skolerne burde selv bestemme - og hvorfor har disse ikke allerede indført dette for længe siden?
Måske er det netop fordi der er mange skoler der stadig ikke har gjort det at man har besluttet at gøre det lovpligtigt på landsplan 🤷
Ja, men skolerne har også været ude nu at sige at de ikke har lyst til at få en rolle som politimænd der skal håndhæve et forbud, og at de hellere vil arbejde for et øget frivilligt samarbejde med forældrene: https://www.dr.dk/nyheder/indland/skoler-vil-ikke-haandhaeve-mobilforbud-saa-bliver-vi-en-slags-politimand-i-skolen
Jeg er umiddelbart på samme side, og jeg synes at der generelt er for stor en tendens til at topstyre hvordan skolerne skal løse deres opgave i praksis fremfor fastsættelse af generelle mål og principper. Lad skolerne få handlefrihed så de selv kan finde ud af hvad der virker i stedet for at diktere hvordan de skal gøre deres arbejde.
Et godt samarbejde er altid ønskværdigt og et succeskriterie, men jeg kan heller ikke se at et forbud mod mobiltelefone/tablets skulle være en modsætning til samarbejde - forældresamarbejde er meget bredere og kunne også omhandler håndtering og bedste udførelse af evt. Forbud.
Mine døtres skole har lige lavet mobilfri skole i år og alle er glade for det.
Skolen er underlagt mange regler ovenfra for at sikre en god og produktiv skolegang (på papiret ihvertfald) når det er fagligt underbygget at fravær af skærm øger trivsel og læring så kan jeg ikke se problemet i at der handles (ovenfra) på det.
… med det sagt, så vil jeg medgive at der er andre punkter hvor politikerne skulle være mere lydhør for “dem på gulvet” … især når deres beslutninger mere forkommer som et forsøg på at opfinde den nye dybe tallerken, end en faglig velbegrundet ændring.
Enig, jeg har ikke hørt om nogle der IKKE er glade for mobilfrie skoler - og skolerne er politibetjent overfor så mange andre ting at det vel ikke kan være den reelle grund. Jeg er enig i at det ikke burde være et folketingsanliggende, men jeg forstår så til gengæld heller ikke at det ikke allerede er indført alle steder.
Jeg er ikke uenig i målet, men jeg ville ønske at flere beslutninger om praksis i skoleundervisningen blev foretaget på et lavere niveau end folketinget.
Har det mon noget at gøre med splittet mellem privat- og folkeskole, at det samme skal gælde på tværs?
Jeg tror egentlig mest at det er et tegn på øget topstyring.
Forstår godt. Måske frygter man at hvis man kun kom med anbefalinger til forældre, så ville det for det meste kun gøre en reel forskel de steder hvor der bor ressourcestærke forældre som kan følge den slags anbefalinger, og så bliver de gode skoler bedre mens de dårlige skoler forbliver dårlige. Bare et gæt fra min side, jeg antager at de har en grund til den anbefaling i kommissionens rapport.
Ja, det er jeg enig i. Det jeg mente var mere at jeg synes at det ville være bedre hvis skolerne selv kunne sætte reglerne for de her ting, fremfor at det skal være udformet som en lov skrevet af folk der er meget langt væk fra den daglige praksis.