Hvad med egenbetaling for at gå til egen praktiserende offentlig læge?
Hvis man skulle betale f.eks. 0,2% af sin månedsløn pr. ikke-akut besøg (automatisk trukket via SKAT; max [x] kr.), ville det så nedbringe overbelastning fra hyggebesøg eller udeblivelser?
Eller risikerer en hver form for betaling hos lægen i det offentlige at påvirke samfundet negativt?
Tja, man skal vel ikke straffes for at gå til lægen? Du nævner selv udeblivelser, og man kunne da godt overveje et gebyr specifikt for dette, i et forsøg på at ændre folks adfærd. I sidste ende vil det dog medføre mere ulighed i sundhed, og det er netop målet med vores offentlige sundhedsvæsen at modvirke den ulighed.
Det byder bare spørgsmålet: Hvordan ellers reducerer vi presset på de praktiserende (offentlige) læger/lægehuse? Hvilke andre håndtag har vi at trække i?
Ift. at sikre bedre dækning i hele landet har de yngre almen medicinere udarbejdet følgende forslag. Ift
generelt at reducere presset på det offentlige sundhedsvæsen… Tja, det afhænger nok meget af hvad man vil rent politisk. Jeg tror at vi ser ind i en fremtid hvor vi kommer til at måtte gå på kompromis med nogle af de behandlingsatandarder vi ellers har vænnet sig til, særligt ift. dyre hospitalsbehandlinger og operationer. Samtidig tror jeg at vi med en oprustning af almen praksis kan bevare en høj grad af både sundhed og tilfredshed. Lige nu tegner de praktiserende læger sig kun for 8% af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Hvis vi opruster almen praksis på en fornuftig måde, og samtidig har en åben debat om hvad man kan forvente og kræve af det offentlige, så tror jeg det vil kunne lette presset på hospitalerne - og sundhedsvæsenet som helhed - betragteligt.
Det er en meget lille gruppe der går til lægen for at hygge sig. Hvis der kommer nogen der er bekymrede over noget du som fagperson ikke er, er det en del af dit ansvar og arbejde som læge at informere på et individuelt tilpasset niveau. Måske kan man endda vende det ene besøg til en stærk alliance i fremtiden og give retningslinjer for hvornår man skal henvende sig med noget lignende.
Jeg kunne faktisk forestille mig det omvendte, nemlig at ‘nu har jeg betalt, så jeg har krav på din tid’, uanset om du kun kom for at få klippet et generende skin tag af (som tager 1-3 minutter). Uanset om du er ‘bagefter’ fordi du har prioriteret professionelt og brugt 40 minutter på første samtale med en svært deprimeret patient der endelig har slæbt sig selv ud ad døren.
Jeg har ikke i princippet noget i mod at nogen sælger deres tid og viden til 50 eller 750 eller 3000 kroner i timen. Det må bare ikke blive et krav at skulle betale ved point-of-use for at få en kvalificeret vurdering.
Jeg har ikke i princippet noget i mod at nogen sælger deres tid og viden til 50 eller 750 eller 3000 kroner i timen.
Og der findes også læger man kan betale for at komme ud med kort varsel. Vi havde svigerfar på besøg, som ikke er fra Danmark, og han havde en akut sygdom. Her ringede vi efter en privat læge, som kom hjem til os. Der blev taget blodprøver og fik svar på dem senere på dagen og så fik han noget medicin. Mener det kostede lidt over 3.000 kr for den service - måske medicin var oven på dette beløb. Det blev selvfølgelig meldt til hans rejseforsikring.
Eller risikerer en hver form for betaling hos lægen i det offentlige at påvirke samfundet negativt?
Det tror jeg sagtens det kunne. Man har selvfølgelig nogle folk der måske går til lægen for tit og “misbruger” systemet på den måde, men samtidig har man også folk der måske ikke går til lægen nok pga. skyldfølelse eller besvær eller tusind andre grunde. Generelt er forebyggelse bedre så det er ikke sikkert at det er godt at få folk til kun at gå til lægen når de virkelig har brug for det - så fanger vi kun problemer når de er store, ikke tidligere når de stadig er små. Og det er dyrt.
Hvad med egenbetaling for at gå til egen praktiserende offentlig læge?
Hvis man skulle betale f.eks. 0,2% af sin månedsløn pr. ikke-akut besøg (automatisk trukket via SKAT; max [x] kr.), ville det så nedbringe overbelastning fra hyggebesøg eller udeblivelser?
Eller risikerer en hver form for betaling hos lægen i det offentlige at påvirke samfundet negativt?
Tja, man skal vel ikke straffes for at gå til lægen? Du nævner selv udeblivelser, og man kunne da godt overveje et gebyr specifikt for dette, i et forsøg på at ændre folks adfærd. I sidste ende vil det dog medføre mere ulighed i sundhed, og det er netop målet med vores offentlige sundhedsvæsen at modvirke den ulighed.
Helt enig.
Det byder bare spørgsmålet: Hvordan ellers reducerer vi presset på de praktiserende (offentlige) læger/lægehuse? Hvilke andre håndtag har vi at trække i?
Ift. at sikre bedre dækning i hele landet har de yngre almen medicinere udarbejdet følgende forslag. Ift generelt at reducere presset på det offentlige sundhedsvæsen… Tja, det afhænger nok meget af hvad man vil rent politisk. Jeg tror at vi ser ind i en fremtid hvor vi kommer til at måtte gå på kompromis med nogle af de behandlingsatandarder vi ellers har vænnet sig til, særligt ift. dyre hospitalsbehandlinger og operationer. Samtidig tror jeg at vi med en oprustning af almen praksis kan bevare en høj grad af både sundhed og tilfredshed. Lige nu tegner de praktiserende læger sig kun for 8% af de samlede udgifter til sundhedsvæsenet. Hvis vi opruster almen praksis på en fornuftig måde, og samtidig har en åben debat om hvad man kan forvente og kræve af det offentlige, så tror jeg det vil kunne lette presset på hospitalerne - og sundhedsvæsenet som helhed - betragteligt.
Tak for indsigten og for linket til FYAM-udvalget.
Det er en meget lille gruppe der går til lægen for at hygge sig. Hvis der kommer nogen der er bekymrede over noget du som fagperson ikke er, er det en del af dit ansvar og arbejde som læge at informere på et individuelt tilpasset niveau. Måske kan man endda vende det ene besøg til en stærk alliance i fremtiden og give retningslinjer for hvornår man skal henvende sig med noget lignende.
Jeg kunne faktisk forestille mig det omvendte, nemlig at ‘nu har jeg betalt, så jeg har krav på din tid’, uanset om du kun kom for at få klippet et generende skin tag af (som tager 1-3 minutter). Uanset om du er ‘bagefter’ fordi du har prioriteret professionelt og brugt 40 minutter på første samtale med en svært deprimeret patient der endelig har slæbt sig selv ud ad døren.
Jeg har ikke i princippet noget i mod at nogen sælger deres tid og viden til 50 eller 750 eller 3000 kroner i timen. Det må bare ikke blive et krav at skulle betale ved point-of-use for at få en kvalificeret vurdering.
Og der findes også læger man kan betale for at komme ud med kort varsel. Vi havde svigerfar på besøg, som ikke er fra Danmark, og han havde en akut sygdom. Her ringede vi efter en privat læge, som kom hjem til os. Der blev taget blodprøver og fik svar på dem senere på dagen og så fik han noget medicin. Mener det kostede lidt over 3.000 kr for den service - måske medicin var oven på dette beløb. Det blev selvfølgelig meldt til hans rejseforsikring.
Det tror jeg sagtens det kunne. Man har selvfølgelig nogle folk der måske går til lægen for tit og “misbruger” systemet på den måde, men samtidig har man også folk der måske ikke går til lægen nok pga. skyldfølelse eller besvær eller tusind andre grunde. Generelt er forebyggelse bedre så det er ikke sikkert at det er godt at få folk til kun at gå til lægen når de virkelig har brug for det - så fanger vi kun problemer når de er store, ikke tidligere når de stadig er små. Og det er dyrt.