Artiklen har betalingsmur. Her er et uddrag af indholdet:
Moderaterne peger konkret på Filippinerne og Indien som mulige steder at uddanne personale inden for områder i velfærdssamfundet, hvor Danmark kommer til at mangle arbejdskraft frem mod 2030.
»Vi bliver nødt til at åbne os. Derfor foreslår vi at undersøge muligheden for at åbne en eller flere uddannelser i et land uden for EU,« siger Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin til Berlingske:
»For os handler det her om, at vi får italesat den arbejdskraftmangel, vi har. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det i forkøbet.«
Uddannelsen af de lokale skal ifølge Moderaterne etableres i samarbejde med det pågældende land og leve op til danske kvalifikationer og standarder.
Herefter skal en del af de uddannede ifølge planen til Danmark for at arbejde på lige vilkår med tilsvarende faggrupper, mens andre bliver i hjemlandet.
Inspirationen kommer fra Tyskland, der ifølge Monika Rubin allerede har rekrutteret 3.000 sygeplejersker og har lavet samarbejdsaftaler med blandt andet Kenya.
Det finns inget inom den danska kulturen som gör att danskar är mindre villiga att ta “välfärdsjobb”. Om planen är att få fler människor i den offentliga vården NU ska det här inte vara en utbildningsplan. Vill de ha fler människor nu kan de erbjuda juristlön till nya anställda och se hur mycket personalbrist det blir.
Jag kan inte se det här som annat än en långtidsplan att hålla lönerna inom den offentliga vården låga och göra det lättare att hota arbetare som protesterar de usla arbetsvillkoren (“vill du skickas hem till ditt U-land?” är ett väldigt effektivt hot). Att ha ett flertal anställda som inte kan kommunicera med patienter gör kvaliteten av vården också värre förstås, men det ska inte våra kära politiker drabbas av. De har privatvård :)
Ved ikke om man kan kalde det kultur, men den måde staten behandler velfærdsjobbene på er da en god grund til at færre har lyst til de jobs.
Jeg tror det handler mere om livsvilkår end kultur.
For rigtig mange filippinere og indere ville det at arbejde som SOSU i Danmark, være en forbedring af deres levevilkår. For danskere som er vokset op i middelklassehjem kan det nemt blive til en forringelse, og selv os underklassedanskere kan se at det giver langt mere mening at blive elektriker eller djøfer. Det er ærgerligt, for jeg tror egentlig at der er mange som gerne vil omsorgsfagene og som ville trives i dem, hvis arbejdsforholdene var bedre.
Hvis man gør det ordentligt tror jeg godt man kunne lave en ordning som gavner alle parter, men spørgsmålet er om vores politikere er interesserede i det.
Det kan jeg selv skrive under på. Jeg ville rigtig gerne være lærer (måske ikke helt et omsorgsfag men de er på samme måde ikke blevet behandlet godt af staten) og jeg tror faktisk jeg ville være god til det. Men jeg kan ikke få mig selv til det, det er simpelthen for dårlige vilkår.