Hvis den nuværende udvikling i fødselsrater og indvandring fortsætter, vil personer med indvandrerbaggrund (indvandrere og efterkommere) udgøre flertallet i Danmark i år 2096.
Baggrund og forudsætninger:
- Fertilitetsraten for personer med dansk oprindelse ligger på 1,5 barn pr. kvinde, mens den for indvandrere og efterkommere er 1,3.
- Den nuværende indvandring på ca. 29.000 personer årligt fastholdes i fremskrivningen.
- Alle børn af indvandrere betragtes i modellen som efterkommere, medmindre en forælder har dansk oprindelse.
- Levetiden forventes at stige ens for alle grupper.
Fremskrivningens resultat (år 2096):
-
Dansk oprindelse: 49,5 %
-
Indvandrere og efterkommere: 50,5 %
- Heraf 28,0 % fra ikke-vestlige lande
- 22,5 % fra vestlige lande
Vigtige nuancer:
- Professor Rune Lindahl-Jacobsen (SDU) understreger, at det ikke er en forudsigelse, men en fremskrivning baseret på nuværende forhold.
- Fremskrivningen viser ikke et demografisk kollaps, men konsekvenserne af lav fertilitet og fortsat arbejdskraftindvandring.
- Andre forskere, som Peter Fallesen, påpeger, at fertiliteten kan stige igen, hvilket vil udskyde tidspunktet for skiftet i befolkningssammensætningen.
Politiske reaktioner:
- Moderaterne: Bekymrede over fertilitetsfald, men ser international arbejdskraft som nødvendighed og gevinst.
- Dansk Folkeparti: Ser udviklingen som et “alarmopkald” og taler om “befolkningsudskiftning”.
- Forskellen i syn afspejler klassiske skillelinjer i debatten om indvandring og demografi.
Konklusion:
Fremskrivningen viser, at Danmark står over for store demografiske forandringer, hvis nutidens tendenser fortsætter. Udviklingen er ikke drevet af høj fertilitet blandt indvandrere, men af lavt fødselstal blandt danskere og vedvarende indvandring.
På den anden side, er det ikke også fair nok at have et ønske om at bevare den danske kultur? Jeg forstår egentlig godt frygten for at den kultur skulle svinde. Men tror også det er urealistisk at tro at en kultur ikke ændrer sig over ~80 år uanset hvad man gør.
Vil du ikke lige definere hvad der er den danske kultur som vi har, som man er bange for forsvinder? Jeg tænker lidt, at folk har det med at sige “den danske kultur” og spørger man hvad det er, så svarer folk stegt flæsk og persillesovs, frikadeller, hygge og andre ret ligegyldige ting. Så før jeg gør mere ind i denne del, vil du så ikke lige fortælle mig, hvad er det, sådan helt præcist, du kalder dansk kultur, og som du er bange for at miste?
PS. Som bonusspørgsmål, kan du så nævne et tidspunkt i den danske historie, hvor kulturen ikke har været i løbende forandring? For, som du selv skriver, så forandre den sig jo hele tiden…
Jo det kan jeg godt 🙂 (men jeg synes godt du kunne spørge lidt pænere, men lad det nu være).
For mig er det vigtigste i dansk kultur den tillidskultur vi har. Det er også langt fra ligegyldigt. Tillidskulturen gør at man som udgangspunkt stoler på menneskerne omkring sig. Det giver en helt særlig tryghed ved at være i Danmark. Man ser ikke mange andre lande hvor barnevogne efterlades nærmest uden opsyn. Det er noget jeg synes der er værd at værne om.
Jeg synes også at hygge-konceptet er godt og vigtigt (det hænger faktisk ret tæt sammen med trygheden jeg snakker om ovenfor), men jeg er enig med dig i at diverse mad man spiser er rimelig ligegyldigt.
Nej, selvfølgelig ikke. Kultur ændrer sig jo altid. Det er ikke det samme som at vi ikke skal forsøge at forme hvordan og/eller hvor hurtigt kulturen udvikler sig. Kultur er noget vi skaber i fællesskab, så selvfølgelig kan vi påvirke den. Så det giver da god mening at snakke om hvilke dele vi vil prøve at bevare (så længe man nu kan) og hvilke dele der er mindre vigtige.
Meget af det vi ser som “traditionel dansk kultur” er opstået i 1900-tallet, især sidste halvdel efter 2. verdenskrig.
Og de ældre traditioner (juletræet osv.) er fra 1800-tallet.
Kulturen udvikler og ændrer sig konstant.
Juletræet er tysk kultur - altså kulturel appropriation. 😉