Et arbejdsmarked, der opleves mere krævende, og bedre økonomiske muligheder kan være forklaringerne på, at flere trækker sig tilbage på selvfinansieret pension, siger lektor.
Fornuftig strategi. Men hvordan gør man det? Her hjemme bruger vi under 1/5 af vores disponible indkomst på huslån. Alligevel oplever vi fra tid til anden at pengene er knappe. Godt nok har vi to biler, men intet prangende, og kun den ene er belånt.
Jeg ser to muligheder:
1: Flyt til Lolland.
2: Flyt til en større by og find arbejde i samme by så biler kan undgås.
Vi havde også lidt held med fra starten, vi solgte en lejlighed i kbh for væsentligt mere end vi havde købt den, og købte nyistandsat hus i det midtsjællandske og sidder for omkring 1/3 af vores disponible indkomst inkl. alt. Lige nu har vi stadig to mindre børn, men når de flytter er det planen at sælge huset og finde noget mindre som vi kan købe for det overskud det giver. På de 6 år vi har haft huset er det steget med næsten 30% i værdi, så umiddelbart tror jeg det kan lade sig gøre, har stadig 25-30år til jeg planlægger at trække mig.
Kender også andre der har lavet lejlighed i Kbh tricket, som så nu er en million foran os andre, der startede direkte med hus på landet. Det er ret smart. Samtidig kunne de undgå biler mens de boede i Kbh og havde derfor mulighed for at investere en del.
Er også bosat på Midtsjælland. Men har dog ingen ide om hvor meget huset er steget nu. Det er en landejendom, så det er praktisk talt umuligt at finde salg af sammenlignelige ejendomme i nærområdet. Efter to år var ejendommen dog steget 15 % i følge banken.
Vi var dog heldige med lånet og endte med at få omlagt fra 2 % 30 års til 0.5 % 20 års fastforrentet, hvilket gør at huset er udbetalt når vi begge er 53 år. Har “været nødt til” at sætte ungerne i privatskole, så den udgift slipper vi også for om 10 år, og om 3 og 4 år stopper ungerne i SFO, hvilket også frigiver nogle penge. Så der er da klart lys for enden af tunellen, og potentielt mulighed for en tidlig tilbagetrækning. Jeg kan dog rigtig godt lide mit arbejde, kan bare ikke lide at bruge 37 timer om ugen på det.
Jeres situation lyder meget lig den vi sidder i (bortset fra at vi har parcelhus og ikke landejendom), begge vores er også på privatskole (og SFO), så ja det frigiver også nogle tusinde kroner for os når de er færdige med det. Vi har haft nogle perioder hvor min kone har gået hjemme med børnene, så der har vi ikke kunne lægge det store til siden. Så opsparingen er ikke helt der hvor den “burde” være, men forhåbentlig kan friværdien i huset opveje det lidt i sidste ende.
Synes 0.5% fastforrentet lån er sindssygt nice. Bliver lidt glad hver gang jeg logger ind på totalkredit og ser hvor mange af de penge vi smider afsted der rent faktisk går til nedbetaling.
Jeg kan dog rigtig godt lide mit arbejde, kan bare ikke lide at bruge 37 timer om ugen på det.
Så enig! Jeg tænker at hvis jeg trak mig tilbage tidligere så ville jeg nok stadig lave noget sjov deltidsarbejde. Fx være censor til eksamener eller sådan noget.
Det har jeg faktisk også overvejet. Min far underviste på aftenskole som lidt extra. Det virkede super hyggeligt. Der var meget få elever, og de var der frivilligt for at lære noget. Min svigerfar var tilsynsførende under eksamener på DTU helt til han blev 80, og har generelt engageret sig i foreninger der vedligeholder og sejler med gamle skibe. Blandt andet museumsskibet SS Bjørn. Som jeg ser det har både det frivillige og betalte arbejde bidraget rigtig meget til hans livskvalitet, og til at han stadig er frisk i både hjerne og kroppen og har en god bunke venner. For fem år siden, da han var 78, vandrede vi 13 km i bjerge med ham.
Jeg tror (2) og (3) plus god held med godt job inden for en branche med høj løn (og samme for din partner) ville være nok, men det er godt nok også mange faktorer man skal ramme rigtigt (eller have lyst til).
Nej langt fra. Det endelige mål, hvis man da skal fastsætte et mål med livet, må være lykke. Visse betingelser skal være opfyldt før man kan opnå lykke. Penge er en af dem. Vil dog vove at påstå at næsten alle danskere har penge nok til at kunne opnå lykke, eller bare et godt liv, for at bruge et lidt mindre abstrakt begreb. En langt vigtigere parameter end penge for at opnå et god liv, er de sociale relationer man har i sit liv. Herunder mega dejlige børn, en fantastisk partner, nice forældre og gode venner.
Ja det er ikke nemt…min primære strategi er egentlig mest at reducere mine/vores bolig udgifter
Fornuftig strategi. Men hvordan gør man det? Her hjemme bruger vi under 1/5 af vores disponible indkomst på huslån. Alligevel oplever vi fra tid til anden at pengene er knappe. Godt nok har vi to biler, men intet prangende, og kun den ene er belånt.
Jeg ser to muligheder:
1: Flyt til Lolland.
2: Flyt til en større by og find arbejde i samme by så biler kan undgås.
(3): lad være med at få børn.
Vi havde også lidt held med fra starten, vi solgte en lejlighed i kbh for væsentligt mere end vi havde købt den, og købte nyistandsat hus i det midtsjællandske og sidder for omkring 1/3 af vores disponible indkomst inkl. alt. Lige nu har vi stadig to mindre børn, men når de flytter er det planen at sælge huset og finde noget mindre som vi kan købe for det overskud det giver. På de 6 år vi har haft huset er det steget med næsten 30% i værdi, så umiddelbart tror jeg det kan lade sig gøre, har stadig 25-30år til jeg planlægger at trække mig.
Kender også andre der har lavet lejlighed i Kbh tricket, som så nu er en million foran os andre, der startede direkte med hus på landet. Det er ret smart. Samtidig kunne de undgå biler mens de boede i Kbh og havde derfor mulighed for at investere en del.
Er også bosat på Midtsjælland. Men har dog ingen ide om hvor meget huset er steget nu. Det er en landejendom, så det er praktisk talt umuligt at finde salg af sammenlignelige ejendomme i nærområdet. Efter to år var ejendommen dog steget 15 % i følge banken.
Vi var dog heldige med lånet og endte med at få omlagt fra 2 % 30 års til 0.5 % 20 års fastforrentet, hvilket gør at huset er udbetalt når vi begge er 53 år. Har “været nødt til” at sætte ungerne i privatskole, så den udgift slipper vi også for om 10 år, og om 3 og 4 år stopper ungerne i SFO, hvilket også frigiver nogle penge. Så der er da klart lys for enden af tunellen, og potentielt mulighed for en tidlig tilbagetrækning. Jeg kan dog rigtig godt lide mit arbejde, kan bare ikke lide at bruge 37 timer om ugen på det.
Jeres situation lyder meget lig den vi sidder i (bortset fra at vi har parcelhus og ikke landejendom), begge vores er også på privatskole (og SFO), så ja det frigiver også nogle tusinde kroner for os når de er færdige med det. Vi har haft nogle perioder hvor min kone har gået hjemme med børnene, så der har vi ikke kunne lægge det store til siden. Så opsparingen er ikke helt der hvor den “burde” være, men forhåbentlig kan friværdien i huset opveje det lidt i sidste ende.
Synes 0.5% fastforrentet lån er sindssygt nice. Bliver lidt glad hver gang jeg logger ind på totalkredit og ser hvor mange af de penge vi smider afsted der rent faktisk går til nedbetaling.
Ja det er virkelig fedt at man ikke spilder en stor del af sine penge på renter.
Sidder selv med et lån på cirka 4.5% rente 🫠
Forsøger virkelig hårdt at betale det tilbage så hurtigt jeg kan så jeg undgår at bruge for mange penge på renter.
Av for den…over 20-30 år gør det virkelig også en kæmpe forskel.
Shit. Øv I ikke nåede at hoppe på de lave renter.
Så enig! Jeg tænker at hvis jeg trak mig tilbage tidligere så ville jeg nok stadig lave noget sjov deltidsarbejde. Fx være censor til eksamener eller sådan noget.
Det har jeg faktisk også overvejet. Min far underviste på aftenskole som lidt extra. Det virkede super hyggeligt. Der var meget få elever, og de var der frivilligt for at lære noget. Min svigerfar var tilsynsførende under eksamener på DTU helt til han blev 80, og har generelt engageret sig i foreninger der vedligeholder og sejler med gamle skibe. Blandt andet museumsskibet SS Bjørn. Som jeg ser det har både det frivillige og betalte arbejde bidraget rigtig meget til hans livskvalitet, og til at han stadig er frisk i både hjerne og kroppen og har en god bunke venner. For fem år siden, da han var 78, vandrede vi 13 km i bjerge med ham.
Jeg tror (2) og (3) plus god held med godt job inden for en branche med høj løn (og samme for din partner) ville være nok, men det er godt nok også mange faktorer man skal ramme rigtigt (eller have lyst til).
Jeg missede vist 2 og 3 ;) plus det med held, hehe ;) dog giver børn i den grad en anden rigdom.
Måske ligefrem en bedre rigdom! Nu er meningen med livet vel ikke penge :P
Nej langt fra. Det endelige mål, hvis man da skal fastsætte et mål med livet, må være lykke. Visse betingelser skal være opfyldt før man kan opnå lykke. Penge er en af dem. Vil dog vove at påstå at næsten alle danskere har penge nok til at kunne opnå lykke, eller bare et godt liv, for at bruge et lidt mindre abstrakt begreb. En langt vigtigere parameter end penge for at opnå et god liv, er de sociale relationer man har i sit liv. Herunder mega dejlige børn, en fantastisk partner, nice forældre og gode venner.