Artiklen har betalingsmur. Her er et uddrag af indholdet:

Moderaterne peger konkret på Filippinerne og Indien som mulige steder at uddanne personale inden for områder i velfærdssamfundet, hvor Danmark kommer til at mangle arbejdskraft frem mod 2030.

»Vi bliver nødt til at åbne os. Derfor foreslår vi at undersøge muligheden for at åbne en eller flere uddannelser i et land uden for EU,« siger Moderaternes politiske ordfører Monika Rubin til Berlingske:

»For os handler det her om, at vi får italesat den arbejdskraftmangel, vi har. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at komme det i forkøbet.«

Uddannelsen af de lokale skal ifølge Moderaterne etableres i samarbejde med det pågældende land og leve op til danske kvalifikationer og standarder.

Herefter skal en del af de uddannede ifølge planen til Danmark for at arbejde på lige vilkår med tilsvarende faggrupper, mens andre bliver i hjemlandet.

Inspirationen kommer fra Tyskland, der ifølge Monika Rubin allerede har rekrutteret 3.000 sygeplejersker og har lavet samarbejdsaftaler med blandt andet Kenya.

  • @vldnl
    link
    dansk
    51 year ago

    Jeg tror det handler mere om livsvilkår end kultur.

    For rigtig mange filippinere og indere ville det at arbejde som SOSU i Danmark, være en forbedring af deres levevilkår. For danskere som er vokset op i middelklassehjem kan det nemt blive til en forringelse, og selv os underklassedanskere kan se at det giver langt mere mening at blive elektriker eller djøfer. Det er ærgerligt, for jeg tror egentlig at der er mange som gerne vil omsorgsfagene og som ville trives i dem, hvis arbejdsforholdene var bedre.

    Hvis man gør det ordentligt tror jeg godt man kunne lave en ordning som gavner alle parter, men spørgsmålet er om vores politikere er interesserede i det.

    • @SorteKaninMA
      link
      dansk
      41 year ago

      Det er ærgerligt, for jeg tror egentlig at der er mange som gerne vil omsorgsfagene og som ville trives i dem, hvis arbejdsforholdene var bedre.

      Det kan jeg selv skrive under på. Jeg ville rigtig gerne være lærer (måske ikke helt et omsorgsfag men de er på samme måde ikke blevet behandlet godt af staten) og jeg tror faktisk jeg ville være god til det. Men jeg kan ikke få mig selv til det, det er simpelthen for dårlige vilkår.