• bstix
    link
    fedilink
    English
    arrow-up
    8
    ·
    1 year ago

    Markedet skal lige modnes før end det bliver bedre tror jeg.

    Udfordringen er at det er uigennemskueligt. Det er en jungle af lejeaftaler og abonnementer uden indhold.

    Personligt har jeg købt ladeboksen for netop at slippe for det ævl. Det er selvfølgelig også dyrt i anskaffelse, men fan’me om jeg skal have abonnement på en stikkontakt. Det er jo i princippet nøjagtigt det samme som en oplader til en telefon - bare med en højere spænding.

    Den skal jo ikke have “service” og jeg vil heller ikke betale en ublu pris for at “frikøbe” den efter at have afdraget på den i årevis gennem et abonnement.

    Men det er noget rod alligevel. Strøm fra ét sted, boksen fra et andet, afgifts-fritagelses-abonnement fra et trejde og ude-fra-hjemmet-ladning i en fjerde app. Man skal holde tungen lige i munden og kende sine tal før det kan sammensættes optimalt.

    Det giver fint mening at samle det, men firmaerne som tilbyder samlede ladeløsninger ved godt hvordan de tjener på det. Fair nok, de skal også kunne tjene penge, og det gør de ikke på mig i øjeblikket.

    Den dag strømmen bliver billig nok til at de kan tilbyde “fri bil” på samme måde som “fri telefoni” så kan jeg måske overveje at købe abonnement, men i øjeblikket kræver det et stort kørselsbehov før det giver mening for mig at ofre så mange penge alene for at gøre det enklere.

    Det skal nok komme. Nogle af selskaberne må da brække nakken på det her cirkus hvor de krejler om småpenge for at komme ind på markedet.