• BigDanishGuy@sh.itjust.works
    link
    fedilink
    arrow-up
    6
    ·
    edit-2
    2 months ago

    Det er ikke et nemt job, også psykisk og mentalt set.

    Der er så mange job, der ikke er nemme. Plejepersonale på palliative afdelinger, der har død og smerte inde på livet hver eneste dag. Lærere og pædagoger på specialtilbud, der lever med daglige trusler og vold, børnene imellem og mod sig selv. Psykologer på krisecentre, der tager menneskelig smerte og tragedie med sig.

    Listen af personer, der har jobs med store psykiske påvirkninger er lang og uudtømmelig, men folketingspolitikeren, der sjusker lovene igennem https://www.altinget.dk/artikel/svm-haster-rekordmange-love-igennem-lovkvaliteten-er-presset, kan jeg ikke se skulle stå særligt højt på listen.

    Edit: lige en ting mere, i bedste Colombo-stil

    På den måde ville politikerne have et direkte incitament til at gøre medianlønnen så høj som mulig, hvilket jeg forestiller mig ville motivere dem til at sænke uligheden.

    Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.

    • SorteKaninMA
      link
      fedilink
      arrow-up
      2
      arrow-down
      1
      ·
      2 months ago

      Der er så mange job, der ikke er nemme.

      Det lyder som om du argumenterer for at faktoren bør være 1, så lønnen er lig medianlønnen. Så ville de få nogenlunde det samme som alle andre. Det kunne jeg også godt stå ved. Jeg er mest bange for at det ville være nemmere at købe politikere for færre penge og at det også ville være nemmere at trække politikere ud af politik og ind i private topstillinger. Men ved ikke hvor stort et problem det ville være, det er jo meget hypotetisk det her.

      Det er i og for sig tankevækkende, at vi godtager præmissen om, at folketingspolitikerne ikke allerede er motiverede til at gøre det. For det gør de fleste af os vidst. Så må der da være noget galt.

      Jeg tror absolut ikke at alle politikere er motiverede til at sænke uligheden. Højrefløjen især tror jeg ikke ser ulighed som et stort problem. På højrefløjen (og nu håber jeg ikke at jeg misrepræsenterer for groft) tror jeg i bedste fald det ses som nødvendigt onde og i værste fald som en økonomisk bonus (en ide om at et ulige samfund er mere effektivt og har bedre økonomi og sådan).

      Men uanset det tror jeg ikke man skal undervurdere økonomisk motivation. Hvad er det du mener er galt? Mener du at vi bare burde vælge bedre politikere der ikke er motiveret af penge? Sådan et utopi tror jeg ikke rigtig er muligt.