Removed by mod
at forældrene skal deltage i ALT hvad børnene lærer?
Gør vi det? Kan ikke lige genkende det. Gør ret meget for at lade mine unger udforske verden selv (:
lege med hinanden. Det var her, man lærte at klare sig selv, og at kunne tåle modstand. Ligesom en “kravlegård” for at blive et selvstændigt menneske.
Helt enig.
Removed by mod
Synes ikke jeg kan genkende det specielt meget. fx læsser folk bare deres unger af til spejder. De små og store hold er forskudt med en halv time, og ind til deres hold starter, eller for det hold der slutter tidligst, roamer de bare rundt og hygger med de andre unger. Min datter besøger også veninder hvor de får lov bare at gå rundt i byen. For leden farede en veninde og min datter vild. De var i en skov. Ved et byskilt. I en rema fordi veninden skulle på toilettet. Snakkede med en svane. Snakkede med en hund. osv osv. De havde været væk i flere timer. Det er 3. klasses elever btw. Der er nok også lidt kulturelle forskelle fra by og til land og fra rig kommune til fattig osv. Tror overvågningstendensen, som ja, jeg ved godt at den er der, er ved at stilne af. Læste for et års tid siden en artikel om det. Børn leger maks ca 400 meter fra hjemmeadressen. Det er godt nok tragisk. Tror de fleste er ved at få øjene op for at gamle dage kunne noget.
Fuck spejder
Fik aldrig øksetegnet og det kan mærkes
Det kan nås endnu. Tror foreningerne rundt omkring tager i mod engagerede voksne med kyshånd :)
Removed by mod
Folk idag har jo også en forventning om en levestandard, der dikterer at begge forældre arbejder fuld tid. Dyre huse, dyre biler, rejser og et ekstremt forbrug af alting. Det er en ond spiral af følelsen af, at man fortjener at have det godt, når man har arbejdet så meget.
Selv med et ikke dyrt hus og en skodbil tror jeg det er svært at leve med en indkomst.
Ja “halvanden” indkomst er efterhånden nødvendigt selvom man på ingen måde lever det fede liv med villa, rejser og dyre gadgets.
En indkomst dækker fint mit forbrug.
Jeg bor alene i eget hus, 130m2 med to børn, bil og motorcykel og føler ikke jeg mangler noget. Jeg bor selvf i nordjylland, men midt i en mellemstor by. Jeg ville naturligvis ikke kunne få det samme i de dyrere landsdele.Edit: Det var ikke for at være hellig, men måske sætte lidt fokus på hvad der er årsagen til at folk tror de skal arbejde så meget?
Boligomkostninger varierer selvfølgelig voldsomt mellem landsdele, men her i min sjællandske provinsby med 20-30k indbyggere koster et almindeligt parcelhus fra 60-70’erne mindst 2.5mio, medmindre man skal i gang med en større renovering for at kunne bo der. Det er omkring 10k/mnd for boliglån med de renter vi har i øjeblikket + forbrug. Med den danske gennemsnitsløn (inkl. pension) på omkring 46k/mnd i min region, så lander man hurtigt på omkring 12k tilbage efter skat til alt andet; bil, forsikringer, mad osv. Så løber de penge også hurtigt på én indtægt.
så har man efterhånden heller ikke råd til at få huller i tænderne.
Og opsparing…
Ja, det er der selvfølgelig også brug for…det er nemt at bruge sine penge og stadig leve skrabet.
Ville få et problem med min pension hvis jeg gik på halvtid. Får simpelthen ikke indbetalt nok.
Har ikke læst artiklen grundet betalingsmur, men…
Jeg oplever desværre igen og igen, at debatten ofte kommer til at handle om at finde én syndebuk. Så er det skolen, der har dårlige rammer. Så er det lærerne, der er dårligt rustet og udbrændte. Så er det curlingforældre, eller forældre, der arbejder for meget. Jeg tror, sandheden findes i en kombination af det hele. Har vi fraværende forældre, som “curler”, når de endelig er til stede, får vi børn i mistrivsel. Har vi vold, mobning og et fagligt lavt niveau i klasserne, får vi også mistrivsel. Og har vi det hele på én gang, ja, så har vi massiv mistrivsel.
Jeg synes også, det er alt for let at sige, at forældre bare kan arbejde mindre og være mindre materielt fokuserede. Det har nemlig konsekvenser, også for børnene, hvis økonomien bliver stram. Materielle afsavn kan påvirke både relationer og barnets selvværd. Det er ikke kun trist at være det eneste barn, der aldrig kommer på “eventyr” i ferierne eller aldrig har de “rigtige” ting, det bliver en del af barnets fortælling og selvbillede.
Jeg er heller ikke fan af, at man taler så meget om “uopdragne børn”. For hvad mener vi egentlig med det? Er det forældrene, der ikke irettesætter nok? Eller er det hele strukturen omkring barnet, der svigter? Hvis alt sejler omkring et barn, kan forældrene ikke løfte det alene. De kan skadebegrænse og brandslukke - men det samme gælder den anden vej rundt. Der er ikke mange uopdragne børn imo, der er børn der prøver at navigere i urimelige vilkår og mistrivsel. Brugen af ordet “uopdragent” er en grov forsimpling af hvad der forgår.
Jeg mener, at ansvaret er fælles. et samspil mellem forældre og det omgivende samfund, men med hovedansvaret placeret i familien. Det giver derfor ikke mening kun at tale ind i enkelte problemer. I stedet bør vi tale om helheden, og hvordan de omgivelser, barnet befinder sig i, kan skabe et positivt samspil, der fremmer barnets udvikling og trivsel.
Jeg tror selv jeg kigger efter at få et arbejde med en 4-dagsuge eller noget lignende. Hamsterhjulet bruger simpelthen for meget af min tid og opgaverne derhjemme er der for lidt overskud til.
Det kan jeg varmt anbefale ✨
Elsker de dage jeg en sjælden gang i mellem har en fridag midt på ugen. Det er faktisk de bedste dage. Ville være rent uropi med en ugentlig fridag.
Jeg tror egentlig ikke på at vi har specielt uopdragne børn i dag, når jeg hører om hvad mine forældres generation rendte og lavede og når jeg huske hvad vi andre fik tiden til at gå med. Er det ikke bare endnu en af de her “ungdommen nu til dags!” meninger som alle synes at have på ethvert tidspunkt?
Er der nogle empiriske beviser på at børn nu er værre end børn for 10-20-30 år siden?
Jeg tror der egentlig menes “der er uro i skoleklasserne” når man nu om dage taler om uopdragne børn - eller det er hvad Tesfaye mener, tror jeg. Men det er jo ikke det samme som at være generelt uopdragen. Så ja, synes også ordet måske er brugt forkert.
OK, men det er så også vildt nok at sige at det er børnenes eller forældrenes skyld.
Der er helt sikkert forældre som det er svært at få fat på, men de gør deres bedste - du får meget svært ved at få en ptsd-ramt syrisk kvinde med meget begrænset dansk til at opdrage sine børn efter danske standarder, det giver ingen mening at sætte ind dér.
Men hvis der var færre elever i klasserne, eller bedre klasselokaler, eller bedre uddannede lærere, eller flere støttetimer til 2-lærer-undervisning, eller bedre modersmålsundervisning - så ville det betyde noget. Det er direkte skørt at gøre det til et spm om personligt ansvar og opdragelse - når man alle andre steder ville erkende at det i hvert fald delvist bestemt at strukturelle forhold.
Det er lidt ligesom at skælde sine medarbejdere ud for at være uproduktive når man har placeret dem i et storrumskontor uden faste pladser. No shit, så lav om på rammerne.
Det er fair. Min biologiske far var ikke til rådighed og min senere pseudo-far var et røvhul af usandsynlige proportioner, men min mor… havde travlt med at gøre sit bedste.
