Overblik: Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) og uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) gør status over de seneste års omfattende reformer i uddannelsessystemet. Deres erklærede mål er at gøre op med “uddannelsessnobberi” og ideen om, at længere og akademiske uddannelser altid er bedre.

Hovedpunkter i reformerne:

• Folkeskolen: Mere praktisk undervisning og frihed fra visse centrale krav.
• Ungdomsuddannelser: En ny praktisk orienteret gymnasieuddannelse (EPX) og højere adgangskrav til det almene gymnasium.
• Videregående uddannelser: Løft af professionsuddannelser, bedre efteruddannelse og færre studiepladser på universiteterne, bl.a. gennem forkortede uddannelser.

Budskab og ambitioner:

• At ændre den kulturelle fortælling, hvor succes måles i akademiske grader.
• At få flere unge (og deres forældre) til at anerkende værdien af faglige og praksisnære uddannelser.
• At forhindre, at unge føler sig som fiaskoer, hvis de vælger “nedad” i uddannelseshierarkiet.

Kritik og udfordringer:

• Nogle ser tiltagene som en sænkning af uddannelsesniveauet.
• Især universitetsreformen og adgangskravene til gymnasiet har mødt modstand.
• Ministrene argumenterer dog for, at det er nødvendigt at matche samfundets behov og værdsætte alle typer uddannelser.

Symbolik: Tesfaye drømmer om en fremtid, hvor det er lige så prestigefyldt for en forælder at rose en datter, der er social- og sundhedsassistent, som en der er advokat – et billede på ændret holdning til uddannelse og arbejde.