Nyt år, samme historie.
Er der nogen landmænd som har en plan for hvordan de vil håndtere den “langsomt kørende katastrofe”? De kan vel ikke bare gå og håbe på at løsningen i bogstaveligste forstand kommer ned fra himlen?
Et moderne landbrug må da have nogle taktiske overvejelser om hvordan de kan forberede sig på noget der er så forudsigeligt.
Vertikalt landbrug burde blive indført i langt højere grad, og modtage landbrugsstøtte på samme vilkår som resten af landbruget.
Det er trods alt langt nemmere at styre forholdene der, og det kræver ikke samme areal til landbruget. Mere areal vil altså kunne omlægges til vild natur, så det må altså alt andet lige være en gevinst for miljøet, også selvom det kræver heftige investeringer og udvikling at få til at fungere ordentligt.
Det er ikke helt uden udfordringer.
Vertikalt landbrug har (så vidt jeg ved) et ret begrænset udvalg af afgrøder. Primært salater, urter og og andre småting.
Væksthuse I Danmark har også en klimamæssig belastning som f.eks. gør at det er bedre at transportere tomater fra Spanien end det er at opvarme drivhuset i Danmark om vinteren. Det vil også gælde andre planter.
Jeg er helt enig i at det kan og skal udvikles med støtte. Måske kan stordrift gøre det bedre end de nuværende forsøg, men jeg tvivler på at vi kan lave en 1:1 produktion af det nuværende landbrug i vertikalt landbrug. Det er nok bedst at erkende at de store marker trives bedst under andre forhold og så fokusere på de ting som vi kan lave her.
Der er noget skalering i vertikalt landbrug min hjerne ikke kan få til at gå op.
Jeg tror ikke det er løsningen.
Vi må bruge den jord vi har til rådighed og den direkte solenergi.
Det bedst vi kan gøre lige nu, er at stoppe eller bremse ulykken, og så forbedre nuværende afgrøder eller finde helt nye.
Det er vel grundlæggende et spørgsmål om at presse mere landbrug ind på mindre areal, ligesom et etagebyggeri presser flere mennesker ind på mindre areal.
Det er vel grundlæggende et spørgsmål om at presse mere landbrug ind på mindre areal.
Den øvelse har vi praktiseret i mange tusinde år, og vi er blevet meget gode til det. Desværre med ret store omkostninger for resten af naturen. Det ændre dog ikke på at du har helt ret. Som nævnt, tror jeg bare ikke vertical farming er løsningen. Det kan måske noget med visse typer af planter. Det er mit indtryk at man bruger det til planter med kort vækstcyklus som kan vokse uden alt for store lysmængder. Planter med høj næringsværdi, som korn, kartofler majs og bønner, kræver lang tids modning, meget lys og meget plads. Danmark har 4.292.000 hektar ( 42.920.000.000 m2 ) Landbrugsjord. Af dette er 93 % af arealet under plov, svarende til 57 % af danmarks samlede areal. Hvis man ville erstatte bare 10 % af landbrugsarealerne med vertical farming, tror jeg man ville have brugt mere beton ( og dermed co2 ), end at projektet nogensinde ville give mening. Og så har man ikke engang regnet på strømforbruget til maskiner og lys. Jeg tror knapheds- og kriseinduceret tvangsvegetarisme bliver en løsning lang tid før vertical farming.
Jeg forstår dog ikke helt hvordan det sparer plads egentlig - du skal vel bruge samme mængde solenergi, så du skal vel have nogle solceller til at give strøm til lamperne i det vertikale landbrug? Eller er solceller mere effektive end planter til at samle energien og kan derfor bruge mindre plads?
Eller man skal have noget tilsvarende energi der bruger mindre plads (atomkraft fx… :P)
Eller er solceller mere effektive end planter til at samle energien og kan derfor bruge mindre plads?
Den energi som solcellerne samler skal jo gennem en pære og ned i planterne igen. Uanset hvor effektive solcellerne er, er planternes effektivitet stadig en begrænsende faktor :)
Foruden vertikalt landbrug, så må man også indse at hvis klimaet forandrer sig, sådan at vores traditionelle afgrøder ikke længere trives, så må vi se på at dyrke andre afgrøder eller i hvert fald varianter af vores nuværende afgrøder, som er bedre egnet til klimaet.
På Mastodon følger jeg en plantegenetiker, ifølge hende går udviklingen mod at så med blandinger af såsæd med forskellige egenskaber ift. tørkeresistens, vandtolerance, spiretemperatur, osv.
Så sikrer man sig, at selvom forholdende på en mark kan skifte utroligt meget fra år til år, så er der altid nogle frø der spirer og noget at høste. I første omgang udrulles det nok til dyrefoder, men tænker at med den rigtige blanding kan man også bruge det til fødevareafgrøder målrettet mennesker.
På Mastodon følger jeg en plantegenetiker
Har du noget i mod at dele et link ;)
Det er interessant.
Jeg så noget af det samme i en nyhed on køkkenhaver om metoden no-dig gardening . Ideerne må vel også kunne omsættes til større landbrug.
Ja, også fordi forholdene på den enkelte mark jo også varierer meget. Nogle steder er våde, andre er tørre. Jeg tænker kun det er et spørgsmål om tid inden det slår igennem, og jeg ved at man arbejder målrettet med at opdyrke mere modstandsdygtige hvedesorter - ofte baseret på ældre sorter - i stedet for snævert at kigge på udbytte under idéelle forhold som man nok har haft en tendens til tidligere.
Samme plantegenetiker sår og planter alt muligt forskelligt i haven hvert år, for - så er der altid noget der trives. Samme princip.
