Jeg har ikke set seriøse, republikanske medlemmer af kongressen, som støtter tanken om, at USA skal invadere Grønland, sagde Hakeem Jeffries.
Definér seriøs. Det er lidt af et politikersvar. For hvis nu de fleste republikanere støttende op om at indtage Grønland, mens et par mere “seriøse” republikanere ikke gjorde det, så betyder den udtalelse jo meget lidt.
Desuden så er det lidt svært for mig at tage amerikanske politikere “seriøst” i disse tider eftersom at der ikke sker en skid andet end at Trump og hans klovne får lov til at lave ravage mens resten af Amerika vrider deres hænder.
Men altså, måske er det bare mig, der er utålmodig. Jeg prøver at vente og se hvordan det her teaterstykke slutter og minde mig om det gamle ordsprog “all things come to he who waits”.
Min kæreste er overbevist om at når det her pjat er slut, så vil Amerika sætte hårdt ind for at stoppe den udvikling trump har startet og der vil ske store positive samfundsændringer OG trump og hans folk vil komme for retten og i fængsel.
Jeg er noget mere pessimistisk anlagt, men det er derfor vi svinger godt.
Definitionen af seriøs, og antallet af dem, er de sprængende punkter i den udtalelse, og i realiteten.
Mit indtryk er, at hvis der med “seriøs” menes republikanere der ikke er en til en enig i alt hvad Trump siger og gør, så lader det ikke til at de i øjeblikket gør noget stort væsen af dem selv, eller deres modstand. Det kan være at de arbejder uden for offentlighedens øje, men i så fald virker det ikke til at deres virke har nogen særlig effekt, for Trump-toget buldrer derudaf, uden nogen nævneværdig friktion fra egne rækker. Det virker mere til, at det er forretningsfolk der har Trumps øre.
Man kunne få det indtryk, at de fleste republikanske politikere sidder på deres hænder fordi de frygter at ende deres egen karriere hvis de sætter sig imod den nuværende retning af det republikanske parti.
Det er bemærkelsesværdigt, at den amerikanske forfatning, som betragtes som et nærmest helligt skrift, indeholder bestemmelser og retningslinjer for hvordan befolkningen skal forholde sig og agere, hvis magten bliver misbrugt eller for koncentreret på få hænder uden hensyntagen til “checks and balances”. Der sidder i øjeblikket en administration der ikke lægger skjul på, at de ikke mener de behøver at følge afgørelser truffet af deres domstole, fordi administrationen selv mener, at det de gør, gavner USA. Det mener de tilsyneladende er nok til, at tilsidesætte den femte og fjortende bestemmelse.
Udfordrende er det, at deres anden bestemmelse, om retten til at bære våben, evt for at kunne modsætte sig en tyrannisk regering, egentlig er ret svær at appellere til, når regeringen der er blevet tyrannisk er demokratisk valgt, og således ikke er tyrannisk i flertallets øjne.
Definér seriøs. Det er lidt af et politikersvar. For hvis nu de fleste republikanere støttende op om at indtage Grønland, mens et par mere “seriøse” republikanere ikke gjorde det, så betyder den udtalelse jo meget lidt. Desuden så er det lidt svært for mig at tage amerikanske politikere “seriøst” i disse tider eftersom at der ikke sker en skid andet end at Trump og hans klovne får lov til at lave ravage mens resten af Amerika vrider deres hænder.
Men altså, måske er det bare mig, der er utålmodig. Jeg prøver at vente og se hvordan det her teaterstykke slutter og minde mig om det gamle ordsprog “all things come to he who waits”.
Min kæreste er overbevist om at når det her pjat er slut, så vil Amerika sætte hårdt ind for at stoppe den udvikling trump har startet og der vil ske store positive samfundsændringer OG trump og hans folk vil komme for retten og i fængsel.
Jeg er noget mere pessimistisk anlagt, men det er derfor vi svinger godt.
Definitionen af seriøs, og antallet af dem, er de sprængende punkter i den udtalelse, og i realiteten.
Mit indtryk er, at hvis der med “seriøs” menes republikanere der ikke er en til en enig i alt hvad Trump siger og gør, så lader det ikke til at de i øjeblikket gør noget stort væsen af dem selv, eller deres modstand. Det kan være at de arbejder uden for offentlighedens øje, men i så fald virker det ikke til at deres virke har nogen særlig effekt, for Trump-toget buldrer derudaf, uden nogen nævneværdig friktion fra egne rækker. Det virker mere til, at det er forretningsfolk der har Trumps øre.
Man kunne få det indtryk, at de fleste republikanske politikere sidder på deres hænder fordi de frygter at ende deres egen karriere hvis de sætter sig imod den nuværende retning af det republikanske parti.
Det er bemærkelsesværdigt, at den amerikanske forfatning, som betragtes som et nærmest helligt skrift, indeholder bestemmelser og retningslinjer for hvordan befolkningen skal forholde sig og agere, hvis magten bliver misbrugt eller for koncentreret på få hænder uden hensyntagen til “checks and balances”. Der sidder i øjeblikket en administration der ikke lægger skjul på, at de ikke mener de behøver at følge afgørelser truffet af deres domstole, fordi administrationen selv mener, at det de gør, gavner USA. Det mener de tilsyneladende er nok til, at tilsidesætte den femte og fjortende bestemmelse.
Udfordrende er det, at deres anden bestemmelse, om retten til at bære våben, evt for at kunne modsætte sig en tyrannisk regering, egentlig er ret svær at appellere til, når regeringen der er blevet tyrannisk er demokratisk valgt, og således ikke er tyrannisk i flertallets øjne.