Dette er tråden, hvor man kan snakke løst og fast om alt der har med mad at gøre.
Hvad har du lavet i ugens løb, og hvad står menuen på i weekenden? Uanset om menuen er pasta med ketchup eller créme brûlée, er man velkommen til at dele det
Denne tråd oprettes automatisk af botten hver torsdag kl 6.
Hvis du har spørgsmål til botten eller ønsker at bruge den på et fælleskab, så skriv til @President_Pyrus@feddit.dk .
God lille-fredag og bon appétit!
Har en drøm om at finde en grundlæggende vegetar ret som er mega billig, holdbar og lækker nok til at jeg ikke bliver træt af det. Lige nu tænker jeg falafler med diverse krydderier / bønner / løg som substitut for kød i boller i karry.
En portion kunne koste:
400g ris = 4 kr. 250ml pikant karrysuppe = 5 kr. 240g kikærter/bønner = 6 kr. krydderi, olie og det løse = 6-10 kr? I alt: 21-25 kr.
Hvis man nailer en opskrift så kunne man lave massive mængder af det på en gang så man altid har noget til at ligge, siden alle ingredienser er langtidsholdbare. Nogen herinde som har en ret som den?
I den her uge lavede jeg Shakshuka - som alle i familien hadede, så det var ikke nogen success :D
Men det kan jo være din familie er mindre kræsen.
Jeg kan også godt lide belugabolognese, samme situation med familien.
Daal?
Man bliver da træt af at spise samme ret konstant, uanset hvad det er…
Dejlig dansk bare at gå ben hårdt op i hvad kuvertprisen på ens aftensmad derhjemme er.
Skal jeg være ærlig gør det mig lidt deprimeret.
Sandt, men hvis det er holdbart nok behøver du ikke at spise det særlig tit. Ved ikke hvor dansk det er at spare, det tror jeg sku er en hobby mange i verden går op i. Du behøver heldigvis ikke være med (medmindre du er ludfattig som få danskere), jeg synes bare det er sjovt at optimere :)
At spare på maden er en klassisk dansk hobby. Bare det er billigt nok æder vi hvad som helst. Vi er en joke i udlandet på det punkt.
Jeg har lavet masser af billig mad da jeg var studerende, men jeg har sgu aldrig regnet på hvad kuvertprisen var incl “olie krydderi og det løse” Jeg har set på hvad der var råd til og så har jeg lavet det bedste jeg kunne ud fra det.
Men Okay, der er også folk der anser en rugbrødsmad som valid aftensmad.
Jeg er ret vild med en stor portion linse bolognese… også fordi det kan bruges til lasagne eller efterkrydders for variation.
Stegte ris m. Soya, grønt og Blødkogte æg
Jeg er virkelig glad for den her: https://madrejsen.dk/one-pot-cheesy-mexikansk-gryde-med-sort-bonner-linser-og-ris/
Når jeg laver dobbelt portion, er der nok til to voksne af tre omgange, og man kan sagtens fryse det. Mine børn gider dog ikke spise det.
Kinesiske wokretter er genialt til det. I forhold til protein er der dog nok lidt begrænsede muligheder, udover tofu.
Jeg ville have brugt nogle svampe og så et æg til. Det er trods alt ikke vegansk.
Ah ja, det er rigtigt. Det får mig til at tænke på, om der mon er veganere der ikke spiser svampe? De ligger jo genetisk tættere på dyreriget end planteriget.
I forbindelse med min flytning har jeg nu rent faktisk plads til et køleskab, der ikke bare er et lille 100 liters køleskab med 16 liter fryseboks. Så jeg fik købt mig et kølefryseskab med 234 liter køl og 107 liter frys.
Kæft hvor bliver det faktisk rart nu endelig at have plads i fryseren til at købe diverse ting på tilbud, og ikke bare lige når jeg skal bruge dem.
At det så også betyder, at jeg har plads til at købe is ind i mellem er så måske ikke så godt ;)
Jeg savner virkelig at have en fryser ved køleskabet. En kummefryser er bare ikke optimal til isterninger og drinksglas.
Uhh, jeg har jo oceaner af fryserplads lige nu. Jeg har fået lavet nogle isterninger (men jeg skal have fundet ud af hvordan man laver isterninger uden luftbobler), men det kunne da godt være at man skulle have et par drinksglas på frys!
Det smarte ved en kummefryser er dog at de er vanvittigt energieffektive, og holder en halv evighed. Kold luft falder jo ned, så når man åbner et fryseskab, falder den kolde luft ud, men den bliver i kummefrysere.
Du fryser en termo/kølekasse med vand. Så fryser vandet kun fra oven og du får et lag af klart is øverst. Det skal du så hugge/skære/save frit, og lave til de former du vil have. Så kan du gemme dem i fryseren til senere.
En termokop fyldt med vand er et lille hack til at prøve.
Det skal ikke være gennemfrosset, så prøv dig frem med tiden.
Den gamle har været på fisketur, nu er der god torsk/kuller/havkat/lange at lege med igen.
Vi har sat en del bintje kartofler i haven og i forventning om at det lykkedes 100% med dem i første forsøg, så skal der trænes i at lave pommes. (Det er et langt større projekt end man regner med)
Fish n Chips er helt sikkert i madplanen.
Med eddike og ærtemos, uha uha.
Uhh, fish n’ chips har længe stået på listen her. Det kunne godt være at man skulle kaste sig over det på et tidspunkt!
Det er, efter min mening, en undervurderet måde at lave fisk på.
Helt bestemt. Jeg har aldrig selv lavet det, og jeg tror faktisk kun at jeg har fået det i London og i Ikea. Men det er nu virkelig lækkert.