Vi har lige fået barnets 3. sygedag ind i den nye overenskomst. Det er dog kun den første dag som er betalt af arbejdsgiveren. De andre skal betales af fritvalgskontoen.
Det forventes at man arbejder hjemmefra i det omfang som er muligt, men… når jeg selv skal finansiere 2. og 3. dag, så kan jeg ikke se nogen fidus i at arbejde på de dage. I praksis giver det også fortsat grundlag for ikke at ville holde dem overhovedet eller at det er den partner med bedste vilkår som holder dem.
Så jo, det er dejligt at have rettigheden, men det ville være bedre hvis det var betalt og fastsat ved lov. Ikke bare for den ansatte, men også for de virksomheder som gerne vil tage ansvar.
Jeg er ellers mest tilhænger af at løse problemerne gennem overenskomst fremfor lovgivning, men i dette tilfælde vil jeg hellere at der kommer klare linjer. Det er konkurrenceforvridning at de usolidariske virksomheder får en økonomisk fordel. Vi skal ikke belønne virksomheder som ikke tager socialt ansvar.
At der overhovedet er en grænse for antal dage med barn syg er helt hul i hovedet. Der er ingen umiddelbar øvre grænse for egen sygdom, så længe vi ikke når ud i langtidssygemeldinger, det burde der heller ikke være med barn syg. Fremvisning af lægeattest ved længere sygdom end en uges tid (på arbejdsgivers regning) kan jo også bruges til barn syg hvis man er bange for svindel.
Oprindeligt var barnets første sygedag kun beregnet til “at finde anden pasning”. Dvs. man fik en dag til at planlægge pasning hos bedsteforældrene eller andre.
Ja men dengang var der også bedsteforældre til at passe…vi har to bedsteforældre i samme landsdel som os, begge har stadig fuldtidsarbejde og kan ikke bare passe børnebørn i et ubestemt antal dage eller med dags varsel.
Pasning af andre? Så skal min arbejdsgiver fandme betale meget mere i løn, vi har ikke råd til 8-10 timers babysitter flere dage i træk.
Ja jeg er enig, men det er altså baggrunden for hvorfor det er så ringe.
Arbejdsgiverne har været vant til slet ikke at tage socialt ansvar, og det er kun blevet indført gradvist i små skridt ved overenskomstforhandlingerne, hvor det jo altså skal accepteres af begge parter.
Fordelen ved at det er en "frivillig* aftale er at der ikke er de samme krav til det som hvis det var politisk bestemt. Man skal da heldigvis ikke fremvise lægeerklæring.
Ulempen er jo nok, at det kan gøre det sværere for forældre til småbørn at få ansættelse - og måske specielt for kvinder, da det desværre tit er dem der tager barn syg.
Man er dog ikke forpligtet til at oplyse, om man har børn til en jobsamtale.
I de fleste overenskomster har man faktisk ikke ret til barns første sygedag, hvis det vurderes at være en væsentlig ulempe for arbejdsgiveren. De fleste arbejdsgivere er dog kloge nok til at imødekomme det – for hvad er alternativet?
Hvis jeg fornemmer, at mit barns sygdom kan trække ud over to dage (og pasning af familie ikke er mulig) melder jeg mig selv syg og jeg har ikke dårlig samvittighed over det.
Ja det er der jo desværre en risiko for. Men på den anden side nytter det heller ikke at lade det være op til arbejdsgivere at give plads til familielivet, for det magter de jo tydeligvis ikke at løfte på en passende måde af sig selv.
