• ArcticDaggerOP
    link
    fedilink
    arrow-up
    16
    ·
    1 year ago

    Fra artiklen:

    I det nye internationale studie har forskerne samlet resultater fra i alt 85 forskellige studier, hvor forskere i 26 forskellige lande har sendt i alt mere end 350.000 fiktive jobansøgninger.

    De ældste studier er mere end 40 år gamle, men størstedelen af studierne er fra de seneste to årtier.

    At sende to identiske jobansøgninger med forskellige navne – i dette tilfælde henholdsvis et kvindenavn og et mandenavn – anses for at være den bedste metode at måle omfanget af diskrimination i ansættelsesprocesserne.

    Hvis en arbejdsgiver oftest inviterer personer med mandenavne til jobsamtaler, kan man konkludere, at den pågældende foretrækker en mand til jobbet. Og omvendt.

    I fag, der ikke var kønstypiske (for eksempel bartender, revisor og grafisk designer) fandt forskerne i det nye internationale studie, at arbejdsgiverne foretrak at ansætte mænd frem til omkring år 2010.

    Efter 2010 har arbejdsgiverne efterspurgt flere kvinder end mænd.

    I typiske kvindefag (for eksempel sygeplejerske, frisør og socialrådgiver) er det blevet stadig sværere for mænd at blive indkaldt til en jobsamtale. Her foretrækker arbejdsgiverne klart at ansætte kvinder.

    At mænd, der søger job i kvindefag, bliver diskrimineret, er et robust og stabilt fund, konkluderer forskerne