Jeg tror hovedargumentet er at folk ikke gider stoppe med at ryge.

Jeg var også i Japan. De ryger indenfor på cafeer hvor det er tilladt. Faktisk ryger japanerne mere end danskerne på trods af at de ikke gør det på gaden. Det er mere en kulturel forskel. De spiser heller ikke på gaden selvom det er fuldt ud lovligt at spise en sandwich på gaden. Det er bare ilde set at gøre. Hvis vi skal lære noget af dem, så er det ikke at ryge på gaden. Det er vel i bund og grund også det som genererer ikke-rygerne mest og dermed er hovedargumentet for at forbyde det.

Tobak har den uheldige egenskab at man bliver enormt afhængig af det rent kemisk i hjernen og nervesystemet. Rygning er også enormt skadeligt i alle mængder så slev passiv rygning er skadeligt. Alkohol har ikke samme afhængighedsskabende egenskaber eller passiv påvirkning. Små mængder alkohol som i en enkelt øl eller glas vin en gang imellem er heller ikke permanent skadeligt rent sundhedsmæssigt af hvad jeg ved.

Dog er det ikke for at negligere at din mor døde af det. Jeg kender også folk som har været ude i alkoholmisbrug og det er ikke sjovt og enormt alvorligt.

Jeg synes dog at der er nogle helt væsentlige forskelle som gør at jeg synes man skal skelne ret kraftigt i lovgivningen herom. Derfor kan man godt skærpe reglerne for begge. Det er jeg faktisk med på, men at køre helt samme politik og lovgivning og bare forbyde det hele er jeg uenig i.

Alkohol har også den store ulempe at det ikke kun er sindsygt skadeligt for forbrugeren. Adskellige familier og liv er blevet ødelagt, fordi man kan købe et kraftigt opløsningsmiddel til konsum.

Ærlig talt forstår jeg ikke at alkohol er så let tilgængeligt. Hvorfor kan man ikke købe toiletpapir uden at skulle gå gennem sektionen med vin og sektionen med øl? Det er synd for folk der har et problematisk forbrug af alkohol, at de ikke kan foretage dagligvareindkøb, uden at blive fristet til at købe alkohol.

Jeg er meget stor tilhænger af noget ala systembolaget i Sverige.

Når det kommer til lovgivningen omkring unges forbrug af alkohol, synes jeg at politikkerne eksekverer et enormt omsorgssvigt. Man ved at tidlig alkoholdebut øger chancerne for senere at få et problematisk forbrug, og man ved at indtag af alkohol har negativ indvirkning på hjernens kognitive formåen. Og man ved at unge der indtager alkohol kommer ud for flere ulykker og at de træffer beslutninger, se senere fortryder. Og så tillader vi at børn på 16 år køber alkohol med, er det op til 16,5% alkohol i?

Det er en ond industri. Tobaksafgifter giver penge i statskassen på kort sigt, men forsager lidelse på lang sigt.

Jeg anerkender at det generer, men det er der altså mange ting der gør.

Jeg tror de fleste sagtens kan klare lugten, men passiv rygning har jo reelle sundhedskonsekvenser for andre. Det kan man ikke sige om meget andet der generer i det offentlige rum.

Synes din sidste paragraf går lidt over i slippery slope fallacy. Jeg ville ikke kalde det “fascisme” at forbedre folkesundheden så vidt muligt. Hvis der er noget der er umoralsk er det da tobaksindustrien.

Men det kan sagtens være du har ret i forhold til forbud. Men der er vel andet man kan prøve. Hvis man får forbruget langt nok ned vil et forbud på et senere tidspunkt måske være mere acceptabelt.

Forbud fungerer aldrig, og kan tvært imod have en negativ effekt. Bedste eksempel er nok alkoholforbudet i USA, der var så upolulært at det kun holdt i 3 år, og de har stadig problemer med den organiserede kriminalitet der opstod som følge.

Jeg tror ikke nødvendigvis man kan sammenligne usa i 1920erne med Danmark i 2024. Men der var faktisk på samme tid en lignende situation i dk. Mange sejlede rundt i brændevin og kunne ikke passe livet. I 1917 indførtes brændevinsskatten, der 11 doblede brændevinsprisen og skabte forbudslignende tilstande. Skatten medførte at alkoholforbruget faldt til ca 5 liter ren alkohol pr person over 14 år pr år. Skatten er med tiden blevet udhulet, mens vi samtidig er blevet mere velhavende, og forbruget steg fra 1960 til 1980 til ca 11 liter ren alkohol om året pr person over 14 år. Selvom vi siden 1980erne er blevet endnu rigere, og afgifterne på alkohol ikke er steget, er forbruget ikke steget. Noget tyder altså på et den viden vi har om alkohols skadevirkninger i dag spiller en rolle i hvor meget alkohol vi vælger at indtage. Måske gør det samme sig gældende for smøger.

Der har været sindsygt mange forbud mod rygning de sidste 20 år. Da jeg var barn røg man i toget og i restauranter fx. Jeg kunne som barn løbe på tanken efter smøger til min far ( ekspedienten vidste jo ikke at det var til min far). Ingen stillede spørgsmål til min alder. Alle disse forbud virker fint og bliver generelt overholdt.

Derudover er priserne allerede hævet så meget, at det har krydset smertegrænsen for de fleste rygere. Det har faktisk nået et punkt, hvor man af princip bør købe smuglersmøger, ikke for at spare pengene, men i protest mod afgifterne. Prisstigninger er en doven og uinspireret indsats, der kun påvirker de svageste i samfundet. Hvis man vil forebygge rygning, så er der mange og bedre måder at gøre det på.

Har hørt nogle podcasts om emnet. Forskning viser at høje priser hjælper på hvor meget folk ryger. Og meget vigtigt: hvor hyppigt folk starter med at ryge.

Dog er afgifterne blevet kritiseret for at være for lave. Priserne skal endnu højere op før de har en reel effekt. Ja, der kommer et øget grænsehandel. Men alt i alt har det en gavnlig effekt på hvor mange der starter med at ryge.

Mit gæt er at når rygerne er nedkæmpet

Rygere skal ikke nedkæmpes. Tværtimod, skal de have hjælp til at bryde afhængigheden. De fleste rygere vil gerne stoppe. Ligesom alkoholikere og narkomaner også ønsker at stoppe, kan de ikke, da afhængighed er en sindsygt kradsbørstig modstander.

Btw er passiv fedme ikke skadeligt.