Overblik: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) gør status over de seneste års omfattende reformer i uddannelsessystemet. Deres erklærede mål er at gøre op med “uddannelsessnobberi” og ideen om, at længere og akademiske uddannelser altid er bedre.
Hovedpunkter i reformerne:
- Folkeskolen: Mere praktisk undervisning og frihed fra visse centrale krav.
- Ungdomsuddannelser: En ny praktisk orienteret gymnasieuddannelse (EPX) og højere adgangskrav til det almene gymnasium.
- Videregående uddannelser: Løft af professionsuddannelser, bedre efteruddannelse og færre studiepladser på universiteterne, bl.a. gennem forkortede uddannelser.
Budskab og ambitioner:
- At ændre den kulturelle fortælling, hvor succes måles i akademiske grader.
- At få flere unge (og deres forældre) til at anerkende værdien af faglige og praksisnære uddannelser.
- At forhindre, at unge føler sig som fiaskoer, hvis de vælger “nedad” i uddannelseshierarkiet.
Kritik og udfordringer:
- Nogle ser tiltagene som en sænkning af uddannelsesniveauet.
- Især universitetsreformen og adgangskravene til gymnasiet har mødt modstand.
- Ministrene argumenterer dog for, at det er nødvendigt at matche samfundets behov og værdsætte alle typer uddannelser.
Symbolik: Tesfaye drømmer om en fremtid, hvor det er lige så prestigefyldt for en forælder at rose en datter, der er social- og sundhedsassistent, som en der er advokat – et billede på ændret holdning til uddannelse og arbejde.
Pensionsalderen stiger så hvem i alverden har lyst til at blive eksempelvis murer eller slagter og slide sig selv op 20-30 år før de rammer 70? Jeg kan sgu godt forstå unge er blevet “uddannelsessnobber”.
Er uddannelsessnobberiet virkelig så ægte? Er det ikke primært en ret lille del af lange uddannelser, som anses som decideret prestigefulde? Eks. jura, statskundskab, læge og måske også økonomi.
@Underbroen Det var min tanke. Der er ikke mange arkæologer, der bliver ophøjet, i hvert fald. Min bachelorgrad i russisk sprog, historie og litteratur udløser oftest reaktionen “hvorfor?”
Og så er der jo også et tilbageløb til “hvad er et godt job?” Der er en meget lille del af hvad en økonom eller en læge (eller endnu værre, tandlæge) gør, som jeg ville ønske mig, selv hvis jeg fik det dobbelte af, hvad jeg tjener nu.
Min søn var interesseret i at blive tømrer - med den overvejelse, at så kunne han blive bygningskonstruktør senere, hvis det gav mening. Det var så klogt sagt af en på det tidspunkt 15-årig, at jeg blev helt rørt.Det lyder helt perfekt og, som du siger, virkelig klogt sagt. Det er imponerende at kunne se den slags mulighed.
Heh ja, som historiker har jeg også mødt min del af “spændende, men hvorfor? Kan man leve af det?”
Jeg er enig, jeg vil nødig bytte med de advokater, lobbyister og læger jeg kender.
