- Når man er Danmarks sjetterigeste mand og har tjent milliarder af kroner på at handle med sine landsmænd - at man da vil være bekendt at tørre en regning, der kan løbe op i flere milliarder af på pædagoger, folkeskolelærere, helt almindelige erhvervsdrivende i det lokalområde, hvor den virksomhed, man har ejet, har ligget. Det er mig komplet uforståeligt, siger kulturministeren.
Det er mig komplet uforståeligt at det er lovligt at løbe fra sådan en regning når man er mangemilliadær.
Det er mig komplet uforståeligt at det er lovligt at løbe fra sådan en regning når man er mangemilliadær.
Det er det fordi det juridisk set er virksomheden og ikke ejeren der står med ansvaret. Det er dybt umoralsk at tvære den over på skatteborgerne, når ejerkredsen har midlerne til at tage regningen, men det er altså efter bogen i konkursloven.
Det er det fordi det juridisk set er virksomheden og ikke ejeren der står med ansvaret.
Jeg har aldrig rigtig forstået hvorfor det hænger sammen på den måde. En virksomhed er en ide, ikke noget der kan have ansvar - og da slet ikke hvis virksomheden går konkurs. Ansvaret må da (burde) ligge på personer.
Der er sikkert en eller anden pointe med den ordning? Men det giver godt nok ikke meget mening når ejeren bag er mangemilliardær.
Det giver en større sikkerhed for folk der ønsker fx at starte deres eget bageri uden at gå fra hus og hjem hvis økonomien går i ged (fx hvis der kom en pandemi der lukkede biksen i et halvt år). På den måde er ansvaret of hvor det ligges essentielt for at skabe et bæredygtigt miljø for virksomheder. MEN, til alle regler findes der altid en der kan udnytte den groft hvilket vi har et pragteksemplar af lige nu.
There are no moral billionaires
