Kommet i psykiatrisk behandling… I det mindste er mit arbejde meget overbærende med det, så det er med fuld løn for de timer jeg misser og uden at jeg skal bekymre mig om tidsregistreringen.
En kammerat fortalte mig for nyligt om Revenge Bedtime Procrastination. Det beskriver meget godt mine aftener de sidste… 15 år… Oh well, første skridt er indsigt og erkendelse.
Så: “Mere søvn”, I guess? Nåh ja, og lad være med at have AD(H)D.
I al alvor, så overvej at kaste 5 minutter efter at læse op på meditation (e.g. en simpel “body scan” for et sted at starte). At få hovedet i ro ved at meditere er sidste og vigtigste råd i bogen 21 Lessons to the 21st Century af en forfatter, der absolut ikke gad det hippie-pis, før han fik snakket med en fagperson. Jeg uddyber gerne, også med egne erfaringer, men det bliver hurtigt en lang tråd.
Jeg tror aldrig rigtig jeg kommer ned i gear. Min hjerne kører konstant på fuld drøn, der er ikke rigtig nogle gear.
Nogle dage, måske engang om måneden, kan jeg vågne og føle mig sådan rigtig afslappet. Der kan jeg opleve ikke at tænke på noget måske nogle sekunder af gangen i løbet af dagen.
Jeg prøver på det lige nu. Jeg var ved at brænde ud, så jeg tog et halvt år arbejdsløs, og er så småt ved at geare op i et mere normalt (ikke stressende) tempo igen. Tjener ikke kassen, men arbejder med noget som er sjovt, og som ikke dræner mig på samme måde, og så må jeg se hvad fremtiden holder.
Har fået brugt tiden på at pleje sociale kontakter og genoplive personlige interesser og hobbier, som jeg blev nød til at opgive før.
Edit:
Jeg har det måske lidt anderledes end andre, som nok også er grunden til at det ikke gik så godt før. Mange jobs inde for min branche er i et fast tidsrum med faste arbejdstimer, så selvom jeg kan løse en opgave på 3 timer i stedet for 8, skal jeg stadig sidde på kontoret i 5 timer og kigge ud i luften, og det kan jeg bare ikke klare.
Når jeg arbejder, så arbejder jeg, og når jeg har fri, så holder jeg fri. Så vil jeg hellere arbejde lidt hårdere for at få mere fri, end jeg vil have flere og større arbejdspauser i løbet af min dag, hvor jeg alligevel ikke kan slappe af. Og det at være mentalt på og koncentreret i 8 timer, 5 dage om ugen, dræner mig.
Det, at holde mange små pauser, er godt og alt det der, og det hjælper også med at holde én kørende de ekstra par minutter eller måske timer på samme dag, men efter ca. 6 timer er jeg lige kørt ud, ligemeget om jeg har arbejdet eller drukket kaffe og socialiseret - begge kræver fokus. Og så stod det bare på at “læse mails” de sidste 2 timer.
Har du en ide om hvorfor det er sådan? Har det på samme måde.
Fordi vi rent biologisk ikke er udviklet til at bruge 8 timer på nogenlunde den samme opgave dag ind og dag ud?
Jeg mener man har estimeret hvor meget tid en oldtids jæger/samler brugte på at “arbejde” (altså lede efter eller jage føde, lave tøj og andre fornødenheder, osv.) og det er meget mindre end 8 timer om dagen og slet ikke den samme opgave så længe, men mere varieret.
Der er nok noget om menneskets natur, men andre ser jo ud til at kunne klare det.
Jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg er endelig gået til neurolog med hvad neurologen mener er migræne, fordi jeg har været lidt træt i hverdagen siden gymnasiet, og det løb så helt løbsk da jeg havde været på arbejdsmarkedet i et par år.
Der var også en venlig sjæl, som sendte mig en PM om Manu Sareen, da vedkommende mener at kunne genkende paralleler til ADHD i min kommentar.
Hvadend der er galt, så har det hjulpet mig, at få et job hvor jeg kan arbejde koncentreret i et par måneder, og så have et par uger/måneder fri (i streg).
Lige i øjeblikkedet sidder jeg med noget startup, som min søster og nogle af hendes tidligere universitetskammerater prøver at få op og køre.
Der er masser af varierende(!) opgaver, som jeg inden for mulighedens rammer selv kan tilrettelægge hvornår jeg laver, og jeg kan rent faktisk spørge om orlov eller forlænget ferie!
Ulemperne er så, naturligvis, at jobbet er ustabilt og lønnen er under 1/3 af hvad jeg normalt ville forvente at få. Men jeg er aktiv og behøver ikke døje med jobnet.
Lyt ikke for meget til impostor syndrome på den måde. Der er vanvittig mange mennesker der bare laver “fake it till you make it”. Man kan måske ligefrem sige at det er det vi alle sammen gør.
I går aftes havde jeg et par venner på besøg. Vi lavede mad, hørte musik, drak øl og spillede kort. I dag føler jeg mig virkelig afslappet. Jeg synes især det var hyggeligt at lave mad sammen (er ikke så god endnu) for jeg kunne mærke jeg blev bedre til det fordi der var folk der kunne hjælpe mig. Det bør jeg gøre noget oftere.
Får ikke holdt pauser på arbejde. Ingen holder pauser på mit arbejde, så føler ikke at jeg lige kan tage 30 minutter for mig selv, uden at jeg på en eller anden måde arbejder mindre end andre. Har endda 30 minutters betalt pause i min overenskomst.
AT havde focus på emnet sidst de var på besøg, men der er ikke rigtig blevet gjort noget ved det. Vi har lige udfyldt APV, så håber der kommer noget godt ud af det.
Men er der så egentlig brug for pauser? Ja, i den grad. Kan godt udføre mit arbejde. Men er de fleste dage sindsygt bombet når jeg kommer hjem. Får ikke udrettet noget og er en fjern og utålmodig far. Ofte skal jeg ligge og koble af i en time eller to.
Hvad gør i for at komme ned i gear? Tror egentlig jeg selv er ret dårlig til det.
Kommet i psykiatrisk behandling… I det mindste er mit arbejde meget overbærende med det, så det er med fuld løn for de timer jeg misser og uden at jeg skal bekymre mig om tidsregistreringen.
Det er sgu god stil fra din arbejdsplads!
En kammerat fortalte mig for nyligt om Revenge Bedtime Procrastination. Det beskriver meget godt mine aftener de sidste… 15 år… Oh well, første skridt er indsigt og erkendelse.
Så: “Mere søvn”, I guess? Nåh ja, og lad være med at have AD(H)D.
I al alvor, så overvej at kaste 5 minutter efter at læse op på meditation (e.g. en simpel “body scan” for et sted at starte). At få hovedet i ro ved at meditere er sidste og vigtigste råd i bogen 21 Lessons to the 21st Century af en forfatter, der absolut ikke gad det hippie-pis, før han fik snakket med en fagperson. Jeg uddyber gerne, også med egne erfaringer, men det bliver hurtigt en lang tråd.
Jeg tror aldrig rigtig jeg kommer ned i gear. Min hjerne kører konstant på fuld drøn, der er ikke rigtig nogle gear.
Nogle dage, måske engang om måneden, kan jeg vågne og føle mig sådan rigtig afslappet. Der kan jeg opleve ikke at tænke på noget måske nogle sekunder af gangen i løbet af dagen.
Men det hører virkelig til sjældenhederne.
Jeg prøver på det lige nu. Jeg var ved at brænde ud, så jeg tog et halvt år arbejdsløs, og er så småt ved at geare op i et mere normalt (ikke stressende) tempo igen. Tjener ikke kassen, men arbejder med noget som er sjovt, og som ikke dræner mig på samme måde, og så må jeg se hvad fremtiden holder.
Har fået brugt tiden på at pleje sociale kontakter og genoplive personlige interesser og hobbier, som jeg blev nød til at opgive før.
Edit: Jeg har det måske lidt anderledes end andre, som nok også er grunden til at det ikke gik så godt før. Mange jobs inde for min branche er i et fast tidsrum med faste arbejdstimer, så selvom jeg kan løse en opgave på 3 timer i stedet for 8, skal jeg stadig sidde på kontoret i 5 timer og kigge ud i luften, og det kan jeg bare ikke klare.
Når jeg arbejder, så arbejder jeg, og når jeg har fri, så holder jeg fri. Så vil jeg hellere arbejde lidt hårdere for at få mere fri, end jeg vil have flere og større arbejdspauser i løbet af min dag, hvor jeg alligevel ikke kan slappe af. Og det at være mentalt på og koncentreret i 8 timer, 5 dage om ugen, dræner mig.
Det, at holde mange små pauser, er godt og alt det der, og det hjælper også med at holde én kørende de ekstra par minutter eller måske timer på samme dag, men efter ca. 6 timer er jeg lige kørt ud, ligemeget om jeg har arbejdet eller drukket kaffe og socialiseret - begge kræver fokus. Og så stod det bare på at “læse mails” de sidste 2 timer.
Har du en ide om hvorfor det er sådan? Har det på samme måde.
Var hjemsendt under coronanedlukningen. Tror det var den bedste periode i mit voksne liv.
Fordi vi rent biologisk ikke er udviklet til at bruge 8 timer på nogenlunde den samme opgave dag ind og dag ud?
Jeg mener man har estimeret hvor meget tid en oldtids jæger/samler brugte på at “arbejde” (altså lede efter eller jage føde, lave tøj og andre fornødenheder, osv.) og det er meget mindre end 8 timer om dagen og slet ikke den samme opgave så længe, men mere varieret.
De var nok også bedre til at holde pauser :P
Der er nok noget om menneskets natur, men andre ser jo ud til at kunne klare det.
Jeg ved det ærligt talt ikke. Jeg er endelig gået til neurolog med hvad neurologen mener er migræne, fordi jeg har været lidt træt i hverdagen siden gymnasiet, og det løb så helt løbsk da jeg havde været på arbejdsmarkedet i et par år.
Der var også en venlig sjæl, som sendte mig en PM om Manu Sareen, da vedkommende mener at kunne genkende paralleler til ADHD i min kommentar.
Hvadend der er galt, så har det hjulpet mig, at få et job hvor jeg kan arbejde koncentreret i et par måneder, og så have et par uger/måneder fri (i streg).
Lyder som et mega sejt job. Hvad laver du?
Lige i øjeblikkedet sidder jeg med noget startup, som min søster og nogle af hendes tidligere universitetskammerater prøver at få op og køre.
Der er masser af varierende(!) opgaver, som jeg inden for mulighedens rammer selv kan tilrettelægge hvornår jeg laver, og jeg kan rent faktisk spørge om orlov eller forlænget ferie!
Ulemperne er så, naturligvis, at jobbet er ustabilt og lønnen er under 1/3 af hvad jeg normalt ville forvente at få. Men jeg er aktiv og behøver ikke døje med jobnet.
Lyt ikke for meget til impostor syndrome på den måde. Der er vanvittig mange mennesker der bare laver “fake it till you make it”. Man kan måske ligefrem sige at det er det vi alle sammen gør.
I går aftes havde jeg et par venner på besøg. Vi lavede mad, hørte musik, drak øl og spillede kort. I dag føler jeg mig virkelig afslappet. Jeg synes især det var hyggeligt at lave mad sammen (er ikke så god endnu) for jeg kunne mærke jeg blev bedre til det fordi der var folk der kunne hjælpe mig. Det bør jeg gøre noget oftere.
Får ikke holdt pauser på arbejde. Ingen holder pauser på mit arbejde, så føler ikke at jeg lige kan tage 30 minutter for mig selv, uden at jeg på en eller anden måde arbejder mindre end andre. Har endda 30 minutters betalt pause i min overenskomst.
AT havde focus på emnet sidst de var på besøg, men der er ikke rigtig blevet gjort noget ved det. Vi har lige udfyldt APV, så håber der kommer noget godt ud af det.
Men er der så egentlig brug for pauser? Ja, i den grad. Kan godt udføre mit arbejde. Men er de fleste dage sindsygt bombet når jeg kommer hjem. Får ikke udrettet noget og er en fjern og utålmodig far. Ofte skal jeg ligge og koble af i en time eller to.