller stand-up generelt, så er Den Hvide Væg absolut et lyt værd.

    På den mere chill front lytter jeg Let’s Do Niarn og Geo. Det er small talk lige i ørene, og når man mindst venter det, er det rigtig sjovt. I samme boldgade lytter jeg også til Bagstiv og Heinos Podcast. De tre har dog vidt forskellige stilarter, og kræver måske nok, at man er til de involverede værter. Det er ren hygge og ikke noget man skal forvente giver anledning til store tanker, men det er god baggrundsstøj, hvis ikke andet.

    Jeg elsker historie, og Bag om København synes jeg er rigtig god og afvekslende. Her lytter jeg også til Hitler’s Æselører, som er temmelig nørdet nedslag i bestemte emner om anden verdenskrig.

    På krimi-fronten synes jeg Djævlen i detaljen og Danske Drabssager er fantastiske.

    Blandt de engelsksprogede hører jeg:

    Slow Burn - Dykker ned i store amerikanske begivenheder og kommer hele vejen rundt.

    You’re Wrong About - Tager fat i et emne eller en person, som i den udbredte opfattelse er misforstået.

    99% invisible - Om alt de design og de produkter, der omgiver os. Det lyder ekstremt kedeligt. Det er vanvittig interessant.

    Noble Blood - om nogle af historiens vildeste royale.

    Ologies - lidt af lag den danske videnskabspodcast. Kloge mennesker får lov at tale om deres meget nørdede felt.

    Af podcasts, som er afsluttet eller som ser ud til at være gået i stå, men stadig er værd at gå tilbage og lytte til har jeg på min liste:

    Med dansk tale - podcast om dubbing gennem tiderne.

    Bakspejl - virkelig god og velproduceret historiepodcast.

    Robert og Thetanerne - En mands rejse op gennem graderne i Scientology og ud på den anden side.

    Den Nye Stil - Historien om dansk rap.

    *Sig noget sjovt *- historien om dansk stand-up

    Puppy Hillstead has entered the chat - det er rollespil i chatrum, det er fjollet, det er sjovt.