• dybber
    link
    fedilink
    arrow-up
    5
    ·
    1 year ago
    • Det er helt nødvendigt, at vi får gjort noget ved overarbejde. Der er et ret stort, massivt overarbejde. At vi får gjort noget ved den belastning og stress, der er derude, og at der er rigtig meget skyggearbejde, som vi ikke kender til, hvor medarbejderne rent faktisk arbejder mere, end de tidsregistrerer, siger hun.

    Hvordan hjælper tidsregistrering, hvis folk arbejder mere end de registrerer?

    • bstix
      link
      fedilink
      English
      arrow-up
      4
      ·
      edit-2
      1 year ago

      Det bunder i en sag fra … Spanien, tror jeg?.. hvor folk arbejdede ulovligt meget. Ideen er vel at loven skal diktere hvordan tiden skal registreres, så arbejdsgiveren ikke kan slippe udenom at få det registreret.

      Selvfølgelig vil der blive forsøgt snydt med det, ligesom Martin Thorborg allerede lover at gøre, men der er også for nyligt kommet en lov om obligatoriske whistleblower ordninger, som man måske kan fløjte i hvis man f.eks. bliver bedt om at snyde med tiden.

      Man kan også forsigtigt håbe at loven vil indføre en separat tidsregistrering, hvor den ansatte kan registrere det direkte til myndighederne udenom arbejdsgiveren, som derfor må forklare den forskel der måtte være.

      Jeg hader selv tidsregistrering som pesten, men den rammer ned i et område hvor den danske lov ikke er defineret. Der findes ikke en lov i Danmark som definerer hvornår arbejdstid starter eller slutter. Det eneste som findes er nogle domme som tolkes på den måde at “arbejdstid er når den ansatte står til rådighed for arbejdsgiver”.

      Det kan man ikke måle med de klassiske stempelure, fordi det er blevet almindeligt at arbejde foregår alle mulige andre steder end lige der hvor stempeluret er. (Også selvom det er digitalt).

      Hvis f.eks. arbejdsgiver ringer på telefonen og den ansatte indvilliger i at lave noget hjemmefra eller på ferie eller under sygdom osv., så kører man jo ikke fysisk ind på kontoret for at checke ind uanset om der er et system til det. Hvis man fremover bliver tvunget til at registrere den faktiske arbejdstid i et online system, så kan der måske komme syn for sagen om hvor meget folk egentlig arbejder på tidspunkter hvor de ikke sidder og holder kontorstolen varm.

      Det kræver selvfølgelig at vores regering fatter at få det lavet ordentligt, og der har jeg ikke de store forhåbninger til.

      Thorborgs beskrivelse af deres nuværende ordning kan være nok så fin på papiret, men lur mig om ikke også at netop han er én af de arbejdsgivere som allerede presser de ansatte til enten at arbejde eller stå til rådighed udenfor den arbejdstid som står på papiret.