• @SorteKaninMA
    link
    610 months ago

    Jeg synes det virker som om at inklusion har ødelagt tilliden til folkeskolen. Og hvis der er noget folkeskolen skal have for at den virker, så er det tillid. Tror i det kan laves om? Eller sidder vi fast i den måde tingene er på nu?

    • @bstix
      link
      English
      210 months ago

      Det er en EU beslutning. Alle EU lande står med samme udfordring. Det bliver altså ikke lige lavet om.

      Jeg er mere positivt indstillet. Det er en udfordring, men den skal bare løses. Resultatet vil blive bedre.

      Lige nu virker det op ad bakke at man har puttet alle ADHD børnene ind i de normale klasser, men det er man sgu nødt til. Med det stigende antal diagnoser, så kan man ikke bare sætte dem alle sammen ind i special klasser og håbe på at de finder ud af det der. Hele vores samfund skal takle den udfordring og det kan ikke løses ved at gemme dem væk fra starten. Så får vi da først problemer når børnene kommer videre og skal arbejde sammen på studier eller jobs.

      Så jeg tror det er rigtigt at gøre, men det kræver også at man tager udfordringen seriøst. Når man ser gnidningerne i folkeskolen nu, så er det faktisk fordi de tager det seriøst og gør det. Problemet findes naturligvis også i privatskoler, men det er nok meget forskelligt hvordan de håndterer det.

      • @SorteKaninMA
        link
        410 months ago

        Med det stigende antal diagnoser, så kan man ikke bare sætte dem alle sammen ind i special klasser og håbe på at de finder ud af det der.

        Men er det ikke det der alligevel effektivt vil ske (og allerede sker) i kraft af at flere og flere forældre sætter deres børn i privatskole? Så folkeskolen på en måde bliver specialskolen og privatskolerne ikke behøver at løfte den opgave? Det virker som om der bliver skabt et A-hold og et B-hold alligevel.

        • @bstix
          link
          English
          310 months ago

          Det ved jeg ikke. Det er ikke helt så enkelt i hvertfald. Jeg ser ligeså ofte at forældre til diagnosticerede børn vælger privatskole fordi de har en forhåbning om bedre normering.

          Der kan så ske det at privatskolerne smider dem ud igen, hvis ikke de kan tilpasse sig deres regler. Det må de nemlig gerne, men hvor hurtigt det går og hvordan og hvorfor, det er jo lidt mere hemmeligt end i folkeskolen. Umiddelbart vil jeg gætte på at folkeskolen er bedre til at rumme problemstillingen fordi de skal kunne det. Altså risikoen ved privatskoler er at børnene med problemer ikke får den rette hjælp. Det er nok meget forskelligt hvordan de gør. Der er jo også penge i at have eleverne, så det giver god mening at privatskoler også gør sig rummelige.

          • @SorteKaninMA
            link
            210 months ago

            Det er rigtigt. Det handler måske mere om A/B-hold i forhold til ressourcer og indkomst frem for inklusion eller ingen inklusion.

  • @UnderbroenOP
    link
    410 months ago

    Lars Bechager, en erfaren lærer med 20 års tjeneste bag sig, betragter inklusion som folkeskolens mest betydningsfulde udfordring. Han understreger, at i en klasse med 26 elever er det ikke usædvanligt at håndtere elever med forskellige behov, såsom selvskadende adfærd, udadreagerende opførsel og sociale problemer derhjemme. Der er også lavt præsterende og højt begavede børn, hvis behov skal imødekommes. Inklusion indebærer at undervise børn med særlige behov sammen med deres kammerater i den almindelige undervisning med den nødvendige støtte.

    En ny analyse fra tænketanken Cevea, udført for Danmarks Lærerforening, viser imidlertid, at mange lærere mangler den nødvendige viden og kompetence til at håndtere børn med særlige behov. Halvdelen af de deltagende lærere svarer, at de har et uopfyldt behov for at udvikle deres pædagogiske kompetencer for at hjælpe disse børn i undervisningen. Derudover føler fire ud af fem lærere et uopfyldt behov for generel efteruddannelse, især inden for områder som læring og trivsel. Udfordringer med skolernes og kommunernes økonomi samt skemalægning vanskeliggør mulighederne for efter- og videreuddannelse.

  • @UnderbroenOP
    link
    310 months ago

    Det er ikke specielt nyt, men det er lidt deprimerende, at vi ikke er kommet tættere på at løse problematikken. Jeg har ikke selv børn i skolealderen, men jeg ser ikke frem til at skulle sende dem afsted om et par år. Det virker virkelig til, at skolen og lærerene er spændt virkelig hårdt for i øjeblikket. Hvordan har det været for de af jer, som har børn i skolen? Er det bedre end rygtet?

    • @EvilCartyen
      link
      510 months ago

      Mine børn har “normale” behov, og jeg oplever skolen som… fin nok? Synes kun jeg har mødt engagerede lærere som gør det de skal. Det er bedre end da jeg selv gik i skole ift. at håndtere mobning etc.

      • @UnderbroenOP
        link
        310 months ago

        Det er faktisk fedt at høre - jeg synes oftest man hører om udbrændte lærere (og uudannede lærere), som ikke kan overskue hverdagen - så dejligt at du har oplevet noget andet. Helt enig i forhold til mobning, det virker til at være meget bedre end da jeg gik i skole (men det var sgu også det vilde vesten den gang!).

  • @bstix
    link
    English
    310 months ago

    Helt sikkert rigtigt observeret at det er videreuddannelse som mangler.

    Den nuværende læreruddannelse indeholder moduler for i alt 240 CET point over 4 år, hvoraf grundmodelet indeholder 20 point på pædagogisk psykologi, inklusion og specialpædagogik. Omregnet direkte til tid, så svarer de 20 point til 4 måneder.

    Jeg skal kunne sige om det er nok for de nyuddannede lærere, men det viser i hvert tilfælde at de lærere som har taget deres uddannelse inden dette kom på bordet må stå med et efterslæb på flere ugers uddannelse.

    De skal allesammen kunne det. Men hvornår er der lige tid til at alle lærere hiver en måned ud af kalenderen.

    • @UnderbroenOP
      link
      310 months ago

      Nej det er godt nok heller ikke meget! Det virker som en prioritering, som vil være fornuftigt fremadrettet.